lørdag den 30. maj 2009

Venter

Alt er pakket og klar.
Der er støvsuget og ordnet vasketøj.
Græsset er slået.
Om lidt stilles frokosten an.
Vi venter på Preben, der kommer hjem med Chrysleren.
Når den er læsset, skal vi på Hals.
Jeg gider godt at vente...

Toyotaen er stille

Det startede allerede i går morges. Toyotaen havde kun meget lidt strøm og opgav til sidst at starte. Aftenen forinden var den ellers blevet rengjort af Preben efter alle kunstens regler. Klar til en lang tur i går. Men ak. Laderen blev sat på. Chrysleren snuppede Preben. Et par timer efter indvillegede den i at starte, så jeg kunne komme på arbejde. Et par starter senere uden problemer, hjemme igen.
Klar til den lange tur. Kruså for at se på Doktorfisk. Lige en smut over grænsen. Man kører jo altså ikke så langt uden at køre ind at handle, selvom der er en masse gode sager på pallen endnu fra sidste besøg.
I topform sydover. Alt tegner godt. Det var nok bare, fordi radioen havde spillet hele natten, og lyset i loftet stod tændt.
Vi fik set fisk og handlet.
Hik! Efter indkøbet holdt vi så i Tyskland med en bil, der ikke ville starte...
En flink mand hjalp med at skubbe ned af en bakke, og så var vi i gang igen.
Vi besluttede os for at køre et stykke, selv om sulten meldte sig. Pære og æble blev indtaget.
Nå, vi snupper Ejer Bavnehøj. Lige ind at tisse først. Troede det var det forkerte sted.
Hik! Toyotaen vil ikke starte. Øv, så lader den altså ikke...
Vi fik med noget mere besvær skubbet den i gang igen. Det kostede en cola til Preben.
Skal vi stoppe igen og spise. Nej, nu vil vi bare gerne hjem!
Henter Christina på vejen, med bilen i tomgang!
Vel hjemme igen. Laderen sættes på.
I morges da Preben skulle afsted, regnede han jo så med, at den ville starte igen.
Men nej. Den står i garagen og er stille. Meget stille.
Det er nok starteren...
vi får 112% sikkert svar på tirsdag

torsdag den 28. maj 2009

Hjemme igen

Så er vi hjemme igen. Som Michael Falch ville have sagt: "dejligt at få hende hjem igen".
På hjemturen lagde vi vejen forbi Camilla, Peter og Theodor med en lille pakke. De havde fået det sødeste shetlandsføl. April. Hun var rigtig fin og sød.
Det har egentlig været en lidt underlig dag.
Jeg vågnede tidligt. Maggie ville ud. Kl. var ikke mere end 4.40. Heldigvis faldt jeg i søvn igen. Vi var oppe lidt over 7, selvom ingen ure havde ringet, og bussen jo ikke kom. Man er vel vanemenneske.
Møde på jobcentret kl. 10.15. Det kostede et par tårer i dag. Selv klap på skulderen kan være hårde. Sådan er livet så underfundigt.
Turen gik derefter forbi Blomsterhandleren og kirkegården. Satte de smukkeste mørke Pæoner.
Jeg måtte eje det nye Hjemmet pga en strikkeopskrift, så det blev også til et besøg i den nye Netto. Fin butik. Og så skal jeg jo så høre for, at jeg har købt Hjemmet. Koneblad. Nå ja, tunikaen er fed!
Christina har haft en rigtig god tur. Det er jo rigtig rart. Trods mår på loftet, sov hun som en sten. Men det kunne jeg nu godt have fortalt dem :)
Har lyttet til Miley Cyrus: The Climb nok snart 10 gange. Den går lige i hjertet. Det er lige sådan, jeg har det.
Så er der valgt garn til Christinas Topstykke, sort.
Lidt af en underlig dag. Pæn udenpå og så alligevel sprød...

Om lidt

Lige om lidt er jeg på vej ned for at hente Christina. Hun har været på lejrskole i Jesperhus siden tirsdag. Der er kommet besked på sms om, at de er en halv time forsinkede. Dejlig datter.
Jeg glæder mig...

mandag den 25. maj 2009

Det endte med at blive en god dag

Jeg sov dårligt i nat. Oplevelsen fra natten til lørdag sidder stadig i kroppen.
Jeg kunne ikke sove. Lå og vendte og drejede mig. Kikkede på uret. Halv et. Ti minutter i et. Et. Nu skal du altså sove! Vækkeuret ringede 6.28, som det plejer. Jeg havde ikke rigtig lyst til at stå op, men gjorde det alligevel. Fik vækket Christina, ordnet madpakke og sendt hende afsted.
Kl. 8.00 var jeg på arbejde. Dejligt. 6 timer i skolekøkkenet. God dag. Men også en hård dag.
Jeg var træt, da jeg var hjemme kl. 14.00.
Hjemme ventede Preben, der havde været ved tandlægen med tandbylden. Hun havde stukket hul... Det havde ikke været sjovt. Uha - gys.
Strikkepause.
Snakke med Mor, der var kommet godt hjem fra Samsø.
Aftensmad.
Bogføring.
Computertid.
Strikketid.
Sengetid.

søndag den 24. maj 2009

Garnkortet

Jeg skylder Helle fra Holstgarn.dk at sige, at garnkortet kom med posten lørdag. Det var værd at vente på! Hold da fast, det er noget lækkert garn. SÅ flotte farver.
Så det er godt jeg har lavet aftale med hende om at hente garn d. 3/6!
Der kan nå at komme meget på sedlen inden da...

Søndagsfri

Fri til at gøre lige hvad man vil - fri til at nå en masse.
Dagen starter med, at vi sover længe. Næsten helt til 10. Vi låste lågen efter os i går, da vi kom hjem fra Svends fødselsdag. Så må vi da kunne være i fred! Måske har det givet den nødvendige ro til nattens hvile.
Jeg lister til bageren.
Egentlig har vi ingen planer, men dagens udvikler sig sådan, vi får lavet en hel masse.
Jeg starter på badeværelserne. De bliver gjort rene, og det var tiltrængt. Så har jeg ikke sagt for meget. Preben sætter de 3 bundstykker i i køkkenet. Det er ikke sådan lige til. De passer sådan næsten. Det sidste udløser et større arbejde med vinkelsliberen. Støvsugeren er optaget.
Sengetøjet vaskes. Efterfulgt af kogevask til sidst puder og tæpper fra stuen.
Tæppet i stuen har en løs kant. 120 cm syes fast. Jeg går lidt til og fra, for det er hårdt for fingrene. Godt man ikke er tæppesyerske, tænker jeg. Sætter glas, fade og tallerkner i opvaskemaskinen. Lynprogam. Det skal jo bare skylles. Tilbage til tæppet. Preben er færdig med bundstykkerne. Så kan der blive støvsuget. Han kaster sig over det. Tandbylden driller vist igen nu. Jeg tørrer den nye reol af og får sat porcelæn på plads. Ender med at få tømt 2 kasser. Skønt. Så bliver der tørt støv af. Det var sandelig også tiltrængt. Tæppet er færdigt. Troede jeg. For der er sørme også en løs kant i den anden side!
Computertid. Lidt bogføring. Så er det strikketid. Preben er faldet i søvn. Jeg under ham det godt. Tænk at have sådan en tandbyld... Jeg tørrer alle lædermøblerne af, lægger pudebetræk på igen i stuen. Slutter med at vaske alle gulvene nedenunder.
Dejlig dag.
Så kan jeg vist lige nå at strikke tasken til Tove færdig.
Den snurrer i maskinen nu, så det er ventetid....

Natten til lørdag

begyndte som lidt af et mareridt!
Preben lå med sin onde tandbyld. Christina var gået til ro. Jeg sad og strikkede, kunne godt lige nå et par pinde inden sengetid. Præcis kl. 24.00 triller en bil ind på gårdspladsen!! Panik. Shit. Hvad vil de her? Har vi hjemmerøveri? Vi farer op og griber det nærmeste tøj. Ind at vække Christina og få hende i noget tøj. Jeg ringer til politiet. De vil komme straks.
Vi kan ikke se, om de er kørt igen i bilen eller holder i læ af laden. Gosh mand, hvor er vi bange. Det er sådan ret uvirkeligt. Jeg ringer igen til politiet. Forklarer dem, at vi ikke mener, de er kørt igen. Fortæller vagthavende hvor mange vi er, og hvad vi gør, hvis de bryder ind i huset. Jeg har hele tiden Christina inden for rækkevidde. Hunden er helt stille. Hun blev tysset ned efter den første knurren, da bilen kom. Fornemmer hun også alvoren?
11 min. efter 1. opkald er politiet her. De går bag om ejendommen. Nej, bilen er væk. De må have slukket lyset, da de kørte herfra.
Puha, det var grimt. Vi sover dårligt.

fredag den 22. maj 2009

Holstgarn.dk


Nu var jeg ellers lige så begejstret!

Men det er da lige som fordampet. Bestilte garnkort i mandags med kontooverførsel tirsdag. Nuvel, det var jo helligdag i går, så hun skulle jo også have en chance.

Men ak, ingen garnkort med posten i dag.

Og nu havde jeg lige sådan glædet mig. ØV!

Dagens ræserløb

Sedlen fra morgenstunden indeholdt en del punkter.
Ringe til biblioteket for at bestille billetter til Marianne Isager d. 10/9
-De kan bestilles 1 måned før.
Hente pakke fra BonAParte på posthuset.
- Okay top, stribet bluse og bukser i overvejelse, nederdel skal returneres.
Dog var hele midtbyen et stort kaos, jeg skulle ihvertfald ikke handle der!
Apoteket efter pencelin til bekæmpelse af Prebens tandbyld
- Kun 8 i kø foran mig.
Revisoren efter mappe med bilag.
Planteskolen for at købe blomster til Svends fødselsdag i morgen.
- Alt efter planen. Hibiscustræ til Svend, diverse sommerblomster til krukkerne herhjemme.
Dyrlægen efter ormekur til kattene.
- Lukket, nyt forsøg mandag.
Ellen, Grønthjørnet efter pelagonia´er til Svend.
- 10 stk. efter planen.
Hjem igen, pyha et lille hvil ved computeren.
Pakke varer ud og spise frokost.
Nusse lidt omkring, tømme opvaskemaskine, vaske lidt op i hånden osv.
Fik plantet alle de skønne farverige sommerblomster i krukkerne udenfor.
Nu skal jeg så have udtænkt, hvor jeg skal sætte alle de løg, jeg tog op af krukkerne.
Så sidder jeg lige stille ved somputeren igen...

torsdag den 21. maj 2009

Feriedag

Og dette skulle være en dagbog, hvor jeg hver dag/tit ville skrive... Som om.
Jeg studerer slagtenhelligko.dk hver dag, men min egen blog ligger øde hen.
Dagen i dag har været god. Fyldt ud af massevis af praktiske gøremål, som længe har ventet på at blive gjort. Stormskadehængere fra januar 2005! Jonas kom kl. 9 og har hjulpet Preben hele dagen, dejligt. De har sat vores ene fag i stakittet på plads igen. Jeg havde helt glemt, hvor flot det var med begge fag. Derefter gik turen videre til alle 4 inddækninger ved ovenlysvinduerne. De er nu sirligt lagt på plads og sat fast med nogle der til indrettede klips af en art. En blev også skiftet. Den var skyld i vores vandskade på loftet i køkkenet. Og nu hvor det er ludet om, er det nok også smartest at skifte inddækningen. Næste projekt var højt til vejrs. Helt oppe på rygningen ved gavlen af hestestalden. 2 rygningssten manglede at blive gjort fast.
Slutprojektet var at skære den ene skotrende til mellem hestestalden og den nye lade. Godt projekt og rigtig flot resultat.
Og hvad har jeg så lavet?
Først blev alt pap brændt af. Hele den lille røde vogn til traktoren var fyldt op.
Derefter blev der lavet frokost.
Efter den fulgte græsslåning.
Så var det computertid. Tjekke mails, det nåede jeg slet ikke i går. Besked fra revisoren, bilag klar til bogføring. Jeg fik indberettet moms, betalt nogle regninger og lagt andre i en stak, så de kan blive lagt ind senere. Satte lidt bilag i mappen for at få lidt overblik over skrivebordet. Da alt det praktiske var overstået skulle min prøveballon sættes op. Jeg prøvede at sætte en valket taske og min faktisk favorit-Queen Anne-tørklæde til salg på Trendsales. Så er det spændende, om der kommer respons.
Jeg måtte ud af jage lidt med Preben. Alt kraften var pillet fra pga bordpladens ankomst og efterfølgende montering af kogeplade. Det indebar så også, at varmtvandsbeholderen var slukket. Efter dagens program kunne jeg godt tænke mig et varmt bad, så det blev fikset.
Madlavning og bad - ah.
Preben har i et stykke tid klaget over ondt i en tand. Tandlægen har lukket helt til på mandag, så det endte med, at jeg foreslog, vi fik fat i vagtlægen. Så tog vi turen til Hjørring, ventede lidt i kø, ekspedition 6 min. Fuldstændig som antaget: 1 stk. tandbyld. Det var godt vi kom, sagde lægen. Det var ved at udvikle sig til noget skidt. Dobbelt dosis penecilin det første døgn... Gosh, tiden til på mandag kunne godt være blevet lang. Men smertestillende, nej tak.
På vej hjem snakkede vi igen om Rebecca. Åh, jeg blev så ked af det igen. Det er okay. "Hvor er det godt, vi har hinanden", sagde Preben. Det er jeg også bare rigtig glad for!
Så passerede en tordenbyge. Hyggeligt med regnen, der trommer på ruden. Især da når man lige når indenfor.
Dejligt vi nåede så meget. Man når langt ved fælles hjælp.
Mon ikke jeg kan nå at strikke lidt, inden sengetid. Bare lidt.