onsdag den 29. september 2010

Løsgænger på en fødselsdag

Jane gjorde mig forleden dag opmærksom på, at Bente Geil har fødselsdag i dag, og at hun derfor ville lægge en nye opskrift ud på sin hjemmeside.





Sikke en herlighed! Tænk at give så dejlig en gave på sin fødselsdag.
Jeg glæder mig allerede til at smyge mig i den - kan mærke den luner på ryggen.

Man kan også bruge den sådan:


Det er da smart! :)

Bente Geil sælger garn dertil i disse farver:


Jeg har sendt hende en mail med "Tillykke med fødselsdagen!" og "mange tak for opskriften".

Synes du ikke, den er fin?

søndag den 26. september 2010

Det blev Løkken

Søndagsudflugten var planlagt til en tur til stranden.
Efter frokosten sad Preben og jeg ved hver sin computer.
Jeg fik rettet lidt opgaver. Preben sagde, at han ville smutte ned i bad, hvor efter vi så kunne køre. Efter et par opgaver, lister jeg ned, tænker: nu er han nok snart klar til afgang. Så ligger han bare der på sofaen og ser Vild med dans!! Jeg var helt ved at opgive, men han blev klar :)

Turen, som var skøn, gik til Løkken.
Christina ville hellere blive hjemme i dag og støvsugede (knib i armen)




Der var dejlig friskt nede på stranden.




Turen gik tilfældigvis forbi Løkkens strikkebutik, som dog havde lukket. Men man kan se meget gennem vinduet :)


Efter maden foreslog Preben, vi skulle se en cowboyfilm på dvd, da der ellers kun var gentagelser i tv. Ha ha ha, sikke en udsigt - jeg kunne ikke dy mig :)


Man slapper så dejligt af til sådan en cowboyfilm :)
- og jeg kan strikke til de fleste film!

lørdag den 25. september 2010

Ugen der gik.

I mandags var jeg på tur med min Mor til "Bindestuen" i Saltum.
Min Mor købte garn og opskrift til disse små, kære futter.



Strømpegarn og ingen valk.

Jeg ville gerne strikke en lille jakke fra bogen: Blød begyndelse af May. B. Langhelle. Bogen har jeg lånt af min bedste ven. Tak Helene!
Flere mulige garner blev undersøgt. Men jeg er ikke til stærke farver til sådan et lille nummer, så jeg endte med at vælge grå... Måske en anelse kedeligt, men jeg kunne ikke synes, andet kunne bruges, når nu vi ikke ved, hvad køn "den" bliver.







Tirsdag aften snuppede jeg lige strikketøjet med i seng lidt tidligt. Til tv-avisen kl. 21. Der er jo stadig ikke noget ved at se TV2 kl. 22., når Johannes er på barsel...


Christina synes, det var mægtig hyggeligt! :)


Vi har også oplevet solskin og lune eftermiddage. Det var rigtig dejligt at være på snus-runderne.



Torsdag oprandt dagen, hvor den lokale "Garnboden" genåbnede efter flytning.


Min bedste ven og jeg måtte derned om eftermiddagen på selve åbningsdagen.
Garnudvalget var vist næsten det samme, men det var dejligt, at butikkens indretning nu indbyder meget mere til, at man selv rører ved garnet og bliver inspireret.
Der ud over var der stillet et lille bord og nogle stole op, så man nu kan sidde og læse i de opskriftshæfter, man kan købe.
Vi endte med 3 stjerner på vores egen, særlige Michelin-garn-point-stjerne-tabel (ud af 5 mulige).

Jeg købte 2 nøgler Fritidsgarn til et par nye valkede vanter til mig selv.
Sådan går det, når man smider de andre væk! :(

I går eftermiddags var jeg i Strikkeklub med damerne fra arbejdet. Det var som altid meget hygeligt. Vi fik lidt godt til ganerne, der blev snakket og strikket. Mange fine, nye spændende projekter, som jeg glæder mig til at følge.
Desværre ingen fotos derfra :)

Og Lykke, bare rolig :) Jeg strikker stadig på dit sjal.

tirsdag den 21. september 2010

Om at mangle overskud

Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, har det den seneste tid knebet noget med mit overskud.
På det arbejdsmæssige plan handler det om, at hovedleverandøren bag min mands køkkenforretning har meldt konkurs. Uden en leverandør af skabe, er det ret svært at drive en forretning... Nye muligheder har været på banen, men det lader sig ikke gøre økonomisk. Derfor har han valgt at lukke.
Det er en hård tid for ham. Jeg prøver at støtte og være der for ham så meget som muligt. Hvor det hele ender, ved vi endnu ikke. Men på den anden side, er det jo kun penge. Så vi tager en dag af gangen, ser fremad og tror på det bedste.

Når det er sagt, er der også en anden grund til, at jeg mangler overskud.
Jeg er nemlig gravid!
Det er vi super glade for, og vi glæder os meget og bliver rørt over alle dem, som glædes med os, giver store varme karm, sender sms´er og mails og hilsner på Facebook.
Det var meget planlagt. Vi blev gennem en del af de mange og utallige snakke enige om, at det ville være godt for os begge to, og at vi ikke var færdige med at være forældre.

Nogle af mine kolleger har spurgt, hvordan jeg dog har kunne holde på sådan en dejlig nyhed så længe!?! Ja, det ved jeg faktisk heller ikke. Mit hjerte har boblet af glæde og hoppet et par slag over engang i mellem.


Og hvornår ved man så selv man er gravid? Det er jo svært at svare på, men dette billede er taget den 19. juli og en af sommerferiens bedste billeder. (Læst ud af denne sammenhæng - der er jo rigtig mange andre).


Vi har spist lækre stjerneskud for at fejre graviditeten

Men jeg ville ikke sige noget, før jeg havde været i scanning i uge 13.


Og hvordan får man så fortalt sin bedste ven og sine rigtig gode kolleger, at man er gravid? Min bedste ven og jeg havde i et stykke tid gået og joket med, at hvis nogle af kollegerne var gravide, så skulle vi have kajkager. Så den lå jo lige til højrebenet.


(Jeg blinker altid :( (

Glæden var stor. Jeg blev næsten knust helt flad den dag på arbejdet.
Der er intet så skønt og livsbekræftende som glædestårer!

fredag den 17. september 2010

Hyggeaften

Jeg glæder mig til at hygge med familien i aften.
De sidste par dage har været travle, og vi har ikke spist aftensmad sammen.
Det passer mig på ingen måde.

Onsdag var Christina hos vores kontaktperson (det hedder ikke barnepige, når man er 12 år), fordi jeg var til møde på arbejdet hele eftermiddagen og først kom hjem kl. 18.30. De spiste pizza sammen. Preben kom hjem lidt over 20, der havde jeg spist.

I går var Christina hos en veninde og bagefter til gymnastik. Jeg kørte til forældremøde, inden Preben kom hjem og var hjemme halv ti.



Men i aften skal vi rigtig hygge! Spise mad sammen og dele fredagsslik.
Jeg er klar!

God weekend

mandag den 13. september 2010

S som søndag

Sove længe

Strikke sjal



Slukke for tv, fordi der alligevel pludselig ikke er signal. Sikke en dejlig ro.

Strandtur i sensommeragtigt vejr med septemberblå himmel





Så skøn en søndag!

fredag den 10. september 2010

Enestående

Manden min og jeg var i biografen for at se Hævnen i aften.

Hvilket mesterværk.
Virkelig.
Enestående, tankevækkende, rørende, fantastisk, realistisk, rammende...

Absolut en film de fleste voksne bør se.
Vi talte om filmen hele vejen ned til bilen. Og jeg tænker endnu.
Sådan en film, som bare går under huden.

Jeg håber virkelig, hun vinder en pris hende Lone. Måske en palme...

Skøn Give Away

Hos Dandylion




Jeg er klart med :)

I aften



Jeg glæder mig!

onsdag den 8. september 2010

Nye fristelser

får den slags dog aldrig ende ?!? ;)

I øjeblikket ligger opskriften på denne skønne sag fra Bente Geil (Geilsk)



til fri afbenyttelse her

lørdag den 4. september 2010

Hverdagen hamrer afsted



- jeg kan godt følge med, men ville gerne være mere aktiv herinde.
Der er ikke overskud til det lige nu. Meget kræver opmærksomhed.
Lige nu er det specielle omstændigheder omkring min mands firma, som kræver masser af energi og opmærksomhed.
Men jeg har det godt :)

Kærlig hilsen
Louise

onsdag den 1. september 2010