mandag den 29. november 2010

Færdig trøje





Den første lille trøje/cardigan/jakke er færdig.

Fakta:
Opskriften er fra "Blød begyndelse" af May B. Langhelle - købt i Bilka til kr. 69,-
Str. 0-3 mdr.
Garnforbrug: 2 nøgler/100 gram Sisu (80% uld+20% nylon) fra Sandnes garn fv. 1032
(Farven valgte jeg, inden jeg vidste, at det nok bliver en pige. Hvis jeg skulle vælge nu, havde jeg nok valgt anderledes) Rest 5-10 gram.
Knapper: 5 stk. blomster i træ á kr. 5,- fra Bindestuen
Grej: Almindelig rundpind nr. 3 og 3½
Vurdering: Helt sikkert en fin lille jakke. Dog større end jeg havde regnet med. Min mand synes, den er pæn - ikke for klovneagtig :) Og den kan vaskes i maskinen ved 40 grader.

En flittig nisse



Min dag har været blandt nisser og bedsteforældre, glanspapir, pap, sakse og lim.
Tape og elefantsnot, en smule bøger og en del oprydning.
Midt i al virvaret fik jeg øje på tre bøger, som min mavefornemmelse helt klart sagde mig, ville vække stor interesse hjemme.
Ganske rigtigt. Den flittige nisse er vendt hjem fra sit dagsskjul og satte sig straks med næsen i bogen.
Det bliver foreløbigt en prøve - for glanspapir har vi først i morgen.
Må jeg låne bogen med i skole, spørger nissen?

søndag den 28. november 2010

Glædelig første december



Dagens "planer" blev en smule ændret, da Christina og jeg midt på eftermiddagen gav os til at bage kage og knækbrød.
Christinas "busdame" har nemlig fødselsdag i morgen, og man siger jo ikke nej, når barnet gerne vil overraske fødselaren med kage :)
Alt gik glat - også opvasken - lige indtil grydelappen gled, og jeg brændte min tommelfinger på risten.
Vi snakker ikke bare sådan et let svips, for jeg stod jo med denne rist i hånden...

Fluks for jeg ud og samlede lidt sne sammen, som lindede så dejligt.
Allerstørste problem, grænsende til en krise, er, at vablen er lige midt i strikkefeltet - og så endda på højre hånd...
ØV!
Lidt har jeg fået strikket, men jeg imødeser morgendagens juleklip og papsortering med plaster på fingeren...

Søndag


Søndag er sove længe
Skal ingenting, absolut ingenting
Se en DVD
Servere the og ostemad ved sofaen
Strikke
Slubre the
Spekulere over, hvor snestormen bliver af
Skrive sms til min mor og min bedste ven (sms-storm i stedet for snestorm :) )
Skovtur
Spise æbleskiver
Slappe af og være sammen
Spise pizza
Søndage er skønne

lørdag den 27. november 2010

Julemarked


Jeg besøgte det lokale julemarked i formiddags sammen med min bedste ven.
Der var massevis af ting at kikke på. Nisser i alle afskygninger, juleduge, pynt og nips, ting i træ, håndmalede figurer, bolsjer, billeder, dekorationer, strik, lerting, glasting og meget mere.
En ny tradition er oven i købet født. Vi blev nemlig enige om, at markedet var alle 10 kroner, det kostede at komme ind, værd. Så nu vil vi gøre det til en tradition af følges, hvis det passer fremover.

Da vi gik derfra, havde vi fået vores ration af gratis pebernødder :)

Hjemme igen efter at have rundet Føtex, placerede jeg dette i værkstedet.

Man kender vel sine lus på gangen...

fredag den 26. november 2010

En lang uge 47

Det har været en lang, men god, uge på job. En af mine nærmeste kolleger har været sygemeldt hele ugen pga. alvorlig sygdom i hendes aller nærmeste familie. Derfor har jeg og en anden kollega delt arbejdet på biblioteket, så godt vi kunne.
Jeg har været der ekstra hver dag efter skole og indrømmet, jeg har været træt hver eftermiddag/aften. Men jeg gør det gerne og brokker mig på ingen måde. Min kollega har været der 100% for mig, så derfor er jeg det selvfølgelig også for hende. Lige så med min arbejdsplads.
I dag var jeg hjemme kl. 15.30 og var flad. På bordet stod en pakke! Ihh, det var hurtigt. Jeg bestilte lækkerierne tirsdag sidst på eftermiddagen. Dejligt, når man rammer den grønne bølge.



Kan du se ligheden mellem denne og en æske chokolade?? :)


Når ord bliver overflødige

Man må aldrig, aldrig, aldrig gå ned på grej ;)

Har du også fået lyst til at eje dette skønne sæt eller sætte det på din ønskeseddel kan du finde det her

Efter udpakningen indtog jeg sofaen, skvattede i søvn og sov 2 timer :)

Dejlig start på weekenden! I morgen skal jeg på tur med min bedste ven ;)

torsdag den 25. november 2010

Lykkelige Holly og juletur



Holly og hendes mennesker blev glade for frakken.



Hun lod sig straks svøbe i frakken og spurtede derefter rundt med den på.
Det er ret svært at få sådan et lille nummer til at sidde stille til fotografering ;)





I aften var der Open By Christmas her i storstaden Brønderslev.

Rigtig god timing med den dalende sne. Det var hyggeligt - men koldt.

Lilletrold blev ekviperet - så nu har vi købt det første udstyr.

tirsdag den 23. november 2010

Hundefrakke nr. 1


Så kan Holly glæde sig til i morgen, når hun kan lune sig i frakken.


Fakta: Opskriften finder du som tidligere nævnt her

Garn: Eskimo i farverne rød (08), orangemix (19), lillameleret (20) og cerise (26) som i opskriften.

Grej:
Pinde: Mine nye Knit Picks strømpepinde nr. 7. Bløde som smør.
Hæklenål nr. 7.
Man må aldrig gå ned på grej :)

Hot or not: Hvis man er en lille forfrossen hund (chihuahua): Helt sikkert hot.
Min egen hund ville aldrig få frakke på.

søndag den 21. november 2010

Indvielse



Man må aldrig gå ned på grej!
Derfor havde jeg ønsket mig disse strømpepinde til min fødselsdag og var så heldig at få dem. I dag har jeg indviet dem. Det har været en fornøjelse. Intet mindre.
De er bløde som smør. Garnet glider let og ubesværet.

Jeg har fået lavet step 1 på hundefrakke 1, nemlig overdelen.

Modellen finder du her
I morgen skal Holly prøve, så jeg kan se, om jeg kan gå videre med frakken :)

lørdag den 20. november 2010

Status


Jeg elsker allerede den lille trøje. Garnet er så smukt i farverne.
Da jeg så det første gang, vidste jeg bare, at hvis vi fik at vide, det bliver en pige, skulle jeg strikke netop denne trøje i netop denne farve.
Du kan finde den lige her

Men vigtigst af alt:
Det går så godt fremad med sjalet til Lykke

med og uden blitz

Jeg har lavet 16 rækker blomster nu og regner med, der skal være 20 rækker.
Men det finder jeg ud af sammen med Lykke :)

torsdag den 18. november 2010

Pimp din suppe

(Advarsel: billederne er fra i går)
Nogle af jer faste læsere husker måske mit indlæg om en skøn grøntsagssuppe, som blev dømt total ude af min mand, fordi der ingen kød var i.

I går havde jeg bestemt, vi skulle have den omtalte suppe igen. Intet nævnt til nogen. Men jeg havde tjekket, at der var kødboller i fryseren.
Det er en smal sag, tænkte jeg. Jeg lister kødbollerne i og for nu at smøre lidt, bager jeg også boller. Så går den hjem!

Jeg fik ret :)
Både suppen og bollerne blev rost. Og der blev spist så meget, at der ikke er nok til 2 dage. Sidste gang var der rigeligt. Men det er lige meget. Suppen er god.

tirsdag den 16. november 2010

Bedste-ven-dag

Vi har glædet os i en hel uge - min bedste ven og jeg.
I dag har vi nemlig været på bedste-ven-tur. Sådan en rigtig hyggetur med al den nødvendige snak og besøg i garnbutikken.
Det var planen hjemmefra.
Første stop blev Bindestuen i Saltum
Jeg havde lavet en seddel med de planlagte indkøb.
Garn til 2 hundefrakker på bestilling (Ikke til Wolf :) ) og garn til 2 trøjer til Baby/Lilletrold.
Men vi nåede slet ikke indenfor døren!

Lige der på trappen lå dette skønne garn. Nedsat med over 50%. Det var jo lige det mærke, min mor havde snakket om, hun ville strikke en bluse i til Lilletrold :)
Straks ringede jeg op til min Mor. Jo, den var god nok! Haps posen var min.
"Og forresten", sagde min Mor, "du må gerne købe et nøgle garn med til den lille bluse med flæsen forneden. Lige i den farve, du gerne vil have"

Det blev så denne. Fordi den er så pæn, og fordi alting ikke bliver lilla og lyserød (denne gang :))
Tilbage til sedlen:
Jeg har taget i mod bestilling på 2 hundefrakker til en lille forfrossen Chihuahuablanding. Meget lille/hvalp. Målene på den forfrosne stakkel får jeg senere i dag. Men jeg fandt det planlagte garn :)

Eskimo er altid varmt, og deres vaskemaskine har uldprogram, så nu er jeg klar.
Til et par barselsgaver har jeg strikket denne skønne trøje. Den er blevet rost meget, så nu vil jeg også nyde godt af en selv.
Måske en hue til.

Jeg købte Fabel i disse skønne farver dertil.
Af vores skolesekretær er jeg blevet anbefalet denne slå-om-bluse.
Så garn dertil måtte jeg også have med hjem. Valget faldt på dette Fabel.

Fabel er så skønt. Både i brug og til at strikke med. Jeg glæder mig allerede.

Ah, sikke en masse skønne køb, vi fik gjort. Min bedste ven faldt for nogle dejlige holdere til at holde styr på strømpepindene, så de ikke styrter rundt og ud af den dejlige pose, hun har syet til dem.
Så skulle vi jo egentlig hjem...
Vejret var pragtfuldt, og tiden var med os. Kan vi smutte en tur til Løkken også?!?
JA, det skal vi!
Ikke så meget diskusion, nord på med os.
Hun har som før nævnt mange lækre ting i Løkken.

Her ses de to venner på vej til GarnGalleriet :) Og det er derfor ikke vores rollator!!
Endnu en smart pindeholder kom i hus. Så nye, at jeg ikke kan finde dem på Clovers hjemmeside :) Og 2 nøgler strømpegarn

Jeg har heldigvis modtaget dette billede af vidunderet på sms, så I kan se den her, den lille pindeholder.

Sådan en god tur. Rigtig dejligt!

Hjemme igen var det tid for at beundre solnedgangen,

lure ned til alle de dejlige køb

og drikke et krus varm kakao.
T A K Helene for en skøn bedste-ven-tur.
Jeg glæder mig allerede til næste gang :)
Og undskyldningen har vi; vi glemte nemlig at spørge, hvor det er, Bindestuen skal flytte hen.

mandag den 15. november 2010

Begavet


I dag kom min bedste ven med en pose bøger.
"Min søster har ryddet op, og ville egentlig smide bøgerne væk.
Men jeg foreslog, jeg kunne tage dem med på skolen. Så synes hun, du skulle
være førstevælger"
Førstevælger?!? Fedt, tænkte jeg, og lurede ned i posen.
Frem dukkede den ene skønne bog efter den anden. Bøger jeg faktisk har lånt mange gange på biblioteket og overvejet at købe.
Hæklebøger, strikkebøger, babystrik, sybog om børnetøj, et blad med netop den lille bluse, jeg har på strikkelisten :)

Jeg er rigtig, rigtig glad! Sikke en skat. Tusinde tak Mette!!!
Det er FEDT at arve :)

søndag den 14. november 2010

Det var en lørdag

En regnvejrsdag i november.
En lørdag aften.
Helt præcis den lørdag aften, hvor min 35-års fødselsdag blev fejret.
1)Føtex om formiddagen

2) Nussen omkring hjemme. Rengøring, frokost, let afslapning, ingen travlhed
3) Klargøring af gås.

4) Stegning af gås

5) Borddækning, ny tur til Føtex efter foreslået forret, fabrikation af forret, brusebad, samling af alle de små, nødvendige brikker
6) Klar

7) Modtagelse af glade gæster og oppakning af skønne gaver






Ihh, så forkælet jeg blev. Rigtig dejlige gaver lige efter min smag.
8) Spisning af gæstemad


+ ris a´la manden
9) Fælles hygge med blandt andet whist

10) Tak for i aften, kom god hjem, godnat og sov godt
11) Studere strikkebog mens alle andre sover :)