onsdag den 12. oktober 2011

Sidste år skrev jeg om min kollega, som fødte en lille dreng alt for tidligt.
Lige her og her
Lille Laurits har det fint i dag. Andrea og jeg har mødt ham og hans mor, som jeg arbejder sammen med, nogle gange. Han er et lille mirakel. Sådan er livet også engang imellem. Jeg bliver stadig meget rørt og glad på deres vegne, hver gang jeg tænker på dem. Det var en hård graviditet og en svær tid for dem i starten. Jeg er taknemmelig, for de starter vores tre piger har haft på livet, især når jeg tænker på Laurits og hans mor og far.
I sidste uge besøgte Andrea og jeg Laurits og hans mor hjemme hos dem.
Han er en frisk lille fyr. Glad og aktiv og fuld af spræl og liv.
I mandags skrev hans mor, han havde fået sin første tand!
Den 19. oktober bliver Laurits 1 år. Jeg har strikket et nyt lille blåbær til ham, som jeg tror vil bringe glæde og varme hans lille hoved.


7 kommentarer:

Fru Kahr sagde ...

Den dejlige hue skal nok bringe glæde hos den lille seje gut og hans forældre:-)

diy se her hvordan sagde ...

Jeg er da helt vild med den blåbær hat. Flot.

Blæksprutten sagde ...

Åh, hvor har du ret... Man kan næsten få helt dårlig samvittighed over at ha' født en flok store stærke børn, selvom man er yderst taknemlig. Jeg tænker meget på hvordan det kommer til at gå med vores lille barnebarn der er på vej til foråret; sidste gang mistede de/vi jo lille Mikkel i 24. uge.
Men nu til noget spøjst... Hvis ikke jeg ta'r meget fejl, kender jeg jo faktisk lille Laurits' mormor og farmor... Det du skriver her falder netop sammen med en farmors stolte omtale af sit lille barnebarn Laurits, hvis mor er lærer, sååååå... Verden er lille... ;o)

Håber snart vi ses...
Knus Britta

Blæksprutten sagde ...

Hov... Glemte at fortælle at den lille hue er SÅ sød... Kan man få opskriften... ?

lajoma sagde ...

Skøn hue til en skøn gut :)

strikkeentusiasten sagde ...

En skønt lille blåbær...og en yndig model !!

kh Jane

Louise sagde ...

Det det tror jeg :)

Tak for det,

Enig igen, Britta. Uha, det var da skrækkeligt med lille Mikkel. Så bliver der tænkt mange tanker.
Ja verden er bestemt lille - det var da godt nok sjovt!
Opskriften får du - den er fra Hendes Verden.

Tak Lajoma.

Og en skøn blogmoster, Jane :) Andrea ønsker sig vist en i lilla...