fredag den 11. november 2011

Min fødselsdag 2011

Godmorgen mor :) Så smelter man da helt lige fra morgenstunden.

Jeg tager fin kjole på, når der sådan er fødselsdag. Så skal solen skinne :)

Andrea og jeg holdt fri sammen hele dagen. Det var så dejligt. Andrea er jo ellers startet i dagpleje, men i dag skulle vi i mødregruppen.

Dorte, der holdt det, havde stillet flag ud, lavet varm kakao m.m. Jeg var helt benovet.


Alle hyggede.

Om eftermiddagen havde jeg inviteret kolleger til kaffe, kage, boller og snak! Så hyggeligt og skønt.


Så kom Christina hjem, og siden Preben.
Jeg fik lige den skoletaske, jeg havde ønsket mig.

På lørdag går turen til Frøkner og Fruer i Aalborg. Jeg har set en islænder derude, som jeg ønskede mig garn til. Og det skal jeg have, siger Preben :)
Er den ikke flot?

Hos os er det den, der har fødselsdag, der bestemmer, hvad vi skal spise. Og jeg havde traditonen tro lavet and med tilbehør og is til dessert. Mens jeg lavede mad, blev der blændet op for Nyhederne. Det var Johannes <3 Lige hvad jeg havde ønsket mig.

Rebecca havde tændt den første stjerne på himlen. Kan du se den, der til højre?

Dagen igennem strømmede det ind med hilsner via opringninger, kort, sms, hilsner på intra, Skype og Facebook fra familie, venner, bekendte, nuværende og tidligere elever, kolleger, blogvenner, skolekammerater, gymnasievenner og seminarievenner. Jeg blev helt tom for ord.
Mørket faldt på, jeg var fyldt med glade indtryk og havde bare haft så skøn en dag.

9 kommentarer:

Lisbeth sagde ...

Endnu en gang tillykke med dagen. Blev helt rørt over billedet med stjernen. Selvfølgelig blinker hun ned til dig.
Det der frøkener og fruer kender jeg slet ikke. Hvad, hvor, hvem?? Er jeg gået glip af noget??

Susanne sagde ...

Selvfølgelig var Rebecca med fra sin stjerne. De skal de være....
Det ligner billeder fra en rigtig dejlig dag.

Strikkefuglen sagde ...

Stort tillykke med fødselsdagen, det lyder som en GOD dag:-) Stjernen glimter, jeres dejlig pige er lige der og skinner ned til dig på din fødselsdag.
KH
Majbritt

EnHeberg sagde ...

Tak Lisbeth :) Det gjorde jeg også.
Frøkner og Fruer i Aalborg ligger i gågaden ved Salling, Nørregade 22. Når jeg kommer ud af Friis, går jeg normalt til højre mod Salling - der skal du til venstre. Den er bestemt et besøg værd! Garn, brugskunst, smykker og mange lækkerier :)

Ja Susanne, sådan er det. Det var det helt sikkert.

Mange tak, Majbritt :) Det var den rigtig god dag. Rebecca er her, bare på en anden måde. Knus

Signe sagde ...

Jeg følger min søster med en lille rørt tåre i øjenkrogen.
Vi havde en tilsvarende aften. Min svigerfar blev 70 og inviterede traditionen tro på and. Denne gang var det bare uden sin hustru ved sin side. Alligevel var hun til stede hele aftenen. I vores tanker og vores hjerter.

Kisser Laptern sagde ...

Tillykke, tillykke med dagen i dag.
At fylde år er en herlig sag.

EnHeberg sagde ...

Tak Signe :)
Det er smukt også at kunne sørge sammen. Flot han holdt ved traditionen. Kram til dig.

Tak for det fine vers, Kirsten.

Lin sagde ...

Hjertelig hjertelig tillykke med foedselsdagen. Og sikke en dejlig dag du har haft. Jeg skal love for at du har vaeret aktiv i "mit fravaer". Laekre hagesmaekke og sikke en masse fristende billeder af strik strik strik (savle savle).
Dit billede af stjernen fik mig til at nynne " naar du ser et stjerneskud"......

EnHeberg sagde ...

Tak Lin :) Det er altid dejligt med en sød hilsen fra dig.