mandag den 26. december 2011

Glædelig jul!


























Julen kom med hastige skridt. Det har været en kaotisk måned, synes jeg. Preben og jeg blev syge d. 2/12 - ondt i halsen. Prebens blev ved og satte sig til lungebetændelse, som siden viste sig ikke at være lungebetændelse (= ingen penicillin...) Det betød så, at Preben hver aften er gået i seng mellem kl. 19 og senest 20.30 for at stå op kl. 6.45 og køre på arbejde 7.10.
Så blev Andrea syg. Først med en virus og siden en anden. Fem dage i dagplejen blev det til i december. Så skulle dagplejemoderen opereres og Andrea passes hos Bedste (igen), Mormor og med mig i skole. Suk. Så der har været meget at se til. Derfor er bloggen blevet forsømt!
Så juleferien d. 20/12 var meget velkommen. Christina holdt fødselsdag, blev fejret og havde en rigtig god dag.
Onsdag d. 21/12 var jeg til julefrokost på skolen. En fantastisk glad og god dag og fest med skønne kolleger, juleøl, snaps, pakkespil, dans, fest og ballade.
Torsdag - dagen inden jul - valgte min bil at stå af :( Helt af. Min bedste ven reddede mig (igen). Rødhættevejens taxa vogn 1 var straks på pletten og bragte Andrea og jeg hjem i god stil. TAK HELENE! Preben kom hjem og prøvede at køre bilen til værksted, men den måtte hentes på lastbil. Et døgn på værksted troede jeg, reddede Cruella de Villes videre færden, men efter et døgn hjemme i garagen, blev der lækket olie. Alt for meget olie. Det hedder vist ny toppakning! Dyr dame, men er det ikke sådan, når man kommer lidt op i årene?!?
Med lodder og trisser og lån af min mors bil hjem fra julefrokost hos hende går det hele. Der er en uge til værkstedet åbner, og bilens videre historie skrives...
Juleaften var rigtig hyggelig. Vi havde besøg af min far og hans kone. Al mad var klargjort til kl. 15.30, hvor and og flæskesteg blev sat i ovnen. Traditionen tro så vi Disneys juleshow kl. 16.00. Allesammen. Meget hyggeligt. Derefter blev maden gjort færdig. Vi spiste lidt i 18 af hensyn til Andrea. Hyggelig og god middag. Derefter blev Andrea puttet i nattøj, mens de andre tog af bordet.
Vi dansede om juletræet og pakkede gaver op. Da vi var færdige med gaverne, blev Andrea puttet i seng. Jeg kunne ikke forestille mig det hyggeligere.
Sikke mange flotte gaver! Så dejlige og smukke ting.
Jeg hygger med TV2 i aften, Johannes Langkilde, Aqua, lidt juleslik og strik på Samlebånd. Fortsat god jul til dig og dine.

8 kommentarer:

Lisbeth sagde ...

Hold da op en måned. Godt at I alle er raske igen?!
Dejlige billeder. Det ser ud til at du fik nogle gode gaver. Den der englebog ser spændende ud.

Birthe sagde ...

Pyyee ha sikken en december i har haft , godt der er juleferie og fortjent er det .... håber i stadig bare nyder og hygger jer :-)
Hvor er lille A dog bare blevet stor :-)

Susanne sagde ...

Øv - jeres december lyder som en kopi af vores. Jeg tror, at hunden har været alene hjemme i alt 5 dage. Ellers har der været syge folk hjemme hos hende.
Jeres juleaften oser af hygge. Jeg håber, at du får nydt juleferien, inden skolen kalder igen.

EllenSand sagde ...

Til lykke med jula. Håper dere holder dere friske fremover. Man får ikke gjort mye med sykdom i huset. Høres ut som dere har hatt en skikkelig fin julaften.
Klem Ellen :)

Ulla sagde ...

Glædelig Jul. Øv med syg mand og bil.

lajoma sagde ...

Sikke en måned Pyh! Men billederne oser af den skønneste julestemning :)

Blæksprutten sagde ...

Hvor er det godt I er ved at være ovenpå igen, men det er da øv med bilen.
Det ser ud til at I har haft en skøn jul - og sikke dejlige gaver, du har fået. Og Andrea er SÅ skøn... ;o)

Kh Britta

Strikkefuglen sagde ...

Øv for en streng måned, håber i er ved at være på højkant igen.
Sikke dejlige gaver du har fået :-)
Ønsker jer en dejlig dag