fredag den 24. februar 2012

Glimt af ferie

Mandag gik turen til Aalborg sammen med Mormor. Hyggelig tøsetur :)
To som venter på cirkus

som blandt andet indeholdt hundenummer. Meget underholdende for både store og små.

Det glade hold I-kea.

Ferieguf, fordi man godt må smovse, når der er ferie.

Alt det, jeg ikke vidste, jeg manglede fra Tiger. Stemplerne er ret gode - 20 kr.

Kjole til mig. SÅ lækker! Og flot. Jeg glæder mig til at bruge den.

Stof til nederdel

og stof til nederdel :)

Tirsdag havde vi besøg af mødregruppen.

Løvfald er strikket færdig

Og skal bare sys op forneden og have monteret linning,

så jeg kan tage den på på mandag :) Det er en god plan!

Onsdag aflagde vi Bedsten et besøg. Meget hyggeligt, og hun blev så glad.
Min bedste ven skrev, hun var på shopping i øs-regnvejr i Aalborg. Jeg sad inde i varmen og blev vartet op med te og kage :)

Andrea hygger i en kasse - fantastisk opfindelse.

Og så modtog jeg garn fra Susanne, som tilbød at forære mig resterne fra hendes Sinfónía, blot fordi jeg spurgte, om jeg kunne købe det overskydende garn. Tusind, tusind tak, Susanne. Jeg er så glad og overvældet. Det er nærmest jul.

Jeg har syet to buksedragter til Andrea. De mangler kun elastik i halsen og benene samt opsømning.

I dag har jeg færdiggjort en hue, en af mine kollegaer har bestilt. Opskriften fandt jeg her.

Jeg har ryddet op i syværelset og været i gang med at lægge tre duge op. Nu er de så halvvejs. Så jeg har også projekter, der venter :)
Men mest af alt har jeg nydt. Nydt jeg kan gøre, lige hvad jeg vil i en hel uge. Hygge med familien. Ingen lektier eller afleveringer, der skal rettes. Jovist, jeg har også handlet, lavet mad og vasket tøj, som jeg plejer. Men ihh, hvor har jeg også bare nydt min familie, min tid og min ferie.
- og der er to dage endnu!

7 kommentarer:

GNIST by Gitte Bettina Lauridsen sagde ...

Jeg kan godt se du har hatt en deilig ferie! Så fint! I sør-norge har vi ferie denne uken og jeg håper på å få sydd litt. Synes stoffene du har kjøpt til nederdelene er bare super-fede! Gleder meg til å se resultatet!

Ulla sagde ...

Herlig stak billeder. Hvor har du fundet mønstret til de fine buksedragter til yngstepigen?

Irene sagde ...

Det er en fin Løvfald du har strikket! De to små buksedragter er vildt søde:-) Der ser ud til at være plads til at røre sig i.

Strikkefuglen sagde ...

Sikke dejlige billeder, der bevidner at ferien har været fuld af skønne oplevelser :-)
Løvfald er rigtig flot, har opskriften liggende, det er en god måde at få brugt de mange rester på.
Fine små buksedragter :-) de er søde.
Rigtig god weekend :-)
Majbritt

Signe sagde ...

Det er da lige sådan en hue Torben skal have. Han mener han for længe siden har bedt om hue. Det må have gået min opmærksomhed forbi, men den der vil være perfekt.
Hvor har du købt stoffet henne?
Signe

EllenSand sagde ...

Vi har veldig lik smak. Nydelig kjole og stoff. Jeg ville kjøpt akkurat det samme. Og skjørtet var bare utrolig fint. Så nydelige farger. Tøyet til Andrea var også lekkert. Nydelige stoff.
Ha en super lørdag!
Ellen :)

EnHeberg sagde ...

Det gør jeg også, Gitte. Rigtig god ferie til dig.

Ren hygge, Ulla. Mønsteret er fra Alt om håndarbejdes SY magasin nr. 09/2011. Det er i str. 1-4 år.
Vil du have en kopi? ;)
Jeg tænker stadig på den broderede julekalender...

Tusind tak, Irene. Ja, der er dejlig med plads.

Mange tak, Majbritt. Løvfald er et super resteprojekt, med mindre man falder for noget garn, man ikke kan leve uden, fnis. God weekend.

Huen er ret lækker, hvis jeg selv skal sige det. Garnet er super blødt. Jeg har ladet den ligge på bordet for at se, om den måske påkaldte sig Prebens opmærksomhed, men det ser ikke ud til at være tilfældet...
Stoffet er fra IKEA. Jeg bryder mig meget lidt om IKEA, men noget af deres stof er flot og billigt. Så jeg må derud engang imellem for at snuse efter stof og store fyrfadslys :)

Det har jeg også tit tænkt på, vi har Ellen. Tak for din søde kommentar. Super lørdag til dig også. Klem.