søndag den 5. februar 2012

Sorg og glæde


Torsdag døde min svigerfar pludseligt af hjertestop. Han blev 85 år og har haft et langt og godt liv med meget lidt sygdom. Han var frisk og rørig til det sidste og døde hjemme hos sig selv i sofaen. Pludselig var han væk. Svigermor var hos ham. Tilkaldte ambulance som hurtigt var på stedet, men der var ikke noget at stille op.
Så snart Preben og jeg fik beskeden, kørte vi straks derop.
Det er rystende og uforståeligt men alligevel til at acceptere, når min svigerfar var 85 år. Måske har vi også en anden tilgang til at miste, når vi har Rebeccas historie med i bagagen.
Min svigerfar var vendelbo og ikke en, der skiltede for meget med sine følelser, men jeg har aldrig tvivlet på, han holdt rigtig meget af os allesammen.
Hvis vi kommer et sted hen, når vi dør, er Rebecca der helt sikkert til at tage godt i mod ham og holde hans bløde hånd.

Lørdag var vi i den anden lejr og fejrede min mors fødselsdag hos hende med brunch.

Fødselaren havde selv strikket kjolen :)

I dag har vi besøgt svigermor, som er fattet efter omstændighederne. Præsten var der og snakkede med hende, min svoger og Preben. Om et langt liv sammen. De var gift i næsten 55 år. På torsdag bisættes svigerfar, og vi er ved at have det hele på plads.

Som min bedste ven skrev til mig: Ingen kender dagen, før solen går ned.

8 kommentarer:

Jane sagde ...

Kondolerer Louise.

Det er hårdt for de efterladte når døden kommer pludselig og uventet, men tænk hvor nemt det var for din svigerfar, bare at "få lov" til at lukke øjnene og så er man væk. Ingen lange og svære lidelser og smerter, det er ønskværdigt at gå væk på den måde. Tilbage er så savnet hos de pårørende, hvor jeg tror det kan være svært at acceptere, at man måske ikke fik sagt ordentligt farvel, da man jo ikke var forberedt.
Trist er det under alle omstændigheder.
Knus Jane

Louise sagde ...

Tak Jane.
Jeg er meget enig med dig. Min svigerfar fik den død, han "ønskede" sig. Det trøster vi os med lige nu.
Knus Louise.

strikkeentusiasten sagde ...

Kæreste Louise sender de bedste og varmeste hilsner til jer alle.

Det gør mig ondt at I har mistet og Preben sin far, alt er så tomt og hult når man ej mere skal høre en stemme man elsker og ej kan holde en varm og velkendt hånd i sin.

Mit i sorgen er det værd at glæde sig over at han kom let fra denne verden og nu vil have Rebecca at holde i hånd med.

Tillykke med din mor dejligt at se hun er på benene igen.....en underskøn kjole hun har på...

Sender knus

Jane

Lykke sagde ...

åh, det gør mig ondt for jer :-)

Jeg håber dog også selv at få sadan en afgang når tiden kommer om maaange år - frisk til det sidste og så slukkes lyset stille og fredligt!

Camilla sagde ...

En stærk mand forlader livet stærkt. Det er naturligt og smukt og acceptabelt, men derfor er savnet der jo alligevel.
Historien med Rebecca er 100% anderledes, den er der jo intet acceptabelt over!

Blæksprutten sagde ...

Jeg sender en masse varme tanker til jer alle, og håber I kommer godt gennem de næste svære dage. Jeg kender præcis følelsen af at det hele går så hurtigt; min far døde på samme måde i sit rette element, men dog kun 71 år gammel. Det var for tidligt, men jeg er glad for at det gik så nemt, når nu det sku' være sådan.
Tillykke med din mor... Det er en flot kjole hun har strikket; jeg så den sidste gang jeg var til husflid. Lækker lækker... ;o)

Knus Britta

Lin sagde ...

Det lyder som om han kom afsted paa den "perfekte" maade. Bare faa lov til at lukke oejnene efter et langt og godt liv.
Savnet er dog stadig svaert at haandtere.
Stort krammi herfra med mine varmeste tanker.

Louise sagde ...

Tak til jer alle. Jeg holder meget af bloggen. En af grundene er, jeg kan dele i lyst og i nød. Jeg kan læsse af, og der er altid nogle, som lytter og støtter.
Det betyder uendeligt meget, kan jeg mærke.
Knus til jer.