mandag den 7. maj 2012

Status :)

Jeg har haft møder i dag. Først med chef et og bagefter chef to. Overskrift fagfordeling. Jeg har haft andre ønsker, end de fag jeg har nu, i tre år. Jeg har bidt, kradset og gøet for at få en ændring og simpelthen bare for at få lov til at få en ændring. Måske sidder du og undrer dig og tænker: Kan det virkelig være sandt? Ja, sådan er dagens Danmark i den danske folkeskole så også. Man kan ikke få alt, hvad mig peger på. Gudbevares, det er jeg godt klar over. Men på tre år kan man efter min mening nå at forberede en del, hvis man vel at mærke vil!
I dag har jeg efter en måneds tankevirksomhed, frustrationer, mange samtaler, søvnløse nætter, tårer og diskussioner endelig fået min leders ord på, at jeg skal undervise 5 lektioner om ugen i 10. klasse. Resten af tiden lader han mig gå! Sådan at forstå, at jeg bliver medlem af teamet på mellemtrinnet og får resten af min undervisning der. Sådan er aftalen - nichts weiter.
Jeg havde ønsket fuld tid på mellemtrinnet, men det lader sig ikke gøre lige nu. Men for mig er det en vej på afkørslen mod min nye kurs fremover. En vej som kun peger fremad.
Fagfordeling er hemmelig, intern og meget tys, tys et stykke tid endnu.
Men jeg ved jo ikke og har jo ikke skrevet om, hvilke klasser, jeg skal have. Hvis du kender mig privat, ved jeg, jeg kan stole på dig :)
Jeg priser mig lykkelig for at have en skøn, konstruktiv, lyttende, overbærende og kærlig mand, som endnu en gang har været der for mig. Holdt mig i hånden, gidet høre på mig endnu en gang. Holdt om mig og trøstet mig om natten, når det hele bare blev for meget. Gidet mig, når jeg var urimelig og bed endnu en gang, selv om det var ganske forkert og uberettiget.
Jeg elsker alle mine gode og søde kolleger, som også har lyttet. Været forstående og konstruktive. Har sendt mig søde og opmuntrende sms´er og mails. Som lige nu skriver, de glæder sig til jeg skal være en del af deres team, og at jeg skal være hjertelig velkommen.
Tak til alle jeg i blogland som også har sendt mig ord, mails og tanker. I betyder uendeligt meget for mig.
Alt dette gør, at jeg føler mig meget priviligeret og rent faktisk kan sige, at jeg glæder mig til på onsdag, når vi skal have fagfordelingseftermiddag.
Tænk engang. For 24 timer siden havde jeg sværget, jeg aldrig ville skrive dette <3

9 kommentarer:

violykke sagde ...

Åh det er godt, der kom noget godt ud sf det, pøj pøj med onsdag.

Louise sagde ...

Tak Lykke! <3

Lis sagde ...

Kære Louise,
Ønsker dig masser af held og lykke med på onsdag men så sandelig også med det videre forløb.
Det er godt klaret af dig og jeg håber du ikke har fået for mange sår på sjælen af denne kamp og hvis, at de så heler hurtigt op.

Kh. Lis

Susanne sagde ...

Tillykke med sejren Louse. Godt at du magtede kampen.

Signe sagde ...

Dejligt at læse.
Det anede mig, at det var i den retning problemerne lå. Dialog er vejen frem.
Knus

Annchen sagde ...

Kære Louise.
Havde ikke læst dit tidligere indlæg, men hvor er jeg glad for, du har fået lidt af det du gerne ville. Jeg kender det alt for godt - de to år inden min barsel, var jeg også blevet placeret et sted, jeg slet ikke havde lysten til. Lige nu ser det også ud til at jeg får lidt af det jeg håber på, men det er bare så hård en tid - og det fylder alt for meget. Håber det bliver rigtig godt for dig - også når resten er på plads.
Knus Anne

Louise sagde ...

Tusind tak Lis, Susanne, Signe og Anne :)
Jeg er faktisk ret stolt af mig selv. Jeg gjorde det selv! Incl. dialog med en del af mine super gode kolleger.
Når jeg kikker med at mig selv, ser jeg, jeg har fået hår på brystet! Jeg har sovet SÅ godt i nat. Føler mig stolt, rank, klar, skarp og fuld af mod og overskud til i morgen og tiden fremover.
En hudafskrabning har jeg, men den vokser sammen og giver mig en reminder om, hvordan verden også kan være, men at det er værd at kæmpe. Fordi jeg fortjener det! :)
Fandme og basta.

Mie sagde ...

Godt kæmpet løvinde.....det er en af de helt hårde nødder ved jobbet - den årlige tilbagevendende kamp for at få lov til at knokle med det, vi brænder for.....det er lige nu kampen om det næste år står - det giver frustrationer, vrede og manglende energi. Dejligt at du fik foden indenfor der, hvor du helst vil være - så er det med at bide sig fast og skrabe til sig - en særlig verden, en særlig kultur, som man nok skal være en del af for at forstå til fulde....pøj pøj med den fortsatte kamp:-) knus

Louise sagde ...

Tusind tak Mie.
Jeg er så klar til at sprudle og vise, jeg brænder så meget for mellemgruppen, at de slet ikke kan undvære mig fremover :)