søndag den 4. november 2012

Zakynthos oktober 2012

I efterårsferien var vi på Zakynthos, en græsk ø.
Det var en skøn ferie fuld af solskin, hygge, afslapning og gode oplevelser.
Zakynthos er en skøn lille ø. 408 km2 for at være helt nøjagtig. Til sammenligning er Fyn 2984 km2, så man kan snild nå langt omkring i en lille bil, hvilket vi gjorde i de to dage, vi havde lejet.
Vi var meget heldige med vejret. Sol og varme alle dage, hvilket var heldigt ifølge lokalbefolkningen. Ugen inden havde vejret været dårligt, og hele september havde været skidt.
Vi sammenligner gerne med Kreta, som vi også er meget begejstrede for. Zakynthos var også græsk, dog lidt mere engelsk præget end Kreta, og Zakynthos er knap så turistet, en smule mere uberørt, ihvetfald uden for f.eks. Laganas, en by jeg aldrig ville have lyst til at besøge.
Masser af strande, masser af sommer, god mad, flinke og imødekommende indbyggere, købmænd og tjenere, masser af kolde Mythos, som er et must for os, når vi rejser i Grækenland.
Det eneste minus var, at de fleste busser var stoppet med at køre, fordi sæsonen snart var slut. Så selve Zakynthos by så vi ikke meget af. Vi var derinde at spise en aften og kørte igennem på vej hjem fra stranden.
Ligeledes var skildpaddesæsonen slut. De tog de store både med glasbund op, mens vi var på besøg.
Men så har vi en undskyldning for at komme igen :)

Her er, hvad jeg fik strikket i løbet af ugen:
Der var mange solskinstimer, gåture og masser af leg og hygge med pigerne ved stranden og ved poolen i stedet. Og jeg vil ikke bytte.

5 kommentarer:

Lis sagde ...

Når nu busserne var stoppet med at kører, var der jo heller ingen undskyldning for at slappe af. Jeg håber I nød det og det ser det bestemt ud til på de skønne billeder.
Så velkommen hjem til kolde regnfulde Danmark.

Rent strikke mæssigt fik du da slappet af, puu 12 rækker ret :D Det er ren ferie så.

Kh. Lis

monaelisabeth sagde ...

Skønne, skønne feriebilleder !
hilsen Mona

Kisser Laptern sagde ...

Der har jeg været for 30 år siden med rygsæk og det hele!!

Velkommen hjem til ...øh,...det danske vejr.

Glædelig søndag.
Kirsten

Livet i Villa Dallbo sagde ...

Skønne skønne billeder - ihhhh hvor kunne jeg godt bruge en uge i varmen :o)Det så også ud til at den lille tulle nød det i stor stil :o)

Lin sagde ...

Laekkert. Saa kan man liiiige klare vinteren ikk????