tirsdag den 16. juni 2015

Hvordan går det egentlig med den der skolereform...?


Uha! Det er jo faktisk et noget prekært spørgsmål.
På den ene side går det faktisk rigtig godt. Jeg er ved at vænne mig til at arbejde fra 8-16, eller i hvert fald tilnærmelsesvis tættere på at nærme mig et tilvænning til tanken om at have et otte-til-fire-job i forhold til sammenligningen med sidste år ved denne tid.
På den anden side er det ganske rædselsfuldt! Intet mindre. Mennesker er ikke maskiner. Mennesker slukker ikke deres tanker, følelser, holdninger eller for den sags skyld deres liv, fordi klokken bliver 16. Men vi lader vores arbejde ligge, rejser os, og går hjem, fordi uret siger, vi skal. Måske er jeg ved at kopiere noget. Måske er jeg ved at rette prøver eller opgaver i den klasse med 22 elever, jeg har til matematik. Måske er jeg ved at pakke bøger, som skal sendes til Aalborg hver torsdag. Måske er jeg ved at læse lektørudtalelser, fylde depot eller sætte bøger på plads og rydde op på biblioteket. Og så er tiden gået. Ligesom når man er til eksamen. Så er der ikke mere tid. Så går vi hjem. Fordi uret og en lov siger vi skal.
På den ene side er det jo så nemt. Jeg har fri. Jeg henter Andres i børnehaven, nyder samværet og tiden. BIG time. Tiden hjemme er vores og min.
På den anden side kører tankerne. Hvordan går det mon med Ib, som blev så ked at det i dag? Har han fået talt med sine forældre? Hvordan har mine elever mon klaret sig i e-mat eller den prøve, jeg har givet dem? Hvad var det nu, vi skulle lave i morgen i matematik? Det kan jeg ikke finde ud af, for mine bøger ligger på skolen. Hvad skal vi lave som næste emne i håndarbejde? Hvem skal have brød med i morgen til kaffemøde på mellemtrinnet? Hvor langt nåede jeg med at skrive elevplaner?
Min knap, som hedder "sluk, jeg har fri" er blevet meget mere tydelig og større.
Men jeg har heldigvis også en mulighed, der hedder flex. En mulighed jeg er meget taknemmelig og glad for. En mulighed som gør, jeg nogle gange kan hente Andrea tidligt, fx hvis hun gerne vil have en legekammerat med hjem (så dur det altså ikke at hente kl. 16.15, når man er 4 år...). En mulighed som gør, jeg kan tage til frisøren før kl. 16. Eller hjem for at få lidt ro i mit hoved fra en skole, som summer af liv, som en skole gør, når den på hverdage rummer 800 elever og personale, som passer dertil (nok ca. 1000 mennesker) fra. 7.30 (rengøringspigerne møder før kl. 6.00, og en del lærere møder kl. 7) til kl. 17.00. En mulighed som gør, jeg kan møde kl. 9, hvis jeg har forberedelsestid og gerne vil have lidt ekstra tid med min familie om morgenen. En mulighed jeg kan benytte mig af, når bare jeg er på arbejde 39 timer/uge.
Den mulighed gør også, at jeg for det meste holder weekend, når det er weekend. Sådan helt weekend. Ikke åbne en bog. Ikke rette noget. Kun tjekke intra - jeg har opgivet ikke at tjekke det. Opdatering er vigtig, og selv om jeg har fri, har jeg stadig hjertet med i det, jeg laver.
Jeg savner ikke at sidde at forberede mig (hver) aften. Jeg ved, min familie ikke savner det. Jeg gør det, hvis jeg selv har brug eller behov for det. Men jeg savner en del af min personlige frihed.







<

1 kommentar:

Trine Hershøj sagde ...

Kære Louise. Så dejligt at høre lidt fra dig herinde. Savner dine kreative input på instagram. Håber du har det godt. Kh. Trine