torsdag den 3. november 2011

Kreative Dage

i sidste weekend tog Andrea, min mor og jeg til Kreative Dage i Fredericia.
Indlægget kommer under kategorien: "Bedre sent end aldrig", da det jo efterhånden er 5 dage siden, men jeg har ikke haft energi eller overskud før i dag, så sådan må det blive. Omvendt synes jeg heller ikke, I skal snydes for alle de dejlige indtryk.

Jeg havde jo været så heldig at vinde billetter hos Familie Journalen via Facebook.
Da vi kom var det nærmest helt kongeligt. Lige unden om hele køen...

...og så stod Majbritt klar og tog imod mig :) "Hej Louise, jeg kunne kende dig på nederdelen!" Det var simpelthen helt fantastisk! Blogland er bare så ubeskrivelig godt.
Der var jo selvsagt krea her og der og alle vegne :) Vi så rigtig flot strik og syede ting.







Andrea hyggede sig også mægtigt og fulgte flittigt med i sit fine blad :)



Hæklede ugler, smukke knapper og det flotteste og sejeste quilt :)








Pludselig kom Trine og hilste på mig. Hun havde også genkendt mig på nederdelen :) Jeg blev så glad!
Smuk og lækker strik



En hyggelig strikkekrog

Og de sødeste og fineste bamser. Jeg fik lyst til at lave dem allesammen!




Vi besøgte LilleStrik, hvor jeg købte et fint kit. Jeg havde set det hos Frøkener og Fruer i Aalborg dagen før og måtte bare eje det :)

Andrea fandt en flot nissehue, men der var ikke flere kits. Øv øv.

Den var nu ellers rigtig fin.

Vi så den vildeste broderimaskine! Jeg har aldrig set noget lignende. Den var så imponerende.

Den havde 10 (ti!) nåle og kunne derfor sy med ti farver! Jamen altså, det var så fascinerende.


Her er kittet, jeg købte fra LilleStrik. Så fint. Og 70 kroner incl. garn og det hele, det er da rørende billigt.


Men sig havde LilleStrik også den lille fine strikkebog, jeg fik af min mor på Fanø. Men jeg kunne jo ikke huske, hvor jeg havde lagt den...
Argh, ryk i håret og tanker om, at jeg har for mange steder at lægge ting!
Jeg gik hjem og ledte og endte med at finde bogen. Nå ja! Den lå jo i kuverten sammen med bladet om Strikkefestival på Fanø, for så kunne jeg huske, hvor den var... Som om!

9 kommentarer:

Facebook sagde ...

Det må man sige :)

Kludemutter sagde ...

Hej !
Jeg er helt vild med den voksen bluse/tunika med det norske mønster i de stærkefarver.
Ved du hvor den kommer fra ??

Yt

EnHeberg sagde ...

Hej Yt.
Så vidt jeg husker, er den fra Alt om håndarbejde/Kreativ striks stand. Jeg er 98% sikker :)
Håber, du kan finde den, for den er virkelig flot. Vh Louise

Kludemutter sagde ...

Mange tak for dit hurtige svar ;)
Den vil jeg lede efter.

God aften, Yt

Frujensensunikum sagde ...

Virkelig skønne billeder af alt det lækre strik og ikke mindst foto´s af min mit blogbarn nr. 1 hun er jo bare SÅ dejlig.

Jeg faldt også lige over den bluse med norsk mønster- men jeg kan jo læse svaret du sendte til Yt.

Mange knus

Blogtante Jane

Britta sagde ...

Gramse, rode, rage og snuse omkring sådan et sted; det må ha' været både spændende og inspirerende... ;o)
Det er godt nok lækre sager, du viser frem.
Ærgerligt med nissehuen; den er altså vildt sød og passer lige til Andrea. Åh, så skøn hun er - også uden nissehue ;o)

Kh Britta

Strikkefuglen sagde ...

Det var super dejligt ,at se jer :-) Andrea er bare SÅ kær.
Du har vist set lidt mere end jeg har hihi
Vi hyggede os men ud fra de billeder jeg har set rundt omkring er der også noget jeg ikke har set, pyt :-)
Det er da nogle fine kit du har fået med hjem, dem glæder jeg mig til at se mere til.
Hyg jer
Kh Majbritt

Susanne sagde ...

Hold da helt fest for et univers. Det kunne godt gå hen og blive mega-dyrt. Jeg har lige forelsket mig i den lidt asymetriske vest med de store knapper. God weekend hos jer.

EnHeberg sagde ...

Velbekomme Yt :) Dejligt vi kan inspirere og hjælpe hinanden.

Tak Jane. Knus

Det sted var det hele Britta. Jeg har ringet til nissehuens oprindelsessted...den var bare for sød, altså. Så jeg afventer returopkald.

Jeg gik hurtigt igennem hallen til sidst og så da nogle helt andre ting, Majbritt. Kunne nemt have brugt mere tid og gramset mere i bund, men der var ikke tid eller energi til mere :)

Fuldstændig rigtigt set, Susanne. Det kunne være blevet megadyrt - men jeg huskede lige et kort øjeblik, hvor mange projekter jeg har gang i ;)