sådan føles det lige nu.
Min første uge på job er gået rigtig godt. Jeg er blevet taget godt i mod af både elever, forældre og kolleger. Enhver lamborghini fik baghjul og stod måbende og så til, da jeg fes ud af startboksen :)
Mandag var jeg 5 timer i skole og havde overlevering med min vikar i alle pauser og en enkelt mellemtime. Bagefter skole-hjem-samtaler fra 15-21.
Tirsdag formiddag gik hjemme med forberedelser, og jeg var på skolen fra 12-14.
Onsdag havde jeg 6 timers undervisning og skole-hjem-samtaler fra 14-20.30.
Torsdag var jeg i skole fra 8-14 og fredag ligeså.
Med forberedelse giver det en arbejdsuge på 50 timer.
Jeg klager ikke - konstaterer kun, fakta er sådan.
Det har været travlt. Det har været forvirrende. Det har været en lille smule stressende, og der har godt nok været meget, jeg skulle huske og have styr på.
Alt er klappet. Jeg er træt men fattet.
Ingen sygdomstegn, hovedpiner eller andet stads.
Hvordan holder man så skole-hjem-samtaler i den første uge, når man end ikke kender eleverne, tænker du måske. Det gør man sammen med sin vikar, som kender tingenes tilstand og virkelighedens verden. Hun overleverede eleverne til mig, samtidig med forældrene blev orienteret. Smart! Ja, uden at prale var det min idé. Jeg fik hilst på forældrene, og hun fik taget afsked.
Desuden fortalte jeg om prøverne, eleverne kan gå op i til sommer. Det er jo mit bord.
Mine fødder er dem, som lider mest! De er usandsynligt ømme. Så ingen høje hæle i dag eller i morgen. Måske heller ikke mandag....
På kreafronten blev jeg sat lidt i stå. Jeg fik strikket lidt på strømperne i frikvarterene og i pauserne mellem skole-hjem-samtalerne.
Jeg er ved at have godt fat i islænderen!
Her er mine søde piger på et og samme billede :)
11 kommentarer:
Pyh, en arbejdsuge! Velkommen tilbage.
Jeg er lige netop startet på min barsel og havde sidste arbejdsdag i fredags. Meget underliget at forlade sine elever og vide, at mange af dem ikke er der, når jeg kommer tilbage, men heldigvis kommer deres tidligere vikar og overtager, så de er i trygge hænder.
Nå, men fortsat god arbejdslyst til dig. Nu vil jeg holde skolefri (ikke arbejdsfri) mens andre tager slæbet. ;)
Lyder som en uge med go på, god arbejdslyst og held og lykke med islænderen :)
Sikke en hård opstart Louise....husk nu liiige at passe lidt på dig selv også ;-))
Tak for alle de dejlige billeder af dig og familien (manglede dog skønne Wolf) til din fødselsdag - hvis en rigtig dejlig dag !!!
Skønne gaver du har fået og sikke en flot Islænder du er gået igang med.... den skal nok blive vinteren´s hit til strand og skovturene
kh Jane
Ja pyh, det er dejligt den er bag mig :) Rigtig god barsel til dig! Det er sådan en skøn ventetid.
Mange tak, Mia. Næste uge bliver heldigvis knap så hektisk.
Det gør jeg Jane, men tak ;) Dagen i går blev sofaen besøgt. I dag har jeg sovet formiddagslur sammen med Andrea.
Det var så lidt. Jeg havde en skøn dag. Islænderen er et kapitel for sig, virkelig lækkert garn! Jeg kan slet ikke lade være at strikke lidt om aftenen, bare lidt, selvom jeg er træt :)
Kh Louise
Høres ut som en pangstart! Men, du har nok kontroll:) Nydelig strikkeprosjekt du har på pinnene nå, og så koselig bilde av jentene dine:)
Sikke da en skolestart du har haft; ikke noget at sige til at du er eller har været træt... ;o)
Det lyder til at være en rar måde hvorpå du og din vikar har holdt forældresamtaler. Skønt for alle indvolverede ;)
Jeg glæder mig godt nok til at se islænderen færdig. Sådan en havde jeg som barn, og ville så gerne strikke en, men det holder armene vist ikke til med al den mønsterstrik. Kan godt forstå, det er svært at lade den i fred... ;)
Kh Britta
Sikke en start. Husk nu paa at der skal vaere krudt i dig helt til sommerferien og at eleverne ikke maa slides op foer til paaske hihi.
Skoent billede af dine piger.
Lille trold vokser noget saa utroligt baade i stoerrelse charme og skoenhed.
Hold da op en uge, pas på dig selv ♥
Det var det, Anita. Tak for din søde hilsen :)
Heldigvis har weekenden budt på masser af afslapning, men det var også tiltrængt, så dejligt.
Det var en rigtig god måde, Britta. Det er altid skønt at hilse på forældrene.
Når den tid kommer, må du også røre ved den ;) Vi ses!
Ha ha, ja Lin. Jeg skal nok holde - og eleverne plejer at miste gassen omkring påske, så alt er ved det gamle :)
Det er dejligt med to glade piger, som også er glade for hinanden.
Det skal jeg nok, Lykke. Jeg lover det ♥ Klem
Hej Louise. Jeg ved lige hvordan du har det. Jeg havde en laaang uge sidste uge. Med ca samme indhold. Pu-ha man er træt når vi når til disneysjov fredag aften.
Skøn islænder. Jeg har sat svigermor igang med en, og får den til jul. Glæder mig. God weekend - nyd den nu. Miss AD
Tusind tak AD :) Glæder mig til at se din islænder! Knus
Send en kommentar