fredag den 9. december 2011

Juleplanlægning


Det halve af at købe julegaver er for mit vedkommende at lave en liste over, hvad gaverne kunne indeholde. Altså vælge ønsker ud.
Listen er nu klar. Planen er, at jeg i morgen kører Preben til julefrokost til middag, hvorefter vi tre piger fortsætter til Hjørring, Metropol blandt andet og forsøger at indfri nogle af ønskerne. Det er en god plan!
Med 6 forældre - jeg har jo fire :) - tre børn og et svigerbarn giver det i alt 10 gaver + en gave til Preben, som vanen tro ikke ønsker sig noget. Det er til at overse.
Jeg ønsker mig et sølvarmbånd. Mit elskede sølvarmbånd jeg fik af Preben for vist syv år siden, og som jeg har båret hver eneste dag siden, er faktisk slidt op. Men han har ikke spurgt endnu :)

P.s. Lige et smugkik på Islænderen...

3 kommentarer:

Strikkefuglen sagde ...

Hvor er din trøje flot, den er lige passende til stormen der raser derude.
Det lyder hyggelig med en pigetur og gave indkøb. Jeg er lige ved at nå i mål, mangler lige to så skal vi nyde december med julebagning, hygge og hvad vi ellers får lyst til :-)
God tur, gid weekend
Kh majbritt

EnHeberg sagde ...

Mange tak, Majbritt. Jeg glæder mig til den er færdig - har faktisk småfrosset i dag.
Jeg glæder mig til pigetur og gaveindkøb i morgen. Dejligt du er ved at være i mål.
Også rigtig god weekend til dig og tak for dine altid søde hilsner, som bringer smil på læben og glæde.
Kh Louise

Lykke sagde ...

Hold da helt fest, den sweater bliver da bare super god :-)Glæder mig til at se den færdig!