I stedet besluttede jeg mig for at prøve at få bugt med en lille bunke.
En lille bunke, som længe har ligget i syværelset. Længe som i rigtig længe.
En skjorte, som var revnet ved ærmesømmen.
Et par bukser, Christina er rigtig glad for, men som desværre var sprækket lige midt bagi! Et håndklæde, som var gået op i sømmen under vask.
Et par dejlige sokker (fra H&M), som mistede de fine pom-pom´er i første vask.
Jeg fik ordnet det hele! Det tager jo ikke lang tid. Det der tog længst tid var, at jeg tog mig sammen.
Næste i køen må blive min juledug, som skal sømmes op. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg købte den - ups. Måske var det i 2007. Den har været på mange gange, for den er sød og fin, også selvom den ikke er sømmet. Når den er på, opdager man det faktisk ikke...
Kan du mon huske, hvornår den er fra, Helene?
4 kommentarer:
Åh jeg kender godt det der med, lige at få det gjort, og det tager jo kun et par minutter når man for taget sig sammen.
Det er også et af mine problemer at få taget mig sammen til stryge og reparationsbunkerne. Godt gået, så har du vist fred i sjælen et stykke tid.
Kh.Lis
Nemlig Lykke. Det tog ikke lang tid.
Lis: Tak. Jeg synes, det er skønt, der er endnu et stykke gulv at se :)
Du siger noget: strygebunke!!! Det er en af de ting, jeg næsten har udliciteret til manden min :) Han er grundig og vedholdende. Stryger ikke kun 4 ting og giver op. Dog stryger jeg de "fine" og "underlige" stoffer.
Ha ha ha nej men min skal altså også bare ligges op
Send en kommentar