søndag den 24. marts 2013

Kan jeg mon overhovedet huske det her?

Det håber jeg. Jeg savner faktisk at blogge, kan jeg mærke, nu hvor jeg sidder med bloggen foran ansigt og hjerte.
Jeg savner alle jer, som bliver en del af hverdagen, når man åbner, deler og kommenterer på hinandens liv, gøremål, præstationer og bedrifter - store som små. Mit overskud har ikke været eksisterende. Tænk at det kan blive en vane ikke at blogge. Ret skræmmende tanke.
Jeg er en del på Instagram, og jeg kan se, en del af jer har fundet mig, eller jeg har fundet jer.
Jeg hedder hebergkrogh, og I er meget velkomne. Dog er jeg privat bruger, da jeg ikke gider, mine elever kan studere mig hele tiden og fra alle vinkler. Jeg vil have noget for mig selv, så derfor er det sådan ;)

Hvordan kommer man så lige ud over kanten igen efter så lang en pause?
Jeg prøver med et indblik i det kreative univers, jeg stadig omgiver mig med:
Marie Skappel genser til Christina - fedt hun stadig ønsker.

Jeg kan altså ikke få lov at strikke i fred ;)

Marie Skappel genser til migselv - den er ikke helt færdig - mere om det senere!

Til og fra-kort fra Andreas hånd

Andrea har opdaget Hamas univers. Perleplade hjemme og skål i dagplejen


Barselsgave

Frk. Kanin til fastelavn ;)

Bestilling til min skolevenindes far - jordbærhue str. 60 :)

På barrikaderne!

Lige nu på pindene:

Skøn sweater i Karisma designet af Stine Hoelgaard. Det er noget, der dur! <3
Andrea er blevet to år! Det var en vidunderlig, fantastisk og skøn dag. Hun nød den i fulde drag, så det var lige, som det skulle være.

Jeg havde syet et dukketæppe.

Jeg har holdt gensynsdag for min seminarieklasse. Vi var ikke så mange, men dem, der kom, havde en fantastisk hyggelig aften. Hold nu op, det er længe siden, jeg har grinet så meget og haft helt ondt i maven over at grine.
Hummere fra Læsø - man har vel fordel af at have en studiekammerat derfra. Nøj, de var gode :)

Nogle af de dejlige, søde, fantastiske mennesker.

Jeg havde lavet islagkage.

Vi udvekslede gamle minder, billeder og kram. Og vi er allerede inviteret til Sæby næste år - jeg kommer!

Jeg glædes over kommentarer med budskabet om, at jeg er savnet. De varmer. Tusind tak for dem <3 Både fra nogle jeg kender, og viderebragt til mig gennem andre.
Jeg lover ikke noget. Sådan er jeg, når jeg ikke ved, om jeg kan holde det. Men jeg håber, jeg får mulighed og overskud til at blogge mere!

mandag den 31. december 2012

Godt nytår!

Kære alle.
Bloggen har været noget forsømt på det sidste.
Ikke med min gode vilje.
Som rigtig mange af jer ved, skrev jeg eksamensopgave, som blev afleveret den 10. december. Måske husker du, det sneede voldsomt på det tidspunkt. På vej hjem om formiddagen gled Preben af vejen og måtte vente tre kvarter på at blive trukket fri. Der skete heldigvis ikke noget med hverken ham eller bilen, men spændingen blev da øget noget mod at nå at aflevere opgave til tiden. Jeg kørte derfor selv til Aalborg, hvilket jeg ellers havde tænkt, Preben skulle, men han havde kørt rigeligt den dag!
Jeg nåede det og ventede derefter 12 lange dage fyldt med tanker og bekymringer.
Vi bestod! Og det endda med fint resultat. Jeg er så glad og lettet.
Juleaften holdt vi sammen med min mor og hendes ven. Det var meget hyggeligt. Den første hyggelige juleaften siden 2008, hvor vi mistede Rebecca, synes vi alle. Skuldrene nede og bare glædes og hygge. To piger med strålende øjne og stor omsorg for hinanden og os andre.
Juledagene har vi holdt hjemme og i sommerhuset.
December måned har en anden trist tradition. Min bil har for vane at gå i stykker, og i år har desværre heller ikke været en undtagelse. Denne gang er motorblokken flækket, så den holder stille et stykke tid endnu.
Generelt set synes jeg, det har været et hårdt år.
Vi mistede begge mine svigerforældre i årets løb.
For over to år siden måtte Preben lukke sin forretning i Aalborg. Vi kæmper stadig med de økonomiske efterdønninger og har ingen afklaring. Det er hårdt og opslidende ikke at have en afklaring, et mål eller en vej frem. Jeg håber den kommer i 2013.
Følger du med herinde, ved du også, året heldigvis har budt på rigtig mange positive og dejlige oplevelser. Oplevelser med Andrea, Christina, Preben og resten af vores familie. Kreative oplevelser, ture ud i det blå, ferier og dejlige øjeblikke.
Må dit 2013 blive godt og lykkeligt.
Jeg glæder mig til at kaste mit gode humør og mine smil på jer i 2013.
Kærlig hilsen Louise.

onsdag den 28. november 2012

Årets hotteste hue!

Hos Stine så jeg i sidste uge denne rappe hue og måtte straks have fingre i opskriften. Tror jeg satte ny personlig rekord der :)
Et dyk i garnkurven og et smut forbi den lokale "Garnheks" efter to sorte Lima og vips var jeg i gang.
Opskriften er lige til at gå til. Ingen slinger i valsen. Du får endda både instruktion i at strikke hue frem og tilbage eller rundt og på strømpepinde. Sikkert ført med Stine i hånden.

Stine er i mine øjne en knaldhamrende dygtig og engageret strikdesigner. Med en finger på pulsen. Altid stilsikker. Altid med smukke designs. Altid med styles jeg godt kunne tænke mig at turnere rundt med eller eje.
Se blot her
Den adventskrans ville fordoble mængden af hygge i vores hjem.
Eller her Så smuk beklædning
For slet ikke at tale om den her
Hold da nu fest den er lækker - fuldstændig musthave!

Min hue er nu færdig
Og Preben skulle lige gøre nar af den - men har har faktisk haft den på tre gange nu... (Så Stine den passer også til str. 60 :) )
Jeg elsker min hue og har accepteret, det godt må være koldt nu.

Stine designer og strikker for fuld fart. Med sikker hånd, glødende pinde, et klogt og kreativt hoved og hjertet helt på rette sted. Tak for endnu et lækkert design.

mandag den 26. november 2012

Cool and the gang til fed fest

Lørdag holdt min folkeskole 50-års jubilæumsfest.
Åbent hus om eftermiddagen med mulighed for at gense skolen, snakke med kammerater og lærere. Vi var fire fra starten af, mødte flere på vores vej fra samme årgang og selvfølgelig en hel masse fra andre årgange.
Det var så sjovt! En hel dag fuld af glade oplevelser, mindre, smil og knus.
Det utrolige er, at man 20 år efter, man forlod skolen kan komme tilbage og opdage, mange ting er uforandrede. Det er de samme tallerkner og de samme bøger, der står i hjemkundskab. De samme gardiner, der hænger i klasserne, og de samme ting, som hænger udstillet - vi tjekkede :)
Nogle ting var heldigvis også forandret, og jeg ved om nogen også godt det i stor udstrækning handler om kroner og øre, men det er forunderligt man kan træde ind i en tidslomme :)
Om aftenen var der fest, hvor i alt 11 fra vores årgang. Snakken gik, og der blev udvekslet mange minder og oplevelser. Det er jo helt utroligt, hvad man kan huske :)
og nogle har fortrængt!
Flere gange i går, rigtig mange faktisk, grinede jeg af sjove oplevelser, vi havde snakket om i lørdags. Min stemme er slidt af at snakke i 12 timer.
Det var en fantastisk hyggeligt, minderig og rar dag, og der bliver allerede brygget på en fest næste år for vores årgang. Af en eller anden uforklarlig grund er jeg med i festudvalget :)

torsdag den 22. november 2012

En ekstra uventet gave

kom til min turban i går fra Mette.
Som Mette skrev på det fine kort: "En forsinket fødselsdagsgave eller en tidlig julegave". Jeg synes, den lækre gave er begge dele og forstår stadig ikke, hvordan jeg kunne være SÅ heldig.
Jeg har fået kikket lidt i bøgerne - lækkerierne står jo nærmest i kø.
Hvis du har tendens til mundvand, så luk nu! :)
Tranebærsyltetøj med ristede valnødder, rønnebærgelé med æbler, blåbær i rom, syltede figner i portvin, syltede grønne tomater, grøntsagspickles, peberfrugtrelish, rabarberchutney med chili og vanilje, harissa, ananassalsa med spidskommen og sød basilikum, mayonnaise med chili, lime og koriander, chokolade panforte, krydret æblechutney, chai med garam masala, kanel og kardemomme, karamel med appelsin, valnød og chokolade, julesennep med peberrod og honning, marcipanhorn med citrus, rødkål med soltørrede tranebær, valnødder og kanel - uhm siger jeg bare, men jeg har jo også billeder af alle herlighederne. Og ovenstående er kun et begrænset udpluk.
Og pungen er også virkelig meget fin, blød og lækker, dufter skønt af læder.
Dejlig farve. Jeg har allerede aet rigtig meget for den.
Nu er den lagt væk, for Andrea er også meget interesseret i den, og jeg har andre idéer med den end sutteopbevaring :)

Tusind, tusind tak Mette!

mandag den 19. november 2012

Snigpremiere






Måske har du set, jeg fik broderikittet "Kys mig" juleløberen til min fødselsdag af min mor og hendes kæreste.
Jeg tænkte jo straks, jeg ville glæde mig til at komme i gang, men at det måtte vente til juleferien. Bad Luck, at den så ikke bliver færdig i år til jul.
Men med en eksamensopgave, der skal afleveres d. 10/12, mine planer om at nå at strikke et par strømper, som Christina ønsker sig til jul og sy en ny nissehue til Andrea, når den jeg syede sidste år logisk nok er for lille, er jeg i forvejen ret presset på tid.
(Hertil tilføjes mit fuldtidsjob).
MEN. Jeg kunne jo ikke lade den ligge. Jeg kom til at tage den med i sommerhus i fredags. Jeg kom til at starte, da Andrea var puttet, jeg havde læst lidt, og der var ro. Jeg kom også til at sy lidt lørdag og mere i går.
Jeg elsker den allerede. Det giver sådan en dejlig, salig ro i mit hoved at sidde lige så stille og male med tråden og farverne. Glædes over, motiverne dukker op sting for sting. Først en julegave og derefter en sød nissedreng, der snart kommer til at spille trompet.
Snart? Hvornår? Det ved jeg ikke endnu. Men det er en rigtig god kombination til eksamenslæsning, opgaveskrivning og travl hverdag.

Tak for gaven!

torsdag den 15. november 2012

Fred

Svigermor og Bedste fik fred i nat.

Hun havde leukæmi og var indlagt på Aalborg sygehus i ca. 9 uger.
I mandags fik vi besked på, der ikke kunne gøres mere for hende. Det skulle man ikke være læge for at se. I går stoppede al behandling: drop, blodtransfusion og antibiotika. I nat fik hun fred.
Vi var forberedt, og der er en verden til forskel på at være det.

Det har været stille og smukt solskinsvejr i dag. Jeg har haft mange tanker gennem hovedet. Tanker om de næsten 18 år jeg nåede at kende svigermor.

Billedet er fra d. 5/11, da Andrea var med ude at besøge Bedste sidste gang og havde blomster med til hende.
Hun sagde en sjov lyd, da jeg tog billedet, fordi det killede i maven, når hun kørte med elevatoren.