søndag den 31. januar 2010

Lige om lidt...


...rammer vi først Bedsterne i Manna, hvor middagsmaden indtages.
Bagefter går turen til NordsøCentret, hvor vi bla. skal se den lille sælunge og en babyklumpfisk - sammen med Bedsterne.
Vi tager dem lidt med rundt. Har også været i Jesperhus. De har ingen bil.
Vi glæder os :)

fredag den 29. januar 2010

sammen med denne cardigan



Tips:
Opskrifter:
Undertrøje fra "Sødt & Blødt" af Lene Holme-Samsøe str. 1/4-3 år.
Jeg har strikket i Alpaca.

Hue fra Drops-design, Baby-drops 18-21, str. 1/3-4 år.
Jeg har strikket i Alpaca. Tilføjet hæklet kant rundt langs åbningen.

Cardigan fra Drops-design, Baby-drops 18-25, str. 1/3-4 år.
Jeg har strikket i Fabel strømpegarn. Den er så sød :)
Har tidligere strikket en, den var et hit.

Hot or not:
Efter min egen mening helt sikkert hot.
Flere kolleger mente uafhængigt af hinanden, at jeg kunne strikke og sælge mange af undertrøjerne...
Huen er super blød og med god pasform
Cardiganen er lun, pæn og lækker. Jeg valgte med vilje 4 forskellige knapper.

Og denne

Gaven til Stine & Anders


er klar!

torsdag den 28. januar 2010

Tag mig - Please :)


Bare det bliver mig, der bliver udtrukket hos Rakel
http://fruenssyslerier.blogspot.com/2010/01/sidste-chance-hvis-du-vil-vre-med-i-min.html
Jeg krydser fingre - hele natten

onsdag den 27. januar 2010

Strikkeklubben


Vi var sammen igen i fredags. Det var som sædvanelig SÅ godt. Hyggeligt og sjovt. Snak på kryds og tværs. Fagligt, socialt og privat. Men hold fast som vi grinede. Så dejligt befriende. Så meget, at flere af os stadig havde ondt i maven hele fredag aften. Det må bestemt være sundt!
Der blev indtaget mange lækkerier og bagefter udvekslet opskrifter på knækbrød, muffins og småkager. Mums, siger jeg bare.
Nu har vi så talt om at lave en opskriftssamling. Foreløbig er opskrifterne lagt ud på vores gruppe på Facebook.
Næste møde bliver 1-års JUBILÆUMSFEST d. 11. marts her hos mig.
Åh jeg glæder mig!
Og ja, Preben så sjov ud i ansigtet, da jeg sagde, der er inviteret 40 damer, men at det "nok" ikke var dem alle, som kommer...

fredag den 22. januar 2010

Rask igen

Dejligt at føle sig rask og frisk.
Jeg glæder mig til at komme på arbejde i morgen.
Og i strikkeklubben i morgen eftermiddag.
Senere går turen vist til sommerhuset.
Jeg er ved at være færdig med barselsgaven til Stine og Anders.
Mangler kun at sy 4 kanpper i. Billeder følger.
I aften er jeg startet på Prinsesvøbet, som jeg strikker for en kollega.
Naturfarvet alpaca :)
Krydser fingre for jeg er rask mere end 4 dage denne gang!

onsdag den 20. januar 2010

Syg - igen

Åh, hvor jeg ikke gider at være syg mere.
Jeg var syg fra torsdag eftermiddag til sent fredag/lørdag morgen.
Pyha, det var så det, tænkte jeg. Naivt!
I går, da jeg kom hjem, var den gal igen... Ondt i maven, svimmel, ondt i hovedet og opkast. Ydrk! Så jeg har været hjemme igen i dag. Øv!
Har sovet og sovet og sovet. Det er den bedste medicin.
Men jeg orker faktisk ikke at være mere syg.
En god nats søvn skal gøre godt, håber jeg.
Bare jeg er frisk i morgen, når jeg vågner...

fredag den 15. januar 2010

Øv jeg er syg!

Jeg blev ramt i går, da jeg kom hjem fra arbejde.
Følte mig træt, ja nærmest udbrændt..., og sneg mig ind på sofaen.
Det er sjældent, det sker, sådan midt på dagen. Men jeg kunne liiige nå at sove én time, inden Christina kom hjem. Og væk var jeg! Vågnede engang imellem, men det blev heller ikke mig, der lavede aftensmad.
Efter maden var det på hovedet i seng!
Her til morgen: stadig feber, hovedpine, tung og træt...
Så øv, jeg er syg :(

lørdag den 9. januar 2010

Her er helt stille


for jeg er helt alene hjemme.
Christina besøger Signe fra klassen. De skal ud af kælke, og hun skal sove der til i morgen.
Preben er på arbejde.
Så her er musestille. Sådan kan jeg bedst lide det - lige nu. Ingen musik eller radio. Bare helt stille. Engang imellem glider sneen stille ned at Veluxvinduerne, så solen igen får lov at kikke ind.
Det er koldt her på kontoret. Termometeret er faldet fra de 20 grader det stod på i soveværelset til nu 15,5... Huuu, det er altså for lidt. Men vi kan vist ikke varme mere op lige nu, når det er så koldt udenfor.
Planen er klar og enkel. Jeg sidder her lidt. Går lidt ned og får varmen og kommer så tilbage og arbejder lidt mere. Smart!
Hav en god frostklar, stille solskinsdag :)

onsdag den 6. januar 2010

Vi er sneet inde


helt og aldeles. Skolerne holdt lukket i dag, så vi har været hjemme alle 3.
Nu er her gjort rent og vasket tøj. I morgen kommer Christina og jeg ikke afsted, for hendes bus er også aflyst i morgen.
Jeg så i tv, at 54 ud af 60 busser i Nordjylland var aflyst. Vildt!
Her er ingen problemer. Vi klarer os sagtens, forrådet er som altid fyldt.
Vi er gået tør for kakaopulver, men det klarer vi sagtens :)
Mon det er den globale opvarmning, der er begyndt at slå igennem? Ha ha.
Jeg hørte i tv, at der skulle blive 40 graders frost i England. 40! Gentog både Preben og jeg. Det er da for vildt.
Sne og kulde har bidt sig fast på Heberggaard.
Jeg sætter et lille stemningsbillede ind.
God vinter til dig og dine :)