onsdag den 25. august 2010

En dejlig dag



Allerede i går glædede jeg mig til i dag og specielt mine 2 timer på biblioteket.
Jeg må siges at være kommet på rette hylde.
Onsdag møder jeg endda også først kl. 10 - 2 fluer med ét smæk :)
2 dejlige timer på biblioteket, 2 fine timer med naturfag i 10.
Og så var det jo, at min bedste ven og jeg havde aftalt en tur til Saltum, fordi det var alt for længe siden, vi sidst havde været afsted.
Radioen i bilen var naturligvis ikke tændt med forstyrrende musik-sak ;)
Der var fint i Saltum med massevis af nye varer og nye placeringer.



Vi så det hele og især alle de nye broderikits og spændende sager, de har fået hjem fra Håndarbejdets Fremme. Vi rørte ved alle kits - jeg garanterer det!!
Og hvad købte vi så? Ingenting, ingen af os 0:)



Men det var en skøn tur.
Sådanne ture er dejlige og min bedste ven er guld værd!

søndag den 22. august 2010

Weekend i Hals

Så er vi hjemme igen efter en skøn, afslappende weekend i sommerhuset.






Skøn tur til stranden lørdag, hvor det var for varmt til jakker! Sikke en luksus.


Det går stille og roligt fremad med sjalet.

I dag cyklede vi en lille tur. Stadig dejligt lunt. Desværre skar Wolf sin pote på hjemvejen. Det blødte en del, men han klarede at gå den sidste kilometer hjem, hvor vi trak. Stakkel... Det er bedre nu og forlængst holdt op med at bløde. Men han husker at halte, så han få pylrekiks.

Rigtig god uge til dig.

tirsdag den 17. august 2010

Opdatering på strik

Som tidligere skrevet, strikker min bedste ven Flower Power jakken.
Her er en lille status:






Jeg har hørt, der også er ærmegab på, så måske får jeg snart et nyt billede :)

Jeg er i gang med at strikke violsjal for Lykke





Hvad synes du?

Den sidste flig af sommer


I går aftes da vi havde spist, sad Wolf og jeg ude og nød den stille aftenluft.
Der er stadig en rest af sommer tilbage, hvis man ser efter.



mandag den 16. august 2010

Stille dag med skolestart

I dag startede skolen "rigtigt" for mit vedkommende.
I sidste uge var jeg på introtur til Ry sammen med vores 96 nye, søde, rare, behagelige unge mennesker i 10. klasse og 8 kolleger.
Dejlig tur, trods kanotur med 3 timers regn.
Lokaliteten er skøn.
I morges startede jeg op med mit hold i lektiecafé og lige lidt opridsning af regler.
Det er et godt hold, er jeg sikker på.
Bagefter gik turen til mit nye residens på biblioteket.
Da jeg fortalte Preben i telefonen, at jeg havde været på biblioteket, spurgte han: "Hvad har du lånt?" Ha ha, alt har jo en tilvænningsperiode...


(Russian Blue)

Vel hjemme igen nyder jeg sammen med Maggie (kat) og Wolf (hund og livvagt) at sidde inde og kikke ud på regnvejret.

Lige om lidt springer sofaen og min gode bog på mig.
Jeg kan mærke det!

søndag den 8. august 2010

Gaver

Jeg har været rigtig heldig på det seneste:
af min bedste ven har jeg fået dette fingerbøl til min samling




Hentet hjem fra Hamborg.


Tak Helene!

af min mor har jeg fået disse dejlige rækkemarkører, som jeg ønskede mig

Tak Mor!

og i dag fik vores ene kat en killing



Den stolte mor.

tirsdag den 3. august 2010

Der kom en skattekiste



til mit hus i dag.
Jeg havde ventet siden kl. 9.00, og så tillod posten sig at vente helt til 14.30 med at dukke op med pakken!!
Den var flot og indbydende. Det er jo faktisk en gave, sagde posten.

Men hvad posten ikke vidste var, hvilke skatte gaven indeholdt!











Tusind, tusind tak Lykke for uførlig vejledning, garn, som er lige til at gå til, lækkerier lige efter min smag og en ualmindelig smuk sjalnål lige i mine yndlingsfarver.
Jeg er helt beæret :)
Jeg vil strikke sjalet med al min umage og sno masser af kærlighed deri.

Knus Louise

Hæklede fødselsdagsblomster



Hos Karen så jeg disse hæklede marguritter og forelskede mig straks.

I går og i dag har jeg hæklet 3 i forskellige versioner.







Jeg har en rigtig god veninde, som har fødselsdag i dag. En veninde, som altid er der, lige når jeg har brug for hende. Uanset om det regner eller sner eller solen skinner. Sådan en veninde er guld værd, og hun skulle påskønnes i dag.
Det blev hun blandt andet med en marguritbroche efter eget valg.
Hun valgte den bagerst til højre - det vidste jeg godt, hun ville :)
Tillykke søde Dorthe!

- og tak til Karen for idé og opskrift.

søndag den 1. august 2010

Ommer...



Nu har jeg kikket på vante 1 siden i tirsdags, da jeg blev færdig med den...
Jeg er ikke tilfreds!
Den er for lang i skaftet, og snonigerne sidder over ringfingeren.
Det synes jeg ikke, de skal.
De skal sidde over langefingeren, så de sidder midt på hånden.
Jeg strikker vante 2 og piller derefter op.
Basta!

Skøn bærkage

Hos Liselotte så jeg denne lækre bærkage, som jeg bare måtte prøve at bage.

Christina og jeg tog i skoven og plukkede hindbær. Der var en del dog ikke så mange som sidste år. Men 20 min. er alligevel hurtigt for en pæn portion.







Opskriften finder du her.

Vi undlog flormelis og satte creme fraiche til.
Kan anbefales. Men lad være med at spise lige så meget som jeg, så du også får ondt i maven :)