tirsdag den 11. august 2009

Ude af startboksen


Dagens første opgave var møde kl. 8.00 med fagteamet i matematik.

Kl. 9.40 var vi færdige, og gårdvagtstjansen blev besøgt.
Lige en kop the på lærerværelset.

Det var så dagens plan.

Troede jeg.

Nåede lige at tænke, at jeg var på vej hjem, da jeg blev spurgt, om jeg kunne være vikar.

Ingen problem. Da en del kolleger havde fået vand i kælderen efter gårsdagens skybrud og gerne ville hjem, var det slet ingen problem for mig, at blive der.

Så det endte med 3 timers idræt i god stil.

Lige forbi kirkegården. Der var så smukt hos Rebecca. Mange smukke blomster og tanker bag alle besøgene. Det varmer.

Hjemme igen.

Ordne lidt post.

Senere dukkede Christina op.

Dagens aftale var at vi skulle ned i byen for at købe skoletaske og penalhus til hende.

Hun fandt et fint sæt, som hun er meget tilfreds med.

Og når man bliver spurgt, om man skal starte i gymnasiet, når man er 11 år, er det vel også noget af et kompliment.

Jeg er stolt af dagens præstation. Startede i A, kom til B og endte i C.

Sådan kan det også gå.

Og det har forresten ikke engang regnet i dag.

Ingen kommentarer: