
Dagen har været fyldt med mange forskellige gøremål. Vi startede hos Expert. Ak ja, indbrud d. 26/12. Og hvor er det bare surt. HVER gang. Vi nåede frem til, at denne gang vist var den 7. i rækken. Vel at mærke hvor der er blevet stjålet noget. Indbrudsforsøg tæller ikke med i denne statistik! Åh, hvor har jeg været gal. Gal over, at vi bare ikke kan have lov til at være i fred og have vores ting i fred. Vi har ikke noget særligt eller noget, ingen andre har.
Jeg var så gal, at Preben spurgte min mor, om ikke hun kunne tage mig tilbage! Åh hvad, sagde hun, så er det slemt.
Jeg var så gal, at jeg truede og faktisk stadig truer med at sætte et stort skilt op oppe ved vejen: Skrid af Helvede til! Her er ikke noget at stjæle! Og nedenunder skulle det stå på polsk. Basta. Så kan de lære det.
Danskere stjæler ikke fladskærme. Vi har jo én hver!
Nå. Suk. Jeg har nusset rundt og ledt efter boner og kvitteringer. Lavet en oversigt over de mistede ting.
Solen skinnede så smukt. Også på støvet på trægulvet... Hm, så fik jeg støvsuget. Og nipset og vandet blomsterne. Og midt i det hele opdager jeg så, at der sørme også mangler 4 ure fra Georg Jensen... Så råbte jeg højt. Og bandede. Så højt at Christina bad mig om at dæmpe mig!
Øv, øv og atter øv...
På positivlisten finder vi dagens indkøb af garn. Til en cardigan, en elefanthue og en undertrøje til Stine og Anders´ pige, som kommer sidst i januar. Og så liiige 2 nøgler af det smukke, lækre, bløde til et par fingervanter til Christina. Men det ved hun ikke noget om endnu.