Det var en skøn tur. Vi er jo naturligvis for længst hjemme igen. Det er 1 uge siden. Men hvor var det bare en skøn tur. Samvær, samvær, samvær og oplevelser. Det var lige det, vi trængte til. Og så var vi oven i købet heldige med vejret. Solen smilede ned til os hver eneste dag. Der kunne passere en sky eller to og fyrre dråber regn, men der var ikke koldt. En ganske tynd og let trøje med lidt angora udgjorde min jakke hele ugen. Og nogle aftner var den endda for varm. Hvem havde turdet håbe på at kunne gå med bare arme og fødder døgnet rundt i en hel uge. Ikke jeg. Men engang imellem er vi heldige.
Vi gik en masse og så en masse. Og tog os en masse tid til blot at slentre omkring og opleve verden og hverdagen omkring os. Byen, gader, boder, butikker, havnen, både, katte, bølger, fragtskibe, mindesmærker, blomster, fæstninger, bygninger osv. i et stort sammensurium.
Bussen til Lindos, Den Hvide By. De over 300 trappetrin førte os til Akropolis.
Færgen med et bildæk med plads til 3 biler førte os til Simi. Åh så smuk en perle. Vejret var vidunderligt. Der var dejligt. Og sådan en ro. Jeg hjemtog et smukt armbånd derfra. Håndlavet. Ikke ét andet er mage til. Der var en dejlig oplevelse. Nu har vi sat vore fødder der. Om vi vender tilbage ved ingen, ikke engang os selv. Men hvor er jeg glad for, vi har været der.
Gyros, gyros og gyros indtog vi i rige mængder. Fordi vi havde lyst, og fordi det smager så godt. Og naturligvis med kold Mythos til.
Bussen førte os også til stranden. Klart, blåt forfriskende havvand på en rigtig varm og smuk dag. Christina og Preben paraglidede. Jeg stod sikkert i båden og tog billeder og video som lovet. Tankerne er alle vegne og også forbi Rebecca, som Christina tydeligvis savnede netop den dag. Som så mange andre.
Vi spillede kryds og bolle. 3 sten i 2 farver og et rids i sandet. Rigtig hyggeligt. Og jeg vandt, så jeg gav is :)
Det var skønt! Og det er ikke kun armene, som stadig har sol. Også sjælen og hjertet fik rigtig meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar