På mandag. Vi er klar. Intet, absolut intet er pakket eller klar. Preben står som sædvanelig for at pakke passene, så de er vel klar, ihvertfald i gode hænder.
Jeg har det bedre med at rejse. Spekulerer på, om det nogensinde bliver helt godt, men konstaterer at helt godt også er okay. De knubs vi har fået tager tid.
Christina glæder sig og blev meget glad. Vi andre glæder os også og trænger. Preben trænger til ro, og vi trænger til at være sammen og mærke hinanden igen.
Det bliver godt, og jeg tror, det er på sin plads.
Misundelse eksisterer ikke i min verden.
Vi er på vej. På vej på ferie og på vej sammen videre ud i verden.
1 kommentar:
Kære Louise.
Rigtig god tur til jer. Det er velfortjent.
Jeg sad og bladrede lidt tilbage på din blog og læste det indlæg du skrev om jeres store tab af Rebekka. Tårerne triller ned af mine kinder og jeg tænker på jer og føler med jer. Det er enhvers forældres mareridt.
kærlige hilsner og tanker til dig og din familie fra
Signe
(formally known as Jacobsen ;-))
Send en kommentar