lørdag den 13. marts 2010

Strikkeklubbens jubilæumsfest


I torsdags var det DAGEN, hvor strikkeklubben fejrede sit 1-års jubilæum.
Der er jo anledning til fest og glæde tit, hvis bare man kikker rigtigt efter.
Menuen var blændende god. Alle havde retter med. Og som gæsterne vrimlede ind, blev den ene lækre ret efter den anden disket an. Uhm.
Og så hyggeligt. Der blev spist, hygget, drukket, snakket (meget), grinet (også meget) og lagt planer.
Måske kunne strikkeklubben fejrer sit 2-års jubilæum på Cypern, hvis vi alle kunne afspadsere?!? Andre mente, chefen helt klart måtte give tjenestefri.
Hold fast hvor var det bare en god aften.
Og som Preben sagde bagefter: "Det var da helt ENORMT, så meget I snakkede"!
Netop, det var super. Og lidt hæs skal man være dagen efter.
Jeg bliver helt "høj" igen og sidder og småfniser, nu hvor jeg skriver dette.
Tusind tak for besøget til Anna, Jette, Laila, Søs, Inger, Bente, Helene, Lis, Biritt, Helene, Annie, Tina, Anne, Jannie og Line.






Fakta om Strikkeklubben:
Det er rent skalkeskjul. De, som tror, vi kun strikker, hækler osv. bliver grusomt snydt! Nogle laver håndarbejde, udveksler opskirfter og mønstre, men det er bestemt ikke et krav for at deltage. Vi snakker, hygger, griner - og spiser. Socialt samvær, når det er bedst. Eneste krav for at kunne være med er, at man er kvinde og nuværende eller tidligere kollega.

Næste gang holder strikkeklubben sit indtog hos Line. Det blive kombineret Strikkeklub og Tupperware-party. Jeg glæder mig allerede :)

1 kommentar:

Lin sagde ...

Nej hvor hyggeligt med en strikkeklub. Pyt med produktiviteten, det er samvaeret der gaelder. Og hvor goer det godt at grine til man er helt oem i kinderne.