onsdag den 28. juli 2010

Dejlig dag

I dag besøgte jeg Min bedste ven. Ihhh så dejligt!
Vi snakkede i et væk og tiden fløj afsted.
Hyggelig snak, kolde drikke på terassen og strik, strik og strik.
Rigtig meget blev vendt og drejet.
Det var så skønt!
Nu ses vi allerede på torsdag i næste uge, og ellers er sms´en jo åben.



Bagefter gik turen til en anden kollega og rigtig god ven, som har det svært for tiden på grund af dødsfald i den nærmeste familie.
Hun og familien blev rigtig glad for mit besøg og vores blomsterhilsen.
Det var rigtig skønt at besøge dem, snakke og vende hverdagen.

Jeg føler, det er rart, jeg kan være noget for dem, jeg holder af, ligesom de var for mig, da jeg havde allermest brug for det.

tirsdag den 27. juli 2010

Lang dag

Dagen startede her kl. 4.45, hvor vækkeuret ringede - midt i ferien!!
Dagsorden hed indkøbstur i Tyskland, fordi der er 2 her, som mener, man ikke kan leve uden sodavand på dåse.
Nuvel, efter lidt smukkesering og tre morgenmadsmadpakker, satte Chrysleren kurs sydover.

Kl. 8.45 ramte vi grænsen efter en behagelig tur. Skiftende chauffører, lidt strik blev det også til.

Da der var handlet sodavand, Sommersby og en smule øl, og jeg tilfældigvis havde fået sneget Skildpadder, Quality Street, Pingvinblanding, RitterSport, Marabou
+ det uundværlige sortiment af filtdupper ned i vognen, var det tid for middagsmad kl. 10!

Jeg spiser sjældent pølser, men faktisk er der næsten tradition for at gøre det under de ca. 2 årlige indkøbsture sydpå.



Dagens Kæmpe hotdog var god!



På vej hjem blev min første vante færdig. Skønt.



Vel hjemme igen blev skabet i garagen fyldt efter det sædvanelige system.



Wolf indtog bilen af frygt for at blive efterladt hjemme igen!
Vejret var godt, så jeg fik lige malet 4 vinduer og 1 dør. Skønt.
Så kom min mor forbi. Skønt.

Mon det så ikke var tid for at lave bøf med løg.
Her kom dagens kommentar på banen: Jeg spurgte Christina, om hun ville lave bøfferne. (Hun er ellers meget god til kartofler, men afveksling må der til)...
Svaret inde fra sofaen: "Aarh..., jeg strikker lige!"

En rar og behagelig kollega kikkede forbi med en skøn strikkeopskrift med bla. Alpaca. Skønt.

Så blev der glanet lidt tv, sms´et med min bedste ven, spist lidt af det nyindkøbte Pingvinblanding og strikket lidt på Løbetid.

Dejlig dag med en masse skønne gøremål.

mandag den 26. juli 2010

Investering



Et af mine ordsprog er: Man må aldrig gå ned på grej!
Jeg har forlagt mine strømpepinde nr. 3 og har faktisk ledt seriøst de fire steder, jeg mener, de kunne ligge gemt. Desværre uden held.
Heldigvis er hjælpen nær, så jeg kunne komme videre med vanterne.
Og nu finder jeg jo snart de andre strømpepinde, så har jeg bare 2 sæt :)

Ellers kan jeg berette, at noget af tiden her i Hals bruges på projekt skur i haven.



søndag den 25. juli 2010

Kunsthåndværkermarked i Hou

I dag drog jeg afsted til Hou.
Med en lille smuttur på under 5 km fra sommerhuset, var det en ren fornøjelse.
Turen lå jo lige til højrebenet. Sikke et skatkammer, der åbnede sig på Galleri Hou
Filt, syning, billeder, glasperler, smykker, bælter, perler, raku, sten, knive, pileflet, strik m.m.
Faster Mette havde nogle flotte ting, og jeg tog et af de smukke kort med uglen på.
Anja og Norma fra Kajoli mødte jeg også.
Anja spurgte, om vi skulle følges rundt at kikke, og det var jo super dejligt, når jeg var afsted alene. Vi så som sagt på rigtig mange af de smukke ting og snakkede også med nogle af de andre udstillere.
Pludselig mødte vi Rikke, som vi havde håndarbejde på seminariet sammen med.
Rikke holder til her. Skønt sted!
Senere fandt vi så ud af, at hun og hendes søster p.t. er udstillere på Galleri Hou.
Smukke, smukke ting og skønne farver.
Det var en skøn tur derop.
(Og nej, jeg tog for én gangs skyld ingen billeder)

Nu er vi lige kommet hjem fra stranden, hvor der var det smukkeste måneskin.












lørdag den 24. juli 2010

Tall ships race 2010

Familien tog i dag til Hals for at skibe ved udsejlingen fra Tall ships race i Aalborg.

Der var kø helt uden for byen. Vi holdt i behørig afstand fra centrum, som var spærret af for trafik. God idé.


Der var masser nysgerrige ligesom os :)



Mange skibe, mange flag - i det hele taget rigtig mange flotte ting at kikke på.


Skibene var på vej, men vi kunne lige fordrive ventetiden med en enkelt is :)


Georg Stage fra Danmark




Loa fra Aalborg


Statsraad Lehmkuhl fra Norge


Som skibene sejlede forbi, råbte beætningen hurra og mange på kajen svarede tilbage med et trefoldigt leve (hurra) retur, hvorefter byen sagde farvel til hvert enkelt skib med en kanonsalut fra Skansen. Meget smukt!


Så gik turen hjem. Wolf og jeg ventede tålmodigt, mens der blev handlet ind til aftensmad. Vi skyndte os, for Andy var jo i tv. Min bedste ven var sød at sende opdaterede mellemtider på sms´en. Trist for Andy men bare godt kørt :)

onsdag den 21. juli 2010

Min Bedste Ven

strikker den her


fra Christel Seyfahrt

Prøv lige at se hvor flot det bliver :)



Vanterne i Alpaca



I et tidligere indlæg skrev jeg om et par vanter i Alpaca, jeg er ved at strikke.

Her kommer så lidt billeder af processen.




Slet ikke så tosset... Nu mangler jeg så bare at finde mine gl.daws strømpepinde nr. 3. Hvor mon de er endt??!