fredag den 14. maj 2010

Morgentanker fra Hals


Stille morgen.
Preben kører på arbejde, og Wolf og jeg tager en hyggelig morgentur gennem skoven.
Christina sover stadig. Sådan skal det være.
Wolf får læst dagens morgenavis. Vi møder haren, men jeg var (selvfølgelig) ikke hurtig nok med den nye telefon...



Hjemme igen holdes status på Bagtanker. Jeg har fået strikket 20 omgange. Og det er lige der problemet ligger. Min antagelse fra i aftes viser sig desværre at holde stik! Det skal ikke være omgange, det skal være pinde... Det bliver jo ikke en åben trøje, når man strikker omgange. Helt ærligt, hvor kikset, pinlig og dum har man lov at være tænker jeg, imens rundpinden listes af, og de 18 omgange pilles op.
1. pind er optagede masker. 2. pind er bare ret, hvis jeg vender nu, passer det vist.
Jeg ærgrer mig, men ikke længe. Negative tanker er der ikke meget plads til i min verden. Der skal være plads til alle de gode, sjove og positive tanker og oplevelser.
20 skridt frem og 18 tilbage...
Dagen må gå med indhentning men står også på biograftur med Christina.



Vi skal se "The Last Song" med Miley Cyrus (Hannah Montana) og Liam Hemsworth.
Hav en dejlig dag.

7 kommentarer:

strikkeentusiasten sagde ...

Hvor ærgeligt....men sådan går det nogen gange når tankerne flyver....:)

Har lige lagt sidste hånd på Cecilia og nu kører den i vaskemaskinen :)

Louise sagde ...

Ja. Jeg var sikker på, hvad jeg skulle, da jeg trævlede op - men nu kan jeg ikke hitte ud af, hvad jeg egentlig skal for at komme videre... Foreløbig er den kylet ned i en taske/i skammekrogen til i morgen. Nu er jeg for træt til at nærstudere opskriften.
Den kjole er SÅ flot!
Har du set den mail, jeg har sendt?

Lin sagde ...

Hold da op, jeg er gaaet glip af et par indlaeg hos dig.(Fy Lin hihi) Jeg er som din mand volvo-fan og savler over hans nye bil. Tillykke med den den er LAEKKER.
Fridagsbillederne ser velnok hyggelige ud. Skoen vovse.
Og du har ret. Negative tanker er livet for dejligt til. Naar mine kommer snigende goer jeg mit bedste for at jage dem vaek.
Pille op er saa aergeligt, men nogle gange skal opskriften lige "vendes" foer koden knaekkes. Held og lykke med det.

strikkeentusiasten sagde ...

Hej Louise

Tak for dine kommentar på mine indlæg :)

Du spørger om jeg har set din mail....???

Jeg har kun set kommentarene på indlægene, er det dem du mener...???

Louise sagde ...

Nogle gange går det stærkere end andre, Lin.
Tak - den bil er SÅ lækker. Jeg havde den i går. Ren nydelse og blær :)
Det er rigtig hyggeligt og rart - især fordi det er totalafslapning modsat hverdagen.
Jeg har valgt at leve livet og nyde det. På et tidspunkt så hverdagen anderledes ud, så jeg ved, hvad positive tanker betyder.
Pille op er SÅ sk*** ærgeligt. Desværre er jeg endnu ikke blevet klogere. Har snart læst opskriften forfra og bagfra. Sådan som det ser ud lige nu, tror jeg, jeg har pillet 18 rigtige rækker op - suk.
Skriver vist til Bente Geil i morgen, selv om det er søndag...

Louise sagde ...

Strikkeentusiaten:
Tak i lige måde og velkommen på min blog :)
Jeg havde forsøgt at sende dig en mail, men det undrer mig ikke, hvis det ikke er lykkedes...

Garn Moster sagde ...

Hej Louise , kig lige over på min side . Knus Birthe