søndag den 22. april 2012

Åndehul

Puha for en uge... Travlt med travlt på og sent hjemme alt for mange dage.
Mandag tog jeg i Husflidsforeningen direkte efter skole. Hentede Andrea kl. 16, handlede og var hjemme kl. 17.10. Sent.
Tirsdag var jeg på kursus i Aalborg. Hastede hjem lidt før tid. Hentede Andrea kl. 16.15. Nåede lige et smut på biblioteket. Derefter hjem. Sent.
Onsdag var jeg til to møder på skolen. Først i faglig klub. Derefter møde om oplæg til mundtlige prøver. Havde et par ærinder i byen på vej hjem sammen med Andrea. Hjemme lidt i fem. Sent.
Torsdag var dagen for vores årlige udviklingsdøgn med 10. KlasseCentret. Møde fra 13-18.10. Spændende, inspirerende, hyggeligt og faktisk også udviklende.
Jeg var hjemme kl. 18.50, hvor resten af familien sad samlet om suppen. Hyggeligt og super dejligt at lande i familiens skød.
Da vi var effektive til mødet, blev vi færdige med alle punkter på dagsorden, og derfor holdt jeg fri fra skole fredag. Oprydning, tegne et mønster af, støvsuge, slappe lidt af ved computeren, pakke til sommerhus, få samlet tropperne, afgang.
Weekenden har vi nydt i sommerhuset.
Hvilket åndehul. Holdtaheltop hvor jeg bare trængte til at slappe af og slænge den. Så det er, præcis hvad jeg har gjort. I går fik jeg tegnet et par mønstre over, jeg har lånt. I dag er strikketøjet fundet frem. Først i dag.
Jeg har ikke haft brug for det før i dag.

onsdag den 18. april 2012

Blomsterpige


Nu er det jo ikke hver dag, jeg oplever at stå med en buket blomster i hånden til kr. 350,- Alt forladt, men jeg kan jo lige så godt være ærlig.
Så da jeg i mandags hentede en buket til vores nye fællesleder, måtte jeg simpelthen eje et par billeder af buketten med de smukke farver.

At jeg så faktisk også endte med at blive overtalt til at overrække buketten er så en helt anden historie. Der var en anden, som sagde et par ord, så jeg klarede det vist meget fint. Heldigvis havde jeg taget en pæn, kort nederdel og min nye skjorte på :)

søndag den 15. april 2012

Halvt fuldendt


- mindst!
Kroppen blev færdig i går under Titanic.
Pinde til ærmer ligger hjemme, så foreløbig fordrives tiden med at strikke tørklæde.

Mon ikke kjolen bliver klar til blogtræf?

lørdag den 14. april 2012

Hurra hurra


Jeg har været så heldig at vinde hos Anne Dorthe :)
Super fin taske/stor pung syet af landkort. Netop sådan nogle jeg selv drømmer om at lave, hvis jeg dog bare kunne få listet et kort fra pedellen! Hm...
Og en sjov og sød nøglering. Lavet af gummi, tror det er traktorslange, hæklet omkring og med store rulleøjne. Jeg bliver i så godt humør af at se på den :)
Læbepomaden er min egen, for at du kan se, hvor stor tasken er.
Tusind tak Anne Dorthe!
P.s. Du kan se en anden flot gevinst hos Lykke.

Om at få ting gjort...


I stedet besluttede jeg mig for at prøve at få bugt med en lille bunke.
En lille bunke, som længe har ligget i syværelset. Længe som i rigtig længe.
En skjorte, som var revnet ved ærmesømmen.

Et par bukser, Christina er rigtig glad for, men som desværre var sprækket lige midt bagi! Et håndklæde, som var gået op i sømmen under vask.

Et par dejlige sokker (fra H&M), som mistede de fine pom-pom´er i første vask.
Jeg fik ordnet det hele! Det tager jo ikke lang tid. Det der tog længst tid var, at jeg tog mig sammen.
Næste i køen må blive min juledug, som skal sømmes op. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg købte den - ups. Måske var det i 2007. Den har været på mange gange, for den er sød og fin, også selvom den ikke er sømmet. Når den er på, opdager man det faktisk ikke...
Kan du mon huske, hvornår den er fra, Helene?

mandag den 9. april 2012

Skøn ferie.



Syklub med to skønne veninder og kolleger


Besøg af Påskeharen



Klar til påskefrokost i dagplejen



Gækkebrev til Andrea og ægget har vi malet til forældrekaffe i dagplejen :)

Påskehygge hos Mormor

Tur til sommerhuset


Min helt egen favoritmad



Hjemmelavede påskeæg :)

Hyggetur

Sinfónía fra Istex på vej

Jeg håber, du også har haft en skøn påske.