mandag den 27. august 2012

Studiestart

Jeg er begyndt på modul 1 til uddannelsen som skolebibliotekar i dag.
En kombination af tørt stof, dias, gennemgang og spændende diskussioner.
Det skal nok blive godt.
Udsigten fra Linholm Brygge, hvor jeg holder til hver mandag i dette skoleår er slet ikke værst
Min arbejdssituation levner desværre ikke meget tid til hverken bloggen eller krea i øjeblikket. En af mine nærmeste kolleger er sygemeldt pga. alvorlig sygdom, hvilket har betydet, jeg har sagt ja til at tage overtid i en endnu ikke kendt periode.
14 overtimer på de første to uger kan mærkes.
Min familie og mit arbejde kommer selvfølgelig i første række, og derfor har der været stille her.
Dog bliver det til lidt krea. Jeg får broderet lidt og er i gang med to par leggings, som er gave til en kollega, der blev mormor i sommerferien.
Andrea trives og har det super godt. Hun sover godt om natten og er glad for far, mor, Christina og dagplejen - det er så rart. Hun har erfaret sin første chokoladekiks!

Hm hm, hvad er mon det - der er en prins på.
Jeg smager
Orv - slet ikke dårligt!
Whau - de smager jo virkelig godt :)

Jeg får læst hos en del af jer. Nyder ord, stemninger og billeder men får ikke kommenteret så meget i øjeblikket.

lørdag den 11. august 2012

Blomster på en særlig dag

I går vi var forbi hos Rebecca, lagde blomster og tændte lys.
I går var det fire år siden, vi mistede Rebecca, og vores liv og verden blev ændret for altid. Det var en smuk og varm dag. Vi mindedes, talte og var sammen.
I lang tid efter ønskede jeg kun, jeg kunne spole tiden tilbage og få mit gamle liv tilbage. At alt skulle blive som før denne skelsættende dag. Sådan har jeg det ikke længere. Hvis jeg skulle tilbage, skulle jeg give afkald på meget, jeg ikke havde dengang. Jeg har lært at leve med min sorg og mit savn. De dukker op engang imellem. Også stadig når jeg ikke lige venter det. Men de er en del af min hverdag.
En hverdag som blev meget anderledes, end jeg nogensinde havde forestillet mig, men en hverdag jeg er endt med at holde af.

fredag den 3. august 2012

Mariehønen Evigglad og en sykrise

Kirsten bukser str. 86 fra Centilong #1. Stofforbrug: 75 cm stof, 112 cm bredt fra Malika og Rosa.
Bukserne passer rigtig fint. Jeg ville gerne have haft noget kontraststof ved lommerne, men havde ikke noget, der passede...

Efter bukserne er jeg rendt ind i en sykrise!
Jeg vil gerne sy denne kjole
Men stoffet jeg har udset til projektet er for smalt til, at skørtet kan ligge til fold midt for. Altså er jeg nødt til at lave en søm midt for.
Og så er det, jeg er så meget i tvivl, at det nu ligger og ligger.
Stoffet ser sådan ud
På den ene side tænker jeg, sømmen ikke bliver så tydelig i dette stof/med dette mønster, og på den anden side tænker jeg, at jeg vil være så ærgelig over at bruge stoffet, som jeg elsker, hvis kjolen ikke bliver pæn.
Hvad tænker du? Jeg vil blive rigtig glad for din hjælp!

onsdag den 1. august 2012

Mini-cruise til Aalborg

Christina og jeg har haft en hyggelig dag med færgeoverfart til Aalborg :)
(Altså Hals - Egense da første stop lå i Gistrup, og så var det jo nemmest, når vi residerer i Hals p.t.)
Vi besøgte Sirup Jeg var heldig blandt andet at finde et par nye jeans, som jeg har gået at sukket efter. Altså jeg går jo ikke med r**** bar, men synes bare, jeg trænger så meget til nye, og kan man så finde nogle?? Nej, og så køber man kjoler eller tørklæder eller ... i stedet!
Næste stop på turen var Pearls and Pieces. Meget spændende, flot og lækker butik med alverdens lækkerier! Så er du advaret. Vi købte det, Christina valgte. Jeg drømmer stadig om nogle ting, jeg så...
Butikken er bestemt et besøg værd, men tjek åbningstiderne på hjemmesiden, inden du drager afsted.

Så var det IKEAs tur - gud bedre det! Jeg havde lovet at købe 60 puder til håndarbejde. Hvor meget fylder 60 puder, tænker du nok...
Så meget:
Vi var heldige at finde en rigtig sød kanin fra deres nye sortiment til kaninelskeren Andrea ("Ninar")
(Jeg har puttet den ind til hende igen ;) )
Glæden var derfor stor, da vi også hjemtog hendes elskede hundeglas
Stof og stil blev mildest talt en skuffende oplevelse. Meget langt imellem stofrullerne og intet spændende børnestof. Det jeg havde lyst til at købe, havde jeg i forvejen derhjemme. Øv. Mange af de nye varer kommer I MORGEN! ØV ØV!
Jeg skal ihvertfald aldrig derud igen, lige inden det nye katalog udkommer...
Holder øje med hjemmesiden. Jeg skal have noget rødt til en kjole til Andrea og gult til en prinsessekrone.
Det hvide er til en kjole til Christina. Det havde hun fået øje på, mens jeg lige var et smut inde at tisse. Det kunne moderen ikke stå for :) Billeder følger af kjolen. De andre ting er bare tilbehør.
Dagens gode køb hos Stof og stil blev 3 meter bomuld á kr. 9,95
Hvis jeg ikke får syet bukser eller bruger det til for i en jakke, kan det altid bruges til juledug!
I storcenteret fandt Christina en rigtig fin sort kjole. Jeg prøvede også en del Desigual, som var til halv pris, men det blev derude.
Det har også været skiftedag her:
Lynlåsen er røget i min pung - dødirriterende! Jeg har klikket rigtig mange sider igennem for at søge efter en afløser. Det blev cluthen fra Octopus, som kan rumme lidt mere - også den stak kort som nu ligger og blomstrer i køkkenskuffen derhjemme.
Jeg fandt den her og det endda til halv pris. (Men nu har de ikke flere sorte).