mandag den 27. juni 2011

Jeg gentager :)

Man må aldrig gå ned på grej...

Gennem min nye kontakt Jerslev Husflidsforening fik jeg webadressen celticove.com Mona kender Karen, som også vidste, hvem jeg er (?), og hun havde sådan en forlænger til at sætte mellem 2 wirere (£ 1,25). Jeg kunne ikke komme videre med det store violsjal til Lykke, før de var i hus.
Med i kuverten kom en helt ny slags hæklenål. Nr. 3. (£ 5,92) Den kan man jo altid få brugt :) Især når man har rykket nakken af sin nål i træ...
Og små hjælpepinde til snoninger har jeg aldrig ejet, men det gør jeg så nu (£ 3,75).
Så skønt og uundværligt grej :)
Det vildeste var næsten, at jeg bestilte kl. 13.30, og der kl. 16.00 kom en mail om, at herlighederne var sendt. Ja tak.

P.s. Der er 3 rør/forlængere i pakken. Det kunne jeg nemlig ikke se på billedet på hjemmesiden.

søndag den 26. juni 2011

Kreta 2011

Vi har haft en skøn uge på Kreta. Jeg elsker det sted på jorden!
Vi havde skønt vejr, mellem 33-40 grader og lækkert solskin hele ugen.
Lille A klarede turen i god stil og nød også i fulde drag. Vi kom en del omkring og også mere, end vi havde forventet med sådan et lille nummer.
Kun en enkelt eftermiddag blev Lille A utilfreds, da det simpelthed var for varmt! Så gik turen hjem, og da airconditionen havde snurret et kort øjeblik, var tilfredsheden genoprettet. Hun nød at bade, både i pool og i havet.
Jeg bringer et udpluk fra ugen:





















































Tiden fløj virkelig afsted. Jeg var helt trist, da jeg satte foden på trappen til flyet med kurs nordpå. Kun fordi jeg fortalte mig selv, at jeg kommer derned igen, blev jeg ikke fuldstændig vemodig. Der er så skønt!

Indlægget har været et stykke tid undervejs.
Vel hjemme igen kl. 17.30 torsdag gik turen til Sankt Hans aften hos min mor kl. 18.30. Fredag var jeg til sommerfrokost på skolen. Lørdag kørte vi til sommerhuset, hvorfra vi er kommet hjem i aften kl. 21.00.