mandag den 31. januar 2011

Fristelser

Siden fredag da min bedste ven og jeg var på tur, har en lille ven spøgt i mit hoved.
Han hedder Morris. Vi mødte ham i DesignVærkstedet. Men synes, han var et lidt for dyrt bekendtskab (215,-). Jeg lavede lidt lobbyarbejde ved computeren fredag, da vi var kommet hjem. Sørme om ikke jeg fandt designeren bag og fik en mail afsted til hende. I dag har jeg bestilt Morris (150,- incl. porto).


I dag har jeg også bestilt programmet til Strikkefestival på Fanø

Til slut dagens bedste køb fra indkøbsturen:

søndag den 30. januar 2011

Flittig søndag

Christina har været til konfirmandshow i Salling i Aalborg sammen med en veninde.
I ventetiden kørte Preben og jeg til sommerhuset og gjorde godt rent.



Dejligt. Nu er der skønt, næste gang vi kommer.
Bagefter gik vi tur i skoven med Wolf. Jeg undres stadig over, at der ligger meget is og sne. Ved godt, at solen måske ikke har ret meget magt eller lysindfald, men det har trods alt været plusgrader en del dage nu...?

Bagefter gik turen baglængs.
Det var 2 glade og tilfredse piger, vi hentede. De havde købt en gave til Lille A.

Vi nåede hjem præcis til vm-finalen begyndte.

Jeg håber, også du har haft en dejlig søndag.

lørdag den 29. januar 2011

Dagens kup











Ualmindelig skøn bog. Jeg kunne slet ikke begrænse mig, da jeg lige ville snuppe et par billeder for at vise lidt af indholdet. Der er mere end de viste modeller. 20 i alt. Der ud over er de første 41 sider vejledninger, så bestemt anbefalelsesværdig for en bred gruppe af strikkere.
Bog og Idé - 50 kroner :)

fredag den 28. januar 2011

Bedste dag på bedste-ven-tur

I dag havde min bedste ven og jeg aftalt krea-tur til Aalborg.
Jeg var frisk som en havørn fra morgenstunden! :)

1. stop Ikea, gennemsnusning, 2 gode og praktiske køb samt "morgenmad"


Den er da fin ;)
Derefter gik turen til Stof&Stil og Stof 2000, hvor jeg fik købt

Stof til sengetøj til Lille A

Stof til det nye betræk til DuniDuo til Lille A
+ diverse indkøb af snøre, lynlåse, velcro og mønsterpapir.
Efter pusherne gik turen videre til Friis aht. den gratis parkering.
Vi rundede Søstrene Grene.

Min bedste ven købte disse 2 smarte æsker til pinde. Død-smart :)
Og husk nu, man må aldrig gå ned på grej.
Turen gik nu videre til Salling efter mine elskede frugtboller.
(Hedetur nr. 1 :) )
Og så kom dagens mest omtalte besøg hos DesignVærkstedet.
Jeg har nemlig aldrig været der inde før... Af uforklarlige årsager - med dét har jeg nu :) Lækker butik. Virkelig flot og indbydende. Masser af lækre ting og sager.
Vi kikkede rigtig længe, men jeg fik ikke noget med derfra. Desværre havde de ikke det, jeg havde udset mig i den ønskede farver. Jeg vender tilbage.



Efter at have været i luksushulen, drog vi videre ned af gågaden.

Kan du gætte, hvor vi er? Mmmm, siger jeg bare! Som jeg altid siger, der er gratis duft hele tiden, mens man er der :)

Varm kakao med softice hos Frellsen chokolade
(Hedetur nr. 2 :) )

Kultur hos glaspuster Lene Højlund

Og så gik turen tilbage til Friis og hjem.
Nyde en dejlig frugtbolle

Strikke og snue lidt på sofaen.

Tak for i dag til Min Bedste Ven, Helene. Det var en fantastisk skøn tur.
Nu er batteriet ladet helt op til weekenden.
(Stoffet til posen er zig-zagget og vasket allerede)

Lige til at blive glad og frisk af.


I dag er det dagen! Dagen for bedste-ven-tur til Aalborg.
Planen er lagt. Jeg nævner i flæng: Ikea, Stof 2000, Stof og Stil, Designværkstedet, Frellsen chokolade, Søstrene Grene...
Afgang fra bedste vens hus kl. 9.30.
Hjemkomst uvis :)

Det bliver en god dag. Jeg kan allerede mærke det.

torsdag den 27. januar 2011

De trænger...


men her er der altså ingen, der vasker vinduer i frostvejr.
Brrrr.

Mon ikke Wolf selv fjerner de "snuder" han har sat på indersiden?? :)

onsdag den 26. januar 2011

Klar

I dag er jeg inviteret til hygge-eftermiddagskaffe hos min bedste ven, når hun har fri fra arbejde.

Jeg glæder mig!

tirsdag den 25. januar 2011

Her dufter

så skønt af hyacinter. Nogle bryder sig ikke om duften og synes, den er for stærk.
Jeg elsker den. Hyacinter er en af bebuderne, som kommer med forår.
Inden længe pibler forårets løgvækster op alle vegne. Og anemonerne ved sommerhuset.


Egentlig er jeg ikke så meget for lyserøde blomster, men det var de flotteste, der var. Det ene bundt lilla var ikke smukke...

Jeg er ret sikker på, foråret for alvor er på vej.

mandag den 24. januar 2011

Første dag hjemme

Jeg havde bestemt, jeg ville bruge dagen, præcis som jeg havde lyst til, og sådan blev det.
Efter at have været i vasketøjsland blev der strikket og hygget.


I eftermiddag har jeg været i Husflidsforeningen for Jerslev og Omegn, hvor jeg nu har meldt mig ind.

Det var rigtig hyggeligt med snak, strik, hjemmebagte boller og hygge.
Der manglede kun min bedste ven :)

Award

Hos Maria fik jeg denne award:


Maria giver awarden til mig: Kreative Louise, fordi jeg godt vil være sådan en håndarbejdslærer :)
Tusind tak for roserne, det er noget, der går direkte i hjertet! :)

Med sådan en award følger der også nogle "regler":

By accepting this award I will complete the following:
Thank and link back to the person who
awarded me.

Share 8 things about myself.

Pay it forward to 8 bloggers that I have recently discovered.

Contact those bloggers and tell them about their awards.


Her kommer 8 ting om mig selv:
1) Jeg strikke aldrig på én ting af gangen. Lige nu har jeg 8 forskellige ting på pindene, store som små. Det er en undskyldning for at have mange pinde :)

2) Jeg er enebarn, men har "altid" haft en bedste-veninde, som har udgjort det for min søster.

3) Jeg har en meget god tålmodighed og bliver sjældent sur. Noget, der kan få mig til at blive hidsig er, når jeg skal lægge lagner på bokssengen i sommerhuset. Det er jo umuligt! Bedst som jeg er ved det sidste hjørne, svipser et af de andre af! Arrgh! Hvorfor skal de lagner passe så godt?!?

4) Jeg er matematiker og ordensmenneske. Elsker at have system i mine ting, men roder også en lille smule.

5) Jeg har sammen med min bedste ven startet "Strikkeklubben" på vores arbejde. Klub kun for kvindelige kolleger. Vi mødes ca. hver anden måned, hvor vi snakker, spiser hjemmebag, hygger og nogle strikker. I 2011 er min bedste ven og jeg også startet i Husflidsforening, som er en mere officiel krea-klub. Tro endelig ikke, snak og hjemmebag er afskaffet her!

6) Jeg samler på fingerbøl og tager gerne et med hjem fra ferie. Der skal helst være billede på, men et krav er, at distinationen står der.

7) Min Mors side af familien kommer (langt tilbage) fra en lille by i Sverige, som hedder Heberg. Jeg drømmer om at tage derop os inspicere.
Min Farmor hed Violante Dorthea og alle i familien har lovet ikke at opkalde nogle efter hende. Det kunne man ikke byde et barn, mente hun!

8) I år kan vi her på matriklen fejre: konfirmation, 50 års fødselsdag, 15 års bryllupsdag og barnedåb. Vi glæder os alle meget.

Bloggen skal sendes videre til 8 bloggere...
Da jeg synes, den har været mange steder allerede, sender jeg den til 4.
Hvis I har fået den, må I bære over med mig :)
* Blæksprutten laver meget spændende med sine hænder og bor tæt på mig. Måske skal du også med i Husflidsforeningen, Britta?
* Mette B Syr p.t. nogle rigtig flotte tasker og andre spændende ting med broderi indsat.
* Birgitte/Biaw, som hækler og strikker og drømmer om at kunne gøre det helt fantastisk. Det er lige efter min filosofi: Alle kan lære at strikke eller hækle :) Man kan, hvad man vil.
* Louise i Det Skønne Baghus, som skriver skønt og lægger dejlige kreative billeder ind, og fordi jeg gerne vil lære dig bedre at kende.

Kærlig hilsen
Louise

lørdag den 22. januar 2011

En sms


I formiddags fik jeg en sms - pling!
Fra en af mine seminarieveninder, som jeg "læste"/havde håndarbejde sammen med:
"Hej Louise. Vi mødtes igen i Hou i sommer, og der hørte jeg, du strikker rigtig meget. Jeg har vinterlukket i min forretning lige nu, men når jeg åbner igen d. 9. marts, kunne jeg godt tænke mig at prøve lidt nyt. Her kommer bla. du ind i billedet :) (...)
Jeg har fundet en, der laver nogle rigtig søde hæklede aber, anja har sagt, hun gerne vil udstille og så kunne jeg rigtig godt tænke mig også at finde en, der vil udstille strik. Nu ved jeg jo ikke helt, hvad det er du strikker, men hvis du har lyst til at få nogle af dine ting ud, så kan vi jo lige snakke sammen.
Mange kærlige hilsner Rikke"

Rikke er glaskunstner og har sin egen lækre og flotte butik i forbindelse med værkstedet.

Hold da op! Jeg er helt rundt på gulvet.

fredag den 21. januar 2011

Pigeklub

På arbejdet har vi en pigeklub, som i første omgang hed Strikkeklubben. For ikke at skræmme nogle væk eller omvendt lokke nogle til, hedder klubben nu pigeklub.
Alle kvindelige kolleger er velkomne. Enkelt og til at finde ud af.
Vi mødes ca. hver anden måned på skift privat hos hinanden. Det er nemlig det hygligste!
I onsdags lagde min bedste ven og jeg (grundlæggerne) sidste hånd på forberedelserne. Hvem kommer, og vil alle være med i værtindegaven?
Desuden havde vi et ældre væddemål, som indbefattede 2 kaj-kager, og det var vores sidste fælles arbejdsdag i denne omgang. Dejligt møde og skønt lige at få snakket :)


I går besøgte vi Annie. 12 piger. Som altid hyggeligt. Snak og hygge, kage og diverse forskellige projekter. Flettede punge, strik og kageopskrifter. Grin og alvor. Der er en fyringsrunde i kikkerten. Den blev også vendt.



Dagens sjoveste indslag kom helt uventet. Pludselig stod der en dame, der i stuen. En vi ikke kendte. "Undskyld, er det hos hudlægen?"
Vi udvekslede blikke og forblev tavse et øjeblik. (Jeg kunne have skreget af grin!)
"Nej, det er det ikke", sagde Annie, "men du er ikke den første, der er gået forkert".
Misforståelsen viste sig at bestå i, at Annie bor i nr. 132, og hudlægen bor i 13, 2
(altså nr. 13, 2. sal), og der mangler et komma i telefonbogen!
En ikke uvæsentlig detalje :)

Vi fik hygget igennem og sendt billede af klubkagen til den mest kageglade mandlige kollega.

torsdag den 20. januar 2011

Posten har travlt

og bringer gaver og indkøb fra nær og fjern.


Den lækre konfektbog jeg vandt hos Karen. Den er virkelig skøn. TAK Karen. Jeg er så glad for den!
Mit nyindkøbte krydsnøgleapparat fra skytten. Hvordan har jeg kunne leve uden. Det er så smart. Preben sagde:"Smart og egentlig så simpelt! Hvorfor har jeg ikke opfundet det?..." Og så måtte han lige prøve det :)


Dragter til Lille fra Hummel og Småfolk. Jeg er allerede begejstret for Småfolk...
Hvorfor skulle jeg også klikke ind på Trendsales? De var bestemt rimelige i prisen og meget pæne, selv om de er brugt.

Tasken jeg vandt hos Lykke Den er bare så flot og lige tilpas i størrelsen. Et er et billede, noget helt andet er virkelighed!

Oven i købet havde Lykke lagt et smukt armbånd i tasken. Lige min smag og mine farver :) Mange tak, Lykke. Jeg er super glad!

P.s. Jeg har været i Pigeklub i dag - mere om det i morgen :)