søndag den 24. marts 2013

Kan jeg mon overhovedet huske det her?

Det håber jeg. Jeg savner faktisk at blogge, kan jeg mærke, nu hvor jeg sidder med bloggen foran ansigt og hjerte.
Jeg savner alle jer, som bliver en del af hverdagen, når man åbner, deler og kommenterer på hinandens liv, gøremål, præstationer og bedrifter - store som små. Mit overskud har ikke været eksisterende. Tænk at det kan blive en vane ikke at blogge. Ret skræmmende tanke.
Jeg er en del på Instagram, og jeg kan se, en del af jer har fundet mig, eller jeg har fundet jer.
Jeg hedder hebergkrogh, og I er meget velkomne. Dog er jeg privat bruger, da jeg ikke gider, mine elever kan studere mig hele tiden og fra alle vinkler. Jeg vil have noget for mig selv, så derfor er det sådan ;)

Hvordan kommer man så lige ud over kanten igen efter så lang en pause?
Jeg prøver med et indblik i det kreative univers, jeg stadig omgiver mig med:
Marie Skappel genser til Christina - fedt hun stadig ønsker.

Jeg kan altså ikke få lov at strikke i fred ;)

Marie Skappel genser til migselv - den er ikke helt færdig - mere om det senere!

Til og fra-kort fra Andreas hånd

Andrea har opdaget Hamas univers. Perleplade hjemme og skål i dagplejen


Barselsgave

Frk. Kanin til fastelavn ;)

Bestilling til min skolevenindes far - jordbærhue str. 60 :)

På barrikaderne!

Lige nu på pindene:

Skøn sweater i Karisma designet af Stine Hoelgaard. Det er noget, der dur! <3
Andrea er blevet to år! Det var en vidunderlig, fantastisk og skøn dag. Hun nød den i fulde drag, så det var lige, som det skulle være.

Jeg havde syet et dukketæppe.

Jeg har holdt gensynsdag for min seminarieklasse. Vi var ikke så mange, men dem, der kom, havde en fantastisk hyggelig aften. Hold nu op, det er længe siden, jeg har grinet så meget og haft helt ondt i maven over at grine.
Hummere fra Læsø - man har vel fordel af at have en studiekammerat derfra. Nøj, de var gode :)

Nogle af de dejlige, søde, fantastiske mennesker.

Jeg havde lavet islagkage.

Vi udvekslede gamle minder, billeder og kram. Og vi er allerede inviteret til Sæby næste år - jeg kommer!

Jeg glædes over kommentarer med budskabet om, at jeg er savnet. De varmer. Tusind tak for dem <3 Både fra nogle jeg kender, og viderebragt til mig gennem andre.
Jeg lover ikke noget. Sådan er jeg, når jeg ikke ved, om jeg kan holde det. Men jeg håber, jeg får mulighed og overskud til at blogge mere!