Foredrag med Christel Seyfarth

I går aftes var jeg til foredrag med Christel Seyfarth hos Galleri Munken ved Løkken. Arrangementet var meget populært. Der var over 50 på venteliste og mange damer havde ringet forgæves i går, fordi de lige regnede med, man kunne købe billet ved døren!?! (Som om!!)
Jeg var inviteret af min søde mor, og vi fulgtes med 2 af hendes søde, strikkende kollegaer. Meget hyggeligt.

Bemærk Folklorejakken!


Christel fortalte om sin opvækst på Fanø, og hvor hun får inspirationen fra. Billeder, postkort, snapshorts fra ferier (dejligt at vide, jeg ikke er den eneste :)), oplevelser i naturen, den daglige tur med hundene på stranden og fra havet. Havet er klart nr. et.
Christel Seyfarth ejer ingen strikkebøger! Men mange om klædedragter. Hun strikker ofte som man syr, f. eks. med belægninger.
Hun fortalte om vikleteknikken, som hun har lært af sin mormor. Egentlig var der ikke nogen i familien, som strikkede, men Christels mormor lærte hende det. Garn havde de ikke rigtig noget af, så mormoren fik forskelligt garn af damer, hun kendte. "Jamen, hvad skal jeg med det," sagde Christel, "der kan jo ikke blive noget rigtig af de små nøgler?" "Du tager bare et og vikler de andre udenpå," sagde mormoren, og sådan blev det. Det blev farverig strik og er stadig den teknik, Christel Seyfarth benytter i dag.
Det er en god teknik at arbejde med. Jeg brugte den til violsjalet til Lykke. Lykke havde viklet nøglerne. Det føles ligesom når man maler akvarelmaling. Farverne glider ind i hinanden.
Man deler garnet i lyse, mellem og mørke farver - bundfarver og mønsterfarver og vikler et nøgle af hver med stykker på cirka 3-8 meter - måske 1½ eller 12 meter, hvis man synes, eller man lige har en rest, altså et nøgle til bundfarver og et nøgle til mønsterfarverne. Størrelsen på en tennisbold er nok til at starte med.
Så kan strikkeprocessen gå i gang.
Nogle gange slår Christel lige 600 masker op og begynder at strikke. Det kan altid blive til noget! Ja, tænkte jeg så! Og når de 600 masker er slået op, og man har talt 7 gange, at maskerne er der incl. de 4 gange, man blev forstyrret, er aftenen gået :)
Vi så billeder fra forskellige steder i verden, rejser og fra skoleskibet Danmark, som hendes søn har sejlet med. Mange flotte mønstre, farver og landskaber.
Til sidst var der lidt billeder fra Strikkefestival.
Vi kunne se, røre og prøve alle sjaler og jakker :)
















Det var en spændende, hyggelig og inspirerende aften. Jeg fik ikke den store aha-oplevelse med hjem, men det var heller ikke nødvendigt!