søndag den 27. maj 2012

Heldig som få

Jeg er "aldrig" heldig - eller ihvertfald så godt som aldrig.
Den sidste uges tid har min smartphone drillet. Den vil ikke læse simkortet, så selvom jeg har sat det i (eller faktisk slet ikke har haft det ude), melder telefonen, den mangler simkort. Genstart på genstart resulterede så i, at telefonen pludselig godt kunne læse kortet. Så virkede den fint en time til halvanden for derefter at miste signalet - og jeg kunne starte forfra.
Da jeg sad den anden aften og surmulede over udsigten til en udgift på 5.500-6.000 kr., slog det mig pludselig, at telefonen ikke er to år.
Næste dag ringede jeg til Telenor, hvor vidunderet er købt og bad den flinke mand slå IMEI-nummeret op.
"Den er købt d. 1/6-2010 - tillykke", lød det i den anden ende.
FEDT! Så er der jo stadig reklamation/garanti på vidunderet :)

Fluks blev telefonen afleveret på vej hjem fra arbejde.
Så nu håber jeg, den er helbredt, når jeg får den retur.

Jeg lever nu med en Nokia, jeg har fra ca. 2006-2007. Ikke særlig spændende og opdaterende. Men den kan ringe og sende en sms.
Derfor er der heller ingen billeder på indlægget her.
Jeg må tænke snedige tanker de næste 2-3 uger for at snuppe et foto eller to og give indblik fra min hverdag.

søndag den 20. maj 2012

Den hemmelige gave til Lone

Til blogtræffet hos Lone havde jeg lavet en lille værtindegave fra Lisbeth og jeg.
Egentlig var det tænkt som et tørklæde i patchwork. Men det blev ligesom for "pænt". Altså sådan at forstå, at det ikke var krøllet eller blødt nok til at være tørklæde. Så både på job og til blogtræf blev det hurtigt udnævnt til at være bordløber i stedet.
Den endelige anvendelse er jeg sikker på, Lone finder ud af.




tirsdag den 15. maj 2012

Billeder og beretning fra blogtræf 2012

Vips! Så er der gået 3 dage, siden jeg sad og lavede listen og deltagerne til det skønne blogtræf i lørdags.
Jeg lever på træffet endnu. Det var en helt igennem fantastisk, inspirerende, hyggelig, kreativ og dejlig dag.
En hel dag med mor-tid, hygge, lækker, lækker mad og krea.
Jeg fik ikke taget så mange billeder. Faktisk taler vi om, at ord og billeder ikke helt er tilstrækkelige! :)
Workshop læderværksted. Meget inspirerende, spændende og lærerigt. Og rigtig sjovt at se, hvad de andre lavede.
Jeg fik mønster og lynlås til en smart lille pung af genbrugsmaterialer.
Jeg fik (kun) lavet to hårspænder, da jeg også ville prøve at lave pop cakes.
Umiddelbart da jeg fik fingrene i kagen, tænkte jeg, at det da vist ikke lige bliver noget for mig. Men det var rigtig sjovt! Vildt sjovt at se alle de forskellige, flotte, sjovt pyntede kager alle de andre fik fremtryllet. Jeg lavede to. Og NØØØJ hvor de bare smager godt. Det er nok også grunden til, jeg har fået blod på tanden og har planer om at lave pop cakes til Prebens fødselsdag på fredag og lige har efterlyst en chokoladesmelter blandt de øvrige lærere på intra :)
Jeg prøvede også at lave Zines. Det var en rigtig god idé. Meget sjovt og godt til mange formål; ønskeseddel, små opskriftsbøger, billedbøger, læsebøger osv. Idéen er givet videre til indskolingslærerne på skolen.
Bogen på det øverste billede er Sannes.
Og herunder Joans. Jeg elsker bare den kat!
Opdatering d. 16. maj: Det er p.i.n.l.i.g.t! Da jeg lavede indlægget, glemte jeg helt, at jeg også var i smykkeworkshop. Jeg lavede et fint armbånd af memorywire hos Camilla. Nu ligger det hjemme, og jeg er i sommerhus. Fortsættelse følger.

Måske har du liige set islagkagen på én anden blog :) Den var vidunderlig lækker! Chokoladekagebund, blåbæris i midten og øverst Daimis! Ren nydelse. Som Mette skrev, blev der helt stille ved bordene.
Her ser I mig, som jeg så ud på dagen, da jeg kom hjem. I min nye kjole, som jeg netop nåede at få færdig og få vasket.
Se hvor glad jeg er, efter en super dag.
Man skal simpelthen være der selv for at opleve, hvor fantastisk det er i virkeligheden.
Så hvis du sidder og ærgrer dig bare en lille smule og tænker, nå ja, så kan det da godt være, jeg skulle troppe op næste år, hvis vi er så heldige, Lone arrangerer blogtræf igen, kan jeg kun sige: Go for it og Vi ses! :)
Andrea studerer mit første forsøg på Zines, som ikke nåede at blive helt færdigt.
Hos Menanne købte jeg en fin taske til min mobil. Lige den, jeg stod og manglede.
Jeg var så heldig at vinde et armbånd fra Kunst og Klær
Det er så flot og lækkert. Jeg ælsker det. Og det har hængt på mig hver dag siden.
UHM! De kager er jo vildt gode :)

Lone og hendes hjælpere havde haft vildt travlt og stablet et imponerende træf på benene.
Tak til alle sponsorerne:
Giftbags:
Creative company
Lene Bjerre
JigSaw
Cyberimport
Santa Maria
Permin of Copenhagen
Rikki Tikki
Sponsorgaver:
Høegh Interieur
Posterland
Fandango
Stof 2000
Aalborg Teater
Aalborg Kongres og Kulturcenter
Sport de Luxe
ADAX
Hønse Strik
Il gusto
Friis & Co
DALIA i Aalborg
Trip Trap
Den lilla appelsin
Design værkstedet Aalborg
Pickwick
Click Aalborg
Lene Højlund
Aalborg Helsekost
Frøkner og Fruer
Kunst & Klær
Stereo Studio Aalborg
Læderiet havde derudover givet en masse lækre materialer til Annettes fede workshop, som jeg viste jer billeder af øverst.

Jeg kan ikke få alle links med over, når jeg kopiere listen, så hvis du vil se nærmere på sagerne den vej, kan du kikke her.

Tusind, tusind tak Lone for en fantastisk dag og et imponerende gennemført og veltilrettelagt arrangement.
Tak til alle jer andre søde, kreative piger for en dejlig dag. Det var rigtig rart at møde jer, snakke og hygge.
Tilbage er kun at løfte sløret for, hvad den hemmelige gave indeholdt. Det bliver i næste indlæg - nu skal jeg lave aftensmad :)

lørdag den 12. maj 2012

Lones blogtræf 2012 - deltagerliste

Anna - Moster A

Anna M - tanker fra et helt almindeligt ualmindeligt liv

Annette Evensen - Tid til mor

Birgit - Flet og sjov

Birgitte Højmark - Hurlumhejhuset

Camilla - Bilgaardkreative

Camilla - Tanker fra fru Jensen

Charlotte - Blogmoster

Dorthe Thorup - Olineart

Gitte Jensen - i brug igen

Hanne - D´jo Hanne

Helle Jescika - Mitsted

Henriette - Handmade by Henriette

Jane - Balles Bazaar

Joan - Wooz.dk

Karina - LiVetsGang

Karina - unikarina

Kathrine Kaptain - Livet i Villa Dallbo

Lene Dragsbæk - Livet som sådan

Lisbeth - Bare lige en pind mere

Lone - Frøken Fiil

Lone - I Lones fodspor

Louise - Kreative Louise

Marianne - Hosmenanne

Merete Rørbæk - Morskaber

Mette - Faster Mette

Mette - Hjemmebacht

Mette - Trillemus

Mette Rasmussen - mettejr

Monaelisabeth - Dqpage

Pia - Junopigens sysler

Randi - Livets gang på bakken

Sanne - SannePkunst
Tina Westergaard - Tinas blog

TAK til jer alle for en super dejlig og hyggelig blogdag.

torsdag den 10. maj 2012

Smilet - uddrag af hidtil hemmelig sms-korrespondance

Sikke en cliffhanger :)
Hos Lis fangede jeg chancen for at fortælle om smilet.
Som I måske har læst på min blog, har jeg haft en del spekulationer omkring det kommende skoleår.
I tirsdags fik jeg følgende sms af en meget rar og god kollega: "(...)Velkommen i teamet. Du kommer til at tilføre teamet godt humør, hvilket vi ikke kan få for meget af!" Jeg smilede rigtig meget og svarede: "(...) Mange tak :) Det vil jeg gøre med glæde, og håber også, jeg kan tilføre mere og andet. Glæder mig helt vildt."
Er det ikke skønt at påskønne hinanden, glædes og smile?

I går fik jeg en anden kollega til at grine højt da jeg fortalte ham et citat, jeg har lært af en seminarieveninde:
Når man smiler og går hurtigt, ses det ikke, man er grim!

Et smil gør den lille forskel i hverdagen.
Andrea er født glad, tror jeg. Hendes dejlige, milde smil smitter os alle hver dag.

Vil du fortælle om smilet - så snup stafetten :)

Lagersalg og massevis af andre fristelser

I dag har jeg været til lagersalg her i Brønderslev hos Mayflower
Jeg købte 8 nøgler strømpegarn af det lækre og smukke fra Lana Grossa.
Kunne simpelthen ikke lade det ligge. 50 g - 10 kr.
De har åbent både fredag, lørdag og søndag også.

Der er også det legandariske lagersalg hos Le Caf/Active Sportswear/H2O her i Brønderslev.
Dejlig softshelljakke til Christina (kr. 200,-)
2 par sko til manden. Bestillingsvarer :) (kr. 800,-)
3 toppe til mig. I alt kr. 100,- Og ja, den grønne blev købt våd :) Det øsregnede, da jeg var derude.
Lagersalget fortsætter fredag, lørdag og søndag også.

Desuden er der Uldfestival i Saltum lørdag og søndag.
Blogtræf i Aalborg lørdag.
Og garnudsalg hos Garnudsalg.dk/Weller lørdag og søndag.

Så kom ikke og sig der aldrig sker noget i Nordjylland!
Note to self: Nordjylland er åbenbart ikke altid udørk, men hvorfor skal "det hele" ligge i samme weekend?!?



onsdag den 9. maj 2012

Hemmelighed

Jeg hæfter ender og lægger op
Og pusler med hemmelige firkanter
Så hemmelige at kun Lisbeth og jeg ved, hvad det bliver til ;) Schyyyy...

mandag den 7. maj 2012

Status :)

Jeg har haft møder i dag. Først med chef et og bagefter chef to. Overskrift fagfordeling. Jeg har haft andre ønsker, end de fag jeg har nu, i tre år. Jeg har bidt, kradset og gøet for at få en ændring og simpelthen bare for at få lov til at få en ændring. Måske sidder du og undrer dig og tænker: Kan det virkelig være sandt? Ja, sådan er dagens Danmark i den danske folkeskole så også. Man kan ikke få alt, hvad mig peger på. Gudbevares, det er jeg godt klar over. Men på tre år kan man efter min mening nå at forberede en del, hvis man vel at mærke vil!
I dag har jeg efter en måneds tankevirksomhed, frustrationer, mange samtaler, søvnløse nætter, tårer og diskussioner endelig fået min leders ord på, at jeg skal undervise 5 lektioner om ugen i 10. klasse. Resten af tiden lader han mig gå! Sådan at forstå, at jeg bliver medlem af teamet på mellemtrinnet og får resten af min undervisning der. Sådan er aftalen - nichts weiter.
Jeg havde ønsket fuld tid på mellemtrinnet, men det lader sig ikke gøre lige nu. Men for mig er det en vej på afkørslen mod min nye kurs fremover. En vej som kun peger fremad.
Fagfordeling er hemmelig, intern og meget tys, tys et stykke tid endnu.
Men jeg ved jo ikke og har jo ikke skrevet om, hvilke klasser, jeg skal have. Hvis du kender mig privat, ved jeg, jeg kan stole på dig :)
Jeg priser mig lykkelig for at have en skøn, konstruktiv, lyttende, overbærende og kærlig mand, som endnu en gang har været der for mig. Holdt mig i hånden, gidet høre på mig endnu en gang. Holdt om mig og trøstet mig om natten, når det hele bare blev for meget. Gidet mig, når jeg var urimelig og bed endnu en gang, selv om det var ganske forkert og uberettiget.
Jeg elsker alle mine gode og søde kolleger, som også har lyttet. Været forstående og konstruktive. Har sendt mig søde og opmuntrende sms´er og mails. Som lige nu skriver, de glæder sig til jeg skal være en del af deres team, og at jeg skal være hjertelig velkommen.
Tak til alle jeg i blogland som også har sendt mig ord, mails og tanker. I betyder uendeligt meget for mig.
Alt dette gør, at jeg føler mig meget priviligeret og rent faktisk kan sige, at jeg glæder mig til på onsdag, når vi skal have fagfordelingseftermiddag.
Tænk engang. For 24 timer siden havde jeg sværget, jeg aldrig ville skrive dette <3

torsdag den 3. maj 2012

At rydde op i sit liv

Jeg har ryddet op på mit skrivebord i dag. Jeg trængte til at få et overblik. Få ro og harmoni igen.
Det er bare så rart nu. Især er alt det, der nu er væk og ikke fylder mere, rart.
På mit job kæmper jeg også at skabe overblik lige nu. Jeg synes, jeg plages af manglende forståelse og lydhørhed, hvilket gør mig rigtig frustreret og ked af det. Gør at jeg går grædende hjem fra arbejde. Stjæler min nattesøvn og tilmed min lyst til at være kreativ. Jeg har fået indtil på mandag til at tænke i. I løbet af de 36 timer, der nu er gået har jeg allerede tænkt mange tanker og grædt en del tårer. Jeg håber stadig et eller andet sted på, tingene kan blive mere spiselige for mig, men jeg tvivler desværre også.