tirsdag den 22. juni 2010

Skilsmisse...

Min bedste ven og jeg skal skilles!

Det har før spøgt i kulissen, men NU er det sandhed, og der er ingen vej tilbage.
Inden du får ondt i maven og ticks, må jeg hellere indskyde, at min bedste ven er min super gode kollega. Vi skal ikke længere have håndarbejde sammen, fordi jeg nu har søgt nye græsgange i form af andre fag.
Det er trist men nødvendigt, når man som jeg gerne vil prøve noget nyt.
Min bedste ven, Helene, og jeg har opfundet 2-lærerordningen i håndarbejde i sin tid. Vi har i en del år været 2 lærere på 4. klasserne i håndarbejde og haft hele klassen på én gang i lokalet. Vi har delt dem, som vi synes, det har passet til emne, elever osv. Vi har været glade for det :)
Men nu sker der nyt, fordi man nogle gange ikke bare kan alt det, man gerne vil.
Heldigvis kan vi stadig ses hver dag. Vi kan stadig spise rundstykker og madpakker sammen, grine og fjolle, være på nettet i pausen, snakke alvor, være triste sammen, dele både sol og vind og nyde hinandens selskab.
Men det bliver ikke helt det samme!



Vi tog i dag på Restaurant Hedelund sammen, fordi muligheden bød sig, og spiste skilsmissemenu. For vi skilles, modsat så mange andre, som venner.
Vi spiste 3 retter og havde det skønt i hinandens og andres selskab.



Tak for det bedste samarbejde, søde Helene!
Jeg vil virkelig savne at have håndarbejde sammen med dig og de skønne børn :)
Og det var skønt at være ude at spise med dig på din/jeres bryllupsdag ;)

(Peberbøffen er der ingen billede af, men den var lækker!)

4 kommentarer:

Birthe sagde ...

pu-ha , fik lige lidt kriller i maven ..... godt det er en lykkelig skilsmisse og at i nød dagen .
Birthe

helene sagde ...

Puha - ja sikke en skilsmisse - den værste jeg endnu har været ude for.:)

Godt at du har din bedste ven endnu. Hun vil altid være der for dig - uanset om det er i glæde - sorg - om der er problemer med hækleopskrifterne - hunden ------eller noget helt andet. - og tak for maden.......peberbøffen var både stor og god

Lin sagde ...

Der var jeg lige ved at faa traekket vejret forkert, og der kom en del sved paa panden. Men naar det "bare" er saadan en skildsmisse, saa vil jeg ogsaa med ud at spise haha.

EnHeberg sagde ...

Det gjorde vi bestemt, Birthe.
Helt og aldeles :)

Samme her, HD :) Heldigvis kan vi tillade os at sige jf. vores omgivelser lige for tiden.
Det er jeg også super glad for - OG rørt over. Og i lige måde - altid <3

Lin: Der var også flere, som gerne ville have været med. Men det var en lukket fest :)