Vi har glædet os i en hel uge - min bedste ven og jeg.
I dag har vi nemlig været på bedste-ven-tur. Sådan en rigtig hyggetur med al den nødvendige snak og besøg i garnbutikken.
Det var planen hjemmefra.
Første stop blev Bindestuen i Saltum
Jeg havde lavet en seddel med de planlagte indkøb.
Garn til 2 hundefrakker på bestilling (Ikke til Wolf :) ) og garn til 2 trøjer til Baby/Lilletrold.
Men vi nåede slet ikke indenfor døren!

Lige der på trappen lå dette skønne garn. Nedsat med over 50%. Det var jo lige det mærke, min mor havde snakket om, hun ville strikke en bluse i til Lilletrold :)
Straks ringede jeg op til min Mor. Jo, den var god nok! Haps posen var min.
"Og forresten", sagde min Mor, "du må gerne købe et nøgle garn med til den lille bluse med flæsen forneden. Lige i den farve, du gerne vil have"

Det blev så denne. Fordi den er så pæn, og fordi alting ikke bliver lilla og lyserød (denne gang :))
Tilbage til sedlen:
Jeg har taget i mod bestilling på
2 hundefrakker til en lille forfrossen Chihuahuablanding. Meget lille/hvalp. Målene på den forfrosne stakkel får jeg senere i dag. Men jeg fandt det planlagte garn :)

Eskimo er altid varmt, og deres vaskemaskine har uldprogram, så nu er jeg klar.
Til et par barselsgaver har jeg strikket
denne skønne trøje. Den er blevet rost meget, så nu vil jeg også nyde godt af en selv.
Måske en
hue til.

Jeg købte Fabel i disse skønne farver dertil.
Af vores skolesekretær er jeg blevet anbefalet
denne slå-om-bluse.
Så garn dertil måtte jeg også have med hjem. Valget faldt på dette Fabel.

Fabel er så skønt. Både i brug og til at strikke med. Jeg glæder mig allerede.
Ah, sikke en masse skønne køb, vi fik gjort. Min bedste ven faldt for nogle dejlige holdere til at holde styr på strømpepindene, så de ikke styrter rundt og ud af den dejlige pose, hun har syet til dem.
Så skulle vi jo egentlig hjem...
Vejret var pragtfuldt, og tiden var med os. Kan vi smutte en tur til Løkken også?!?
JA, det skal vi!
Ikke så meget diskusion, nord på med os.
Hun har som før nævnt mange lækre ting i Løkken.

Her ses de to venner på vej til GarnGalleriet :) Og det er derfor ikke vores rollator!!
Endnu en smart pindeholder kom i hus. Så nye, at jeg ikke kan finde dem på Clovers hjemmeside :) Og 2 nøgler strømpegarn

Jeg har heldigvis modtaget dette billede af vidunderet på sms, så I kan se den her, den lille pindeholder.

Sådan en god tur. Rigtig dejligt!

Hjemme igen var det tid for at beundre solnedgangen,

lure ned til alle de dejlige køb

og drikke et krus varm kakao.
T A K Helene for en skøn bedste-ven-tur.
Jeg glæder mig allerede til næste gang :)
Og undskyldningen har vi; vi glemte nemlig at spørge, hvor det er, Bindestuen skal flytte hen.