tirsdag den 16. november 2010

Bedste-ven-dag

Vi har glædet os i en hel uge - min bedste ven og jeg.
I dag har vi nemlig været på bedste-ven-tur. Sådan en rigtig hyggetur med al den nødvendige snak og besøg i garnbutikken.
Det var planen hjemmefra.
Første stop blev Bindestuen i Saltum
Jeg havde lavet en seddel med de planlagte indkøb.
Garn til 2 hundefrakker på bestilling (Ikke til Wolf :) ) og garn til 2 trøjer til Baby/Lilletrold.
Men vi nåede slet ikke indenfor døren!

Lige der på trappen lå dette skønne garn. Nedsat med over 50%. Det var jo lige det mærke, min mor havde snakket om, hun ville strikke en bluse i til Lilletrold :)
Straks ringede jeg op til min Mor. Jo, den var god nok! Haps posen var min.
"Og forresten", sagde min Mor, "du må gerne købe et nøgle garn med til den lille bluse med flæsen forneden. Lige i den farve, du gerne vil have"

Det blev så denne. Fordi den er så pæn, og fordi alting ikke bliver lilla og lyserød (denne gang :))
Tilbage til sedlen:
Jeg har taget i mod bestilling på 2 hundefrakker til en lille forfrossen Chihuahuablanding. Meget lille/hvalp. Målene på den forfrosne stakkel får jeg senere i dag. Men jeg fandt det planlagte garn :)

Eskimo er altid varmt, og deres vaskemaskine har uldprogram, så nu er jeg klar.
Til et par barselsgaver har jeg strikket denne skønne trøje. Den er blevet rost meget, så nu vil jeg også nyde godt af en selv.
Måske en hue til.

Jeg købte Fabel i disse skønne farver dertil.
Af vores skolesekretær er jeg blevet anbefalet denne slå-om-bluse.
Så garn dertil måtte jeg også have med hjem. Valget faldt på dette Fabel.

Fabel er så skønt. Både i brug og til at strikke med. Jeg glæder mig allerede.

Ah, sikke en masse skønne køb, vi fik gjort. Min bedste ven faldt for nogle dejlige holdere til at holde styr på strømpepindene, så de ikke styrter rundt og ud af den dejlige pose, hun har syet til dem.
Så skulle vi jo egentlig hjem...
Vejret var pragtfuldt, og tiden var med os. Kan vi smutte en tur til Løkken også?!?
JA, det skal vi!
Ikke så meget diskusion, nord på med os.
Hun har som før nævnt mange lækre ting i Løkken.

Her ses de to venner på vej til GarnGalleriet :) Og det er derfor ikke vores rollator!!
Endnu en smart pindeholder kom i hus. Så nye, at jeg ikke kan finde dem på Clovers hjemmeside :) Og 2 nøgler strømpegarn

Jeg har heldigvis modtaget dette billede af vidunderet på sms, så I kan se den her, den lille pindeholder.

Sådan en god tur. Rigtig dejligt!

Hjemme igen var det tid for at beundre solnedgangen,

lure ned til alle de dejlige køb

og drikke et krus varm kakao.
T A K Helene for en skøn bedste-ven-tur.
Jeg glæder mig allerede til næste gang :)
Og undskyldningen har vi; vi glemte nemlig at spørge, hvor det er, Bindestuen skal flytte hen.

15 kommentarer:

Betty sagde ...

Det lyder som en super dejlig dag, og sikke skønne garner, der kom med hjem.....måske blev I betjent af min datters svigermor?

Signe sagde ...

Skal de flytte??

helene sagde ...

Der kaj-kajmanglede sådan set kun en kaj-kage eller to.....

zpiffen sagde ...

Hov, hvad er den nu af? Skal de flytte?

Skønt med en god tur sammen med en god bedste-ven.

EnHeberg sagde ...

Det var en super dejlig dag, Betty. Vi snakkede både med indehaveren, "hende den korthårede med brillerne" og en ny dame, vi ikke har set der før, så det er en mulighed :)
Vi har hørt, de har købt Saltum gl. sygehus, men om de så flytter derover - se det glemte vi jo at spørge om...

Jeg er frisk på et kaj-kage, Helene. Så vidt jeg husker, skylder du vist kage fra vores seneste væddemål ;) HA HA HA, håneretten er helt på min side.

Nemlig, Zpiffen! Det var sådan en god tur.

Frujensensunikum sagde ...

Jeg overvejer meget kraftigt at flytte nordpå, måske man så kunne komme med som støttepædagog !!!!!

Så mange skønne garner I fik købt.

Hundetrøjen er rigtig skøn, men tror måske Wolf ville blive en del flov hvis han blev trukket i en sådan...!!

Lille Trolds garderobe tegner rigtig godt

violykke sagde ...

nøj som en hyggelig dag det har været :0) det er man ikke i tvivl om når man ser billeder :0)

EnHeberg sagde ...

Du er altid mere end velkommen, Jane :)!!
Wolf ville synes er frakke var hæslig, er jeg ret sikker på. Og det ville hans "Far" helt sikkert også.
Jeg har allerede snydt lidt og er startet på den lille røde/orange trøje i Fabel. Ihh, jeg måtte bare i gang.
Det var en skøn tur, Lykke :)
Vi har endda også sms´et sammen en del gange og bekræftet hinanden i det samme.

Mette Skøttrup sagde ...

Det "gamle sygehus" i Saltum er det samme som den "gamle børnehave", som er ved parkeringspladsen lige over for Bindestuens nuværende butikslokaler. Der er et autoværksted lige ved siden af "det gamle sygehus" og det er en stor rød bygning. Håber at du kan finde det:-) Hvornår flytter de derover??

Fru Kahr sagde ...

Sikke en masse dejlige indkøb. Det lyder som den perfekte tur:-)

Lin sagde ...

Saadan nogle dage ha man bare saa meget brug for, og jeg skal da love for at I fik handlet hihi. Nu gaelder det saa bare om at faa det hele paa pindene ups. Lilletrold faar da en hel foersteklasses garderobe. Glaeder mig.

EnHeberg sagde ...

Tak for det, Mette. Så ved jeg allerede, hvor det er.

Turen var skøn, vi har haft alle de skønne indkøb med på arbejdet i dag, glædet os over alle garnerne, gramset ved det hele igen og vist frem til mange interesserede.

Ja Lin. Min bedste ven mener, at jeg allerede har købt garn nok, til Lilletrold er 10 år. Meeen det holder vist ikke helt.
- og at få det af og på pindene igen, skal sagtens gå. Min Mor vil jo strikke 2 af bluserne :)

Anne Dorthe Veise sagde ...

Hej Louise
Tusind tak for de fede grydelapper. Jeg har lavet et indlæg på min blog, og linket til dig.
Lyder som en skøn dag. Dejligt når man tager sig tid til det.

63 grader nord sagde ...

Å så koselig - bestevenn-tur! Og så fine garnnøster :0)
Ha en fin dag!

EnHeberg sagde ...

Velbekomme, Anne Dorthe :) Jeg er glad for, du synes om dem.

Nemlig, Mona. Mange tak - og også god dag til dig.