Jeg har svært ved at gå i gang med noget i dag.
Fjersynet er tændt. Egentlig fordi vi glædede os til at se den sidste etape af Tour de France. Men billederne på skærmen er nogle helt andre.
Jeg tænder lys, og ser mennesker lægge blomster. Ikke fordi det på nogen måde gør en forskel. Det bringer ikke livet tilbage. Men det lindrer for dem, som er berørt at se, at andre mennesker tænker på dem. Det ved jeg.
En tragedie i Norge. Døde og sårede mennesker. Fuldstændig meningsløst. Uventet.
Jeg tænker på, at livet er uforudsigeligt og kan ændre sig i løbet af et sekund.
Sådan var det også den dag, vi mistede Rebecca.
Mine tanker går til dem, som er berørt af denne skrækkelige handling.
7 kommentarer:
Et eneste splitsekund og livet er ikke mere det samme :-/
Trist og fuldstændigt meningsløst at én mand kan forårsage så meget død og ulykke.
enig - igen
All kärlek till er idag. Kram Johanna♥
Jeg går også rundt ved siden af mig selv. Det er så uvirkeligt og ikke til at fatte. :(
Fint skrevet! Selvom jeg ikke kender din historie, tænker jeg ofte på dig og din familie. "At sætte pris på" - er en af de vigtigste ting her i livet.
God cykelhygge til dig.
Kh Miss AD
Ja det ved du om nogen også, Jane. Livet er så skrøbeligt.
Som altid, Helene.
Tak og i lige måde, Johanna.
Michaela: Selv om vi har set billederne på tv om og om igen, synes det hele stadig så uvirkeligt.
Tak for tankerne :) De varmer! Det er det nemlig. De små ting og nærværet i hverdagen. Det er ting, som ikke kan gøres om eller erstattes.
Kærlig hilsen Louise
Det er så uforståeligt at det kan ske. Jeg er tom for ord.
Kh Majbritt
Send en kommentar