Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, har det den seneste tid knebet noget med mit overskud.
På det arbejdsmæssige plan handler det om, at hovedleverandøren bag min mands køkkenforretning har meldt konkurs. Uden en leverandør af skabe, er det ret svært at drive en forretning... Nye muligheder har været på banen, men det lader sig ikke gøre økonomisk. Derfor har han valgt at lukke.
Det er en hård tid for ham. Jeg prøver at støtte og være der for ham så meget som muligt. Hvor det hele ender, ved vi endnu ikke. Men på den anden side, er det jo kun penge. Så vi tager en dag af gangen, ser fremad og tror på det bedste.
Når det er sagt, er der også en anden grund til, at jeg mangler overskud.
Jeg er nemlig gravid!
Det er vi super glade for, og vi glæder os meget og bliver rørt over alle dem, som glædes med os, giver store varme karm, sender sms´er og mails og hilsner på Facebook.
Det var meget planlagt. Vi blev gennem en del af de mange og utallige snakke enige om, at det ville være godt for os begge to, og at vi ikke var færdige med at være forældre.
Nogle af mine kolleger har spurgt, hvordan jeg dog har kunne holde på sådan en dejlig nyhed så længe!?! Ja, det ved jeg faktisk heller ikke. Mit hjerte har boblet af glæde og hoppet et par slag over engang i mellem.
Og hvornår ved man så selv man er gravid? Det er jo svært at svare på, men dette billede er taget den 19. juli og en af sommerferiens bedste billeder. (Læst ud af denne sammenhæng - der er jo rigtig mange andre).
Vi har spist lækre stjerneskud for at fejre graviditeten
Men jeg ville ikke sige noget, før jeg havde været i scanning i uge 13.
Og hvordan får man så fortalt sin bedste ven og sine rigtig gode kolleger, at man er gravid? Min bedste ven og jeg havde i et stykke tid gået og joket med, at hvis nogle af kollegerne var gravide, så skulle vi have kajkager. Så den lå jo lige til højrebenet.
(Jeg blinker altid :( (
Glæden var stor. Jeg blev næsten knust helt flad den dag på arbejdet.
Der er intet så skønt og livsbekræftende som glædestårer!
18 kommentarer:
Gratulerer. Så gøy!
Det var da en dejlig nyhed :-)
Jeg ønsker jer rigtig meget tillykke med graviditeten.
Trist med din mands forretning.....håber der dukker en løsning op I kan være tjent med.
Nææhhh...
Jeg bliver helt rørt af glæde.
Super dejlig nyhed.
Mon ikke det opvejer lukningen af Prebens firma? Hvilket jeg for øvrigt er ked af på jeres vegne.
Knus fra Signe
Ja, vi bliver hurtigt rørstrømske i min familie :-) Hvor er jeg glad på jeres vegne og dybt imponeret over at du kunne holde det hemmeligt så lang tid. Men nu forstår jeg bedre dine kryptiske facebookopdateringer :-)
Der er en engel deroppe, der smiler, er jeg sikker på..
Tusind mange tak for de dejlige kommentarer :)
Der er jo en løsning på alt, så selvom det ser overskueligt ud, skal det nok gå. Vi har jo nemlig en stor glæde, som vejer op.
Nemlig Signe.
Og jeg bliver også meget nemt rørt!
Tak Lisbeth - det var meget sødt tænkt og skrevet ;) Det tror jeg helt sikkert også, der er.
Åh, hvor skønt. Og en graviditet er altså den bedste hemmelighed man kan gå rundt og have!! Tillykke mange gange!
Stort tillykke med det! Det glæder mig at høre :-) Trist med din mands forretning, men man kommer heldigvis ud på den anden side på et tidspunkt.
Jette / Kamma og Ko
Kæmpe tillykke, ej hvor er det dejligt, ønsker jer alt godt, også med mandens firma/job :0)
Tillykke - hvor er jeg glad på jeres vegne. Godt at der er noget så skønt at se frem til ovenpå lukningen. Er sikker på at det hele nok skal gå. Når en dør lukkes åbnes en anden♥ KNUS
Tillykke med Graviditeten:-)
Wow , det var den bedste nyhed jeg har hørt længe , kæmpe tillykke :-)
Næe... hvor er det dog en skøn nyhed,og hvor jeg glæder mig på jeres vegne.
Tror der sidder en lille sød engel og klapper i sine småhænder....
Stort tillykke.
Hvor er det uretfærdigt med din mands forretning, håber at der snart kommer en løsning i kan leve med.
Knus Jane
Jeg hopper med paa den med englen der danser glaedesdans. Og jeg sidder her og stortuder fordi jeg er saa glad og roert. Det er altsaa naturens mirakel og saa totalt fantastiskt; en helt ubeskrivelig lykke....tillykketillykke tillykke.
Det var maaske det der var "meningen" med Prebens firma lige nu. Saa faar I mere "tid" til at nyde familien og hinanden. Og det skal nok komme op at koere igen. Det er jeg overbevist om. Og som du siger : det er just money.
Hvad siger Christina???
Nu er det så mig, der er helt rørt over alle jeres dejlige kommentarer :) Af hjertet tak!
Ja, det har du ret i, Zpiffen; Det er en af de bedste hemmeligheder, man kan gå med!
Jeg er meget enig mht. firmaet. Det skal nok gå alt sammen. Men nogle gange ser det hele bare lidt overskueligt ud. Ikke at have vished er faktisk værre end bare at vide lidt. Foreløbig venter vi bare...
Jeg tror også, at den lille engel klapper i hænderne og er glad. Hendes højeste ønske til hendes 8-års fødselsdag var en lillebror eller -søster. Så det går i opfyldelse nu.
Lin, du kan skrive, så jeg også begynder at tude :)
Christina blev så glad, at hun græd. Hun glæder sig meget. Da jeg skulle scannes, spurgte hun, om ikke hun kunne komme med i stedet for Preben! Men det gik ikke lige...
Tak for alle jeres søde hilsner.
De er bare så rare (- og hjælper i en også lidt svær tid).
Kærlig hilsen
Louise
Kære Louise.
Jeg glæder mig på jeres vegne.
Håber alt det bedste for dig og din familie. Nyd din graviditet.
Mange tak.
Hvem er Anonym, tænker jeg så, fordi jeg gerne vil placere min hilsen retur :)
Åh hvor fantastisk!!! Ihh hvor er det dejligt for jer!
Stort tillykke til jer alle, glæder mig til at følge lidt med fra sidelinien.
Skønt med skønt på:)
Mange tak, Camilla.
Ja, det er faktisk ret fantastisk og virkelig skønt :)
Send en kommentar