søndag den 28. november 2010

Glædelig første december



Dagens "planer" blev en smule ændret, da Christina og jeg midt på eftermiddagen gav os til at bage kage og knækbrød.
Christinas "busdame" har nemlig fødselsdag i morgen, og man siger jo ikke nej, når barnet gerne vil overraske fødselaren med kage :)
Alt gik glat - også opvasken - lige indtil grydelappen gled, og jeg brændte min tommelfinger på risten.
Vi snakker ikke bare sådan et let svips, for jeg stod jo med denne rist i hånden...

Fluks for jeg ud og samlede lidt sne sammen, som lindede så dejligt.
Allerstørste problem, grænsende til en krise, er, at vablen er lige midt i strikkefeltet - og så endda på højre hånd...
ØV!
Lidt har jeg fået strikket, men jeg imødeser morgendagens juleklip og papsortering med plaster på fingeren...

5 kommentarer:

K. Gammelby sagde ...

Åh, din stakkel. Den slags gør bare så ondt....og så lige en strikkefinger - det er næsten ikke til at bære :( Håber den vabel snart forsvinder!
Kh Karen

Betty sagde ...

Av for pokker!

Jane sagde ...

Av og øv!

63 grader nord sagde ...

huff da - har du prøvd med Aloe Vera? Håper du blir raskt bra1

EnHeberg sagde ...

Tak for alle pust til fingeren :)
Den har haft det overraskende godt i dag, endda uden plaster.
Så alle hilsner hjalp - og hurtig nedkøling vha sne anbefales.