Dagen startede her kl. 4.45, hvor vækkeuret ringede - midt i ferien!!
Dagsorden hed indkøbstur i Tyskland, fordi der er 2 her, som mener, man ikke kan leve uden sodavand på dåse.
Nuvel, efter lidt smukkesering og tre morgenmadsmadpakker, satte Chrysleren kurs sydover.
Kl. 8.45 ramte vi grænsen efter en behagelig tur. Skiftende chauffører, lidt strik blev det også til.
Da der var handlet sodavand, Sommersby og en smule øl, og jeg tilfældigvis havde fået sneget Skildpadder, Quality Street, Pingvinblanding, RitterSport, Marabou
+ det uundværlige sortiment af filtdupper ned i vognen, var det tid for middagsmad kl. 10!
Jeg spiser sjældent pølser, men faktisk er der næsten tradition for at gøre det under de ca. 2 årlige indkøbsture sydpå.

Dagens Kæmpe hotdog var god!

På vej hjem blev min første vante færdig. Skønt.

Vel hjemme igen blev skabet i garagen fyldt efter det sædvanelige system.

Wolf indtog bilen af frygt for at blive efterladt hjemme igen!
Vejret var godt, så jeg fik lige malet 4 vinduer og 1 dør. Skønt.
Så kom min mor forbi. Skønt.
Mon det så ikke var tid for at lave bøf med løg.
Her kom dagens kommentar på banen: Jeg spurgte Christina, om hun ville lave bøfferne. (Hun er ellers meget god til kartofler, men afveksling må der til)...
Svaret inde fra sofaen: "Aarh..., jeg strikker lige!"
En rar og behagelig kollega kikkede forbi med en skøn strikkeopskrift med bla. Alpaca. Skønt.
Så blev der glanet lidt tv, sms´et med min bedste ven, spist lidt af det nyindkøbte Pingvinblanding og strikket lidt på Løbetid.
Dejlig dag med en masse skønne gøremål.