onsdag den 10. august 2011

3 år


Det er 3 år siden, to små glade piger sprang omkring og legede.
Lavede ordleg med skumbogstaver på værelset og var ude at cykle.
3 år siden det regnede om formiddagen, og vi derfor kørte tidligt hjem fra sommerhuset. Det klarede op, og to små glade piger gik ud for at lege.
3 år siden vi mistede Rebecca.
Den sidste uge vi havde sammen, står stadig knivskarpt i min hukommelse.
I starten var jeg bange for at glemme den og glemme Rebecca.
Det ved jeg nu, jeg aldrig gør.

Det er sådan en underlig dag. På en måde føles det som om, det var i går, og på en anden måde er det længe, længe siden.
Vi tænder lys, lægger blomster, mindes og savner men er samtidig taknemmelige over, at vi er kommet videre sammen.
Livet er ikke de dage, der blot passerer men de dage, du aldrig glemmer.

15 kommentarer:

Margit sagde ...

Tak fordi du vil dele din historie - Det er en ting der er ubeskrivelig at forklare rigtigt - men du formår at sende en masse følelser ud i blogland, som vi alle kan tage til os og tænke over.
Håber du må få en fin dag.
x
Margit

strikkeentusiasten sagde ...

Kære Louise

Sender de varmeste tanker og knus - selvfølgelig glemmer man aldrig.

Men hvor er dejligt I husker de gode minder og priser jer lykkelige over de to dejlige piger der nu fylder huset med latter.

kh Jane

Dorthe sagde ...

Sidder med tårer i øjnene efter at have læst din indlæg - har svært ved at forstå, at man kan miste noget man elsker så højt. Fantastisk med gode minder!
KH Dorthe

Camilla sagde ...

Jeg tænker så tit på dig, jeg tænker på dig når min datter (8) tager cyklen eller når hun selv går rundt i nabolaget, fordi jeg frygter det der kan ske. Jeg tænker tit på at du mistede din datter. Det er ikke en selvfølge at vi kan beholde det vi elsker. Jeg sender dig 1000 tanker i dag Louise, din historie vil altid bo i mit hjerte!

Fru Kahr sagde ...

Mange tanker til dig og din familie.

Lykke sagde ...

åh, med tårene trillende ned af kinderne sender jeg dig mine varmeste tanker! Ville slet ikke kunne forestille mig et liv der gik videre uden min datter.

Strikkefuglen sagde ...

Kære Louise

I har oplevet det værste man som forældre kan opleve. Det vi andre frygter blev jeres virkelighed.

Hun vil altid være med jer og aldrig vil hun blive glemt.

Sender de varmeste tanker og knus.

Kh Majbritt

violykke sagde ...

jeg er så rørt ♥

Jane sagde ...

Sender tanker og knus i din retning.
Man glemmer aldrig, men med tiden bliver det nemmere at bære. Hun vil altid være i jeres hjerter :-)

Blæksprutten sagde ...

Jeg beundrer din naturlige måde at håndtere sorgen og det videre liv på; du er så åben og positiv, selvom du bærer på så stor en smerte.
Det ku' vi vist alle lære noget af ;o)
Mange varme tanker og knus herfra...
Britta

zpiffen sagde ...

Tanker til dig og dine.

Lin sagde ...

Taarene triller ned ad kinderne og jeg taenker paa at I har oplevet enhver foraeldres mareridt.
Gudskelov at minderne forbliver og at I igen har huset fuldt af latter og glaede.

Louise sagde ...

Der findes ingen ord, Margit, som rigtig dækker eller forklarer. Livet får en anden dimension, når man oplever et så stort tab.

Tak Jane. Knus.

Man kan slet ikke forestille sig, at livet kan fortsætte. Dorthe. Men det kunne det for mig og os.
Det er jeg taknemmelig for i dag. Modgang gør stærk.

Mange tak, Camilla. Det rører mig dybt. Det er også en del af mit budskab. Hvis det kan undgås at ét barn mister livet ved samme skæbne, har mit budskab fundet vejen.

Tak Dorte.

Lykke: Det kunne jeg heller ikke i lang tid. Der var mennesker omkring mig, som troede på, at jeg kom tilbage. Troen og roen gav mig styrken og modet.

Mange tak, Majbritt. Ja, det værste frygt blev til virkelighed.

Det er jeg også, Lykke ♥

Præcis Jane ♥

Tak Britta. At se livet positivt har været en del og en stor hjælp af min måde at bearbejde sorgen på.

Tak Zpiffen.

Det er jeg også glad for Lin. Som en god kollega skrev til mig: Sorg er hjemløs kærlighed ♥
Kærlig hilsen Louise

Malene sagde ...

Pyha, Louise. Hvor jeg bare føler med jer! Det må simpelthen være det værste man som forældre kan komme ud for, men hvor er jeg glad for, at I har formået at holde sammen som familie og komme videre sammen!
Rigtig mange, varme tanker herfra

Louise sagde ...

Jeg kan ikke forestille mig noget værre.
Tak Malene :)
Det er jeg også taknemmelig og glad for.