mandag den 8. august 2011

Reddet af skolen - igen!

Dejlig morgen. Vågnede tidligt, lå og blundede og så lidt tv sammen med Andrea, som dog snakkede så højt, at Mor ikke kunne høre tv :) Christina er taget på ferie hos Mormor.


Jeg har holdt kreativ dag i dag.
Første step var at strikke én pind på en cardigan. Den der pind: "skift fra pind 2½ til 3, imens du tager 70 masker ind jævnt fordelt over pinden!" Oveni skulle man så lige strikke 4 snoninger også.
Altså det lykkedes jo aldrig første gang, vel?
Jeg talte forkert de to første gange. Da Andrea kl. 13 sov trygt i barnevognen, lykkedes det. Fint nok. Missionen fuldført, ned i skuffen med cardiganen.

Så stod den på projekt haremsbukser. Jeg klippede 2 par i starten af juni. Det var egentlig meningen, de skulle have været med til Kreta d. 16. juni. Familien krævede imidlertid min omsorg og opmærksomhed.
I dag øjnede jeg chancen. Christina er som sagt taget på ferie hos Mormor, Andrea sov trygt i barnevognen, og manden, i øjeblikket med ryggen i orden, var lystigt beskæftiget med at spille whist på computeren. Vips - frem med symaskinen :)
Så vil den ikke sy pænt! :(
Lige-ud = 2 pæne sting efterfulgt af et sting, som er 2 stings længde...
Det går jo simpelthen ikke...
Jeg fik fikset maskinen i maj for næsten 500 kroner. Så skal der jo ikke allerede være bøvl med den nu! Lidt surmulen. Aftale om, at manden tager den med til Hjørring på torsdag.
Jeg tegner et par skåle i traktordæk af.
Trasker ned og tegner et par mønstre over.

Jeg har lånt et Symagasin i Husflidsforeningen, og den starter i morgen. Det vil nok klæde mig at have bladet med der.
Planen var at tegne en bluse og en kort kjole af, men i forvirringen ender det med en bluse og en tunika. Ha! Nå, måske får jeg syet den tunika en dag også!
Jeg glæder mig til at skulle i Husflidsforeningen i morgen. Jeg skal mødes med Helene, min bedste ven og temmelig sikkert også Britta :)
Mens jeg sad der og tegnede forkert, kom jeg i tanke om, at jeg jo havde lånt en symaskine på skolen til sommerskolen i Husflidsforeningen og glemt at få den med, sidst jeg var på skolen.
Hurra for skolen! Endnu engang her jeg lånt med stor succes. Jeg nævner i flæng ting, jeg har lånt i tidens løb: borde, stole, garnvinde, vandkarafler, kraftkabel, vinglas, symaskine, usb-stick, bærbar computer og symaskine! Intet er så skønt som den dejlige låneordning. Vi kan låne kvit og frit, blot vi passer på tingene og husker afsenderen. Ren win-win.
Frem med symaskinen. Tråden på og så der ud af.
Jeg var ikke i tvivl om, at maskinen kunne løfte opgaven. Det er mig selv, der har valgt den nyere del af skolens maskinpark, så det er naturligvis Pfaff-maskiner :)

Umiddelbart ligner det noget til en badehætte :) Men det er altså manchetten til et par bukser.
Omkring 1700 meter elastikfræs senere, sidder jeg nu med et par næsten færdige haremsbusker #2

Det betyder jo så, at jeg får nye bukser på, når jeg skal til grillfesten for de unge lærere på torsdag aften!
Alternativet til bukserne kunne være denne kjole.

Hvis det altså ikke lige var fordi, jeg stadig ammer :)

7 kommentarer:

Camilla sagde ...

Jeg elsker haremsbukser, men jeg kan ikke sy :(
Godt du fandt en symaskine, det er ret heldigt syntes jeg :-)) Kjolen sidder da fantastisk på dig!! Måske du skulle tage ud og danse moderne når lille A er blevet til store A :D

Lykke sagde ...

Godt at du overkom besværlighederne og fik kreeret lidt :-) jeg ville ønske jeg også kunne håndtere en symaskine - det må komme på et tidspunkt :-)

strikkeentusiasten sagde ...

Sikke dog en redelighed - med en heldig udgang :-)

Skønne ting du har kreeret din kjole er virkelig lækker, men kan godt forestille mig problemet med Andrea´s "mad depot"

kh Jane

Lin sagde ...

Du ligner da en hel laekker sild i den kjole, og hov du, du har jo naesten lige foedt!!!!!(9 aar senere slaeber jeg stadig rundt med de sidste 5 kg suk). Men den kjole og ammning.........=problemer desvaerre.
Sikke en redelighed. Det er ultimativ katastrofe naar symaskinen ikke duer. Godt du har skolen.

Louise sagde ...

Hvis du kan lære at hækle så fine tæpper, Camilla, kan du også lære at sy :) Tak for komplimentet mht kjolen. Det er en, jeg har arvet. Jeg glæder mig allerede til at bruge den :)

Ja Lykke. Det ville jo være ærgeligt at smide skønne krea-planer i vasken.
Syverdenen er skøn!

Meget heldig, Jane.
Kjolen er som jeg har skrevet til Camilla ikke eget værk. Men den er skøn :)

Tak Lin. Men store problemer, så det må blive senere.
Skolen var gud i går!
Kærlig hilsen
Louise

Blæksprutten sagde ...

Hold op, hvor har du været flittig; det er så lækkert med sådan en dag, hvor man får noget fra hånden.
Godt du havde skolens symaskine, ellers havde du jo ikke været så produktiv... ;o)
Tak for en hyggelig eftermiddag; skønt at møde dig og Andrea, og jeg glæder mig allerede til næste gang. Håber ikke der er noget der spænder ben for mig; jeg kan vist blive helt afhængig af husflidsforeningen... ;)

Knus Britta

GNIST sagde ...

Tydelig at du også har blitt ramet av Murfy's lov (alt som kan gå galt, går galt), men bra at du fant en løsning til slutt ;-)