onsdag den 3. august 2011

Andreas store dag

Lørdag d. 30. juli blev Lille A døbt Andrea Heberg Krogh.








Præsten, Gitte Lykke, er ganske enkelt enestående. Her læser hun Andreas dåbsord.
Det var meget bevægende i kirken. Selv præsten var rørt. Som min mor bagefter så præcist sagde: Det var de samme pladser som sidst! (da Rebecca blev bisat).
Vi var alle rørt. Andrea fik en meget smuk dåb, ligesom vi havde ønsket for hende med de aller nærmeste omkring sig.

De 4 faddere er kusine Line, Betinna (Jonas´ kæreste), storebror Jonas og Christina, som var meget stolt!

Dåbskjolen har min mormor syet. Den blev syet til min kusine i 1965 og sidenhen er alle vi fætre og kusiner, pånær 1, døbt i den og ligeså vores børn. Bagefter bliver navn og dato broderet på kjolen, og vi har en mappe med stamtræ og billeder.

Bagefter hyggede vi hjemme resten af dagen :) Andrea fik flotte og dejlige gaver.



Vi fik dejlig mad udefra. Fiskesymfoni og rosastegt andebryst.

Dåbskagen havde jeg bagt og lavet.

En del af pynten havde en af mine gamle elever lavet. Jeg fik lov at låne hendes bogstavskabeloner. Det var ikke så svært, men et stort arbejde.
Dog det hele værd. Kagen smagte rigtig godt!

Det var Prebens idé, at vi denne gang skulle sidde ved et kvadratisk bord og ikke to lange. Det var en rigtig god idé.
Vanen tro fik vi pålægskagemand til "natmad".


Og sådan ser man ud, når man hedder Andrea, er 5 måneder og elsker sin Mormor Aase og Morfar overalt på jorden.



P.s. Efter at have haft gæster i 5 dage og barnedåb var vi trætte! T.r.æ.t.t.e. Andrea sov fra 22.30-7.15 i 3 nætter efter dåben. Dog ikke i nat, da det var for varmt, og charmetrolden var tørstig, men det var moderen også.
Vi tog i sommerhus tirsdag for at slappe af. Det er dejligt for alle.
Nu vil vi nyde de sidste 1½ uge, inden Christina starter i skole igen. Den tid er også rar, så er Andrea alene hjemme med mor og far.

15 kommentarer:

helene sagde ...

så dejige billeder - hilsen din bedste ven......

strikkeentusiasten sagde ...

Åhh så skønne billeder af jer alle sammen - helt vidunderlig dåbskjole og dejligt at den bliver brugt igen og igen.

Kagen er jo et helt kapitel for sig...der er vist gået en hel konditer tabt i dig SKØN.

Endnu engang et kæmpe TILLYKKE - nu mår vi så se om blogtante 1 kan vænne sig til navnet Andrea frem for Lille A....;-))

ps. Ingen billeder af Wolf !!!

kh Jane

Birthe sagde ...

Tillykke til lille A , med det fine navn :-)
Skønne billeder og det ser ud til i havde en pragtfuld dag ....

violykke sagde ...

Jamen hvis ikke hun skulle hedde Andrea hvad så:0) hold op en kage respekt. det ser ud som virkelig god dag, hjertelig tillykke med hende ♥

Fru Kahr sagde ...

Tillykke med dåben. Det må have være en helt speciel dag for jer.

Sikke en fin dåbskjole:-)

Majken sagde ...

Tillykke! Det ser ud til at ha' været en skøn og hyggelig dag!

Lin sagde ...

Hjertelig tillykke til lille-trold, ja til jer alle sammen. Det er et smukt navn I der har fundet. Sikke en dag det maa have vaeret. Kagen er da et helt kunststykke i sig selv. Utrolig flot.
At have en familiekjole synes jeg er en super idé og et rigtigt godt minde.
Hvor var Wolf henne?????

Signe sagde ...

Dejlige billeder fra en dejlig dag. I havde virkelig også vejret med jer. Vi snakkede om det ude ved Lisbeth, da vi stegte på terrassen til Mathildes fødselsdag.

Knus

Lykke sagde ...

Tillykke med den dejlige lille Andrea

Den glade bondepige sagde ...

Stort tillykke med Andrea.
Ihh, hvor er det nogle skønne billeder du deler med os. Det ser ud til at I havde en hel fantastisk dejlig dag.
Jeg ønsker Jer en fortsat god ferie.

Strikkefuglen sagde ...

Stort tillykke med Andrea ;-)
Dejlige billeder der viser at i havde en helt fantastisk dag med en lækker kage.
Fortsat god ferie
majbritt

Louise sagde ...

Tak Helene, min bedste ven. Jeg glæder mig, til vi ses I MORGEN!!

Mange tak, Jane. Jeg er sikker på, min mormor ville have været glad og stolt. Hun døde desværre allerede i 1983, kun 62 år gammel, men jeg husker hende som en rigtig mormor, der var skøn at besøge og være på ferie hos. Og når hun kom hos os, havde hun sin røde kuffert med :)
Tak for roserne omkring kagen :) Tålmodighed og tid er de vigtigste ingredienser.
P.s. Wolf hyggede sig blandt selskabet og nød en stor del af det skønne vejr i skyggen på terassen.

Birthe: Det havde vi lige netop. Tak for din dejlige hilsen.

Ved du hvad Lykke, så skulle hun havde heddet Lykke, for det er det hun er, og det hun har givet vores familie. Det har vi (også) snakket om som en mulighed - og så er det ikke engang løgn!

Dorte: Det var det. Men egentlig på den gode måde. Tak <3

Tak Majken. Det var meget hyggeligt, og vi var jo utrolig heldige med vejret.

Mange mange tak, Lin :)
Wolf hyggede sig blandt os andre. Christina mener dog, han var en smule sur over, at han ikke fik lov at komme med i kirke!

Tak Signe. Jeg tænkte også på jer. Knus

Tak Lykke. Hun kan ikke hedde andet nu - jo måske lige Lykke :)

Det havde vi Michaela. En skøn og dejlig dag. Også fortsat god ferie til dig <3

Tusind tak, Majbritt. Måske skulle jeg lave et indlæg om kagen? Jeg har jo taget undervejs-billeder :)

Jane sagde ...

Tillykke til Andrea med det smukke navn.
Kjolen er helt fantastisk smuk! Og kagen...ja hvad skal jeg sige...gid jeg kunne lave så flot en kage...det ville være fantastisk :-))

Dorthe sagde ...

Dejlige billeder, det lyder som om I har haft en skøn dag. Og sikke en lækker kage! Stort tillykke!

Louise sagde ...

Mange tak, Jane. Kjolen hænger stadig fremme.
Jeg tror sagtens, du kunne lave sådan en kage - det var faktisk ikke så svært :)

Dejligt at høre fra dig igen, Dorthe. Vi havde en skøn dag. Hyggelig og god. Og kagen var god!