Mandag var Christina, min Mor og jeg på tur til Hjørring for primært at lede efter overdel til konfirmationskjolen - samt hygge og snuse.
Sidstnævnte var ingen problem. Vi fik ikke købt nogen overdel, men er nok blevet så meget klogere, så vi nu ved, det er en stola/et sjal konfirmandinden ønsker sig. Sådan viden er jo slet ikke så tossset. Personligt tror jeg, det ender med metervarer gennem min maskine, for sådan et vidunder skal jo både have den rigtige farve, kant OG mål... :)
Indlagt i turen var også et besøg i
Perlestrik.
På sedlen stod: Noro Kureyon og Noro Silk Garden Lite.
Men ak... Butikken var lukket :(! Sur smiley og megen ærgelse fra min side!
Hvorfra kunne jeg vide, hun nu "pludselig" har lukket hele 2 hverdage om ugen..
Og lige der i vinduet lå det smukkeste hæklede tørklæde, som jeg bare måtte eje...
Hvor læsser man så af? Hos sin bedste ven. En rigtig sød og uundværlig bedste ven, som ved lige hvordan det er, når sådan en katastrofe indtræffer.
Oven i købet tilbød min bedste ven at slå vejen forbi for mig og købe kittet til tørklædet, da hun alligevel skulle til Hjørring dagen efter! Glad smiley og humøret tilbage i den vante gænge ♥
Straks efter købet modtog jeg dette billede:

Du kan se tørklædet
her - Mary tørklædeTAK, Helene. 1-0 til dig :)